Skader på glasoverflader
Glas i vinduer kan tåle meget og nedbrydes sjældent af ydre påvirkninger. Når det sker, kan overfladen ændres, eller direkte ødelægges, så udseendet påvirkes.
Skader på glas kan opstå under fremstilling, bearbejdning, men oftest under transport, opbevaring, montering eller den senere driftsperiode, hvor påvirkninger fra vejr og miljø kan have stor betydning.
Forureningen i luften lægger sig på glasset
Alle udvendige glas og ruder bliver forurenet fra luftens indhold af støv, røg, kemikalier med videre. Arten og mængden afhænger af lokaliteten.
Almindeligt glas påvirkes ikke af disse forureninger, forudsat at de fjernes/vaskes bort en gang imellem. En stor del af forureningerne fjernes naturligt under regnskyl, men ikke alle, og der er derfor en risiko for, at de efterlader et varigt mærke i overfladen, hvis de får lov til at blive siddende.
Glas bør vaskes regelmæssigt (minimum forår og efterår), det gælder også glastage for at forhindre, at forureninger og partikler efterlader varige mærker i overfladen.
Ved udformning af konstruktionerne bør det sikres, at det nedsivende regnvand ikke samles i spor, idet det sammen med blandt andet forureningerne kan afsætte varige mærker på glasset. Under byggeperioden bør glasset vaskes hyppigere, da mængden af støv og snavs her er meget stor. Derfor bør der i projekteringen og planlægningen af byggeprojekter tænkes på, hvordan rengøring kan foretages og adgangsveje sikres, gælder også for evt. reparation/udskiftning.
Korrosion og ætsning
Korrosionsprocesser kan føre til betydelige strukturelle skader på forskellige steder i ruderne. Udover glasset kan også ramme-/profil-konstruktioner og glasbeslag påvirkes.
Belægninger i punkterede termoruder
Under visse omstændigheder kan energi- eller solafskærmningsbelægningen i mellemrummet i termoruder også korrodere, hvis kantforseglingen svigter og fugt kan komme ind.
Belægninger på indersiden af termorudens yderste glas er et resultat af, at termoruden er ”punkteret«, og at der trænger fugtig luft ind i hulrummet, hvor det i kolde perioder kondenserer på indersiden af det ydre glas i termoruden.
Læs artiklen: "Hvorfor punkterer termoruder?"
Det er rent vand, der kondenserer, men da der ikke er ventilation i hulrummet, fordamper vandet langsomt. De kemiske processer mellem den tynde vandfilm og glassets overflade går i gang, og resulterer i udfældning af en hvidlig belægning, når vandet fordamper. Belægninger inde i hulrummet kan ikke fjernes, og termoruden må udskiftes.
Ved gamle termoruder med indvendige metalfolier i stedet for belægninger kendes skader på folien, hvilket fører til, at ruderne bliver matte.
Belægninger forårsaget af afsmittende facadematerialer
Glas er meget modstandsdygtigt over for de fleste kemikalier. I tilfælde af et alkalisk angreb er glas imidlertid meget følsomt, og overfladen ætses. Dette kan opstå når vand, der løber over friske betonoverflader, bliver basisk og derefter rammer glasoverfladen. Med pH-værdier> 9 til 10 er disse ætsninger hurtigt synlige.
Frisk beton og murværk er basiske, og regnvand, der løber ned over nye facader, bliver derfor basisk og opløser ukarbonatiserede hydratiseringsprodukter (kalk, kalkhydrat eller cementgel) fra mørtlen. Løber vandet ned over en glasflade, vil disse ukarbonatiserede hydratiseringsprodukter udfældes på glasset i forbindelse med fordampning af fugt/regnvand. Ældre facader kan i mindre grad forårsage det samme.
Visse typer facademaling indeholder opløselige silikatforbindelser, som ligeledes kan udfældes på glas. Risikoen for at disse stoffer opløses i malingen er kun inden for få timer eller få døgn, inden malingen i sig selv er fuldt hærdnet (og dermed opløses der ikke stoffer). Skulle det alligevel ske bør belægningerne fjernes hurtigt, for at forhindre at de udvikler sig til uacceptable ætsninger i overfladen.
Metal - Rammekonstruktioner
Korrosionsprocesser i rammekonstruktioner eller glasbeslag er kritiske, på grund af den tilhørende volumenudvidelse kan føre til spændinger på glassene og dermed til brud. I metaller kan korrosion også udløses ved direkte kontakt mellem ædle og mindre ædelmetaller. Der kan dannes synlige striber på glasoverfladen, når vand løber ud, hvilket blandes med korrosionsrester. Derudover kan visse smøremidler, som anvendes på tætningsprofiler i rammekonstruktionen, forårsage ændringer i glasoverfladen.
Ubehandlede metaloverflader (jern, cortenstål, kobber) korroderer, og metaloxider opløses i regnvand, hvorefter metalforbindelserne udfældes som en svært opløselig belægning på glas. Problemet kan mindskes, ved at regnvand forhindres i at løbe fra overliggende facader ned over glasset.
Salt og sand på glas
På kystnære områder afsættes der en saltfilm, der ikke forsvinder ved regnskyl. Saltfilmen skader ikke glasset, men det anbefales at afvaske ruden hyppigere. I saltfilmen er der ofte aflejret et stort antal sandkorn.
Er der mange sandkorn på glasset, og anvendes der en fugtig klud til afvaskning, vil de hårde sandkorn slibe hen over glasset og efterlade spor. Ridser fra sandpartikler (støvkorn) kan undgås ved først at spule løstsiddende sand-/støvkorn væk og anvende en blød børste. Der skal anvendes rigeligt med vand for at få sandkornene væk, uden at de ridser glasoverfladen.
Mørtel på glas
I forbindelse med murerarbejder er der risiko for, at der kommer store mængder sandkorn på glasset, derfor skal glas i arbejdsområdet afdækkes. Mørtelstænk på glas skal altid vaskes af omgående for at undgå ætsning og ridser i overfladen. Ved sandblæsning af bygninger skal alt glas afdækkes effektivt.
Anløbninger, belægninger forårsaget af vand
Glas påvirkes normalt ikke af vand. Under særlige forhold kan vand dog virke nedbrydende og give belægninger på glas. Vand indeholder altid en vis mængde H+ og OH- ioner. Hvor vand er i kontakt med glas, vil H+ efterhånden skifte plads med Na+ioner i glassets overflade. Er der tale om en fri glasoverflade, har dette ingen betydning, da glasset enten hurtigt tørrer, eller ionerne skylles væk. Sker processen derimod i en tynd vandfilm, vil koncentrationen af OH- ionerne vokse, og fortsætter den i længere tid, uden at vandfilmen tørrer ud, vil OH- koncentrationen stige måleligt.
Jo større glasfladen er i forhold til vandvolumenet, jo hurtigere vil pH-værdien stige. Samtidig med, at pH-værdien stiger, sker der en begyndende, punktvis nedbrydning af glassets overflade, ved at glassets struktur af silikatforbindelser nedbrydes i opløselige ioner.
Opbevares glas/termoruder glas mod glas uden luftmellemrum, og svinger temperaturen, vil der kunne opstå kondens i spalten mellem de to glasflader eventuelt kan vand føres fra kanten mod midten ved kapillarsugning. Når først der er en vandfilm mellem to stykker glas, går der meget lang tid, før den tørrer ud, og den omtalte nedbrydningsproces kan ske. Ved høj temperatur forløber processen så hurtigt, at der i løbet af uger kan ske en »sammenkitning« af to stykker glas.
Glas/termoruder bør opbevares kortest mulig tid på byggepladsen før montering. De skal stilles på kanten på et plant underlag, og de enkelte ruder skal holdes adskilte. For at beskytte termorudernes kantforsegling mod direkte sollys og vand skal ruderne dækkes til. Termoruder bør så vidt muligt opbevares i rum med konstant temperatur, så kondensdannelse undgås. Til adskillelse af ruderne skal der anvendes glasafstandsstykker, som ikke smitter af.
Derudover kan der, på grund af vejrprocesser, dannes overfladeskader på glasoverfladen på meget gamle glas, f.eks. visse farvede glas i kirkevinduer, der markant reducerer rudernes gennemsigtighed.
Brystningsglas
Olieagtig film i brystningselementer af glas kan ses på glasfacader, hvor facadeelementer er udført med gennemsigtigt, farvet glas yderst og en sort afdækningsplade inderst. I brystninger kan der blive meget varmt, så der kan ske en kemisk afdampning fra de bagvedliggende overflader, der kan danne en belægning på glasset, der under specielle lysforhold giver overfladen et olieagtigt skær.
Læs mere i artiklen: "Brystningsglas - shadowbox".
Mærker efter slibning og svejsning
Mekanisk skade på glasoverflader er en meget almindelig årsag til skader. Ved rengøring af glasset kan små sandkorn og slibemidler i rengøringsmidlet ridse i vinduet meget hurtigt, ligesom brug af metalskrabere er ofte forekommende årsag til ridser – især på hærdet glas.
Slibespåner fra fx vinkelsliber og svejsegnister har en så høj temperatur, at de kan smelte ind i glassets overflade. Derfor må arbejde med slibning og svejsning ikke ske i nærheden af glas. Kan dette ikke undgås, skal glasset afdækkes.
Mærker efter påklistrede skilte eller mærkater
Skilte eller mærkater opklæbet på glas kan efter en længere periode efterlade varige spor, der er tydelige under specielle lysforhold. Sporene kan skyldes den anvendte lim, eller at der langs kanten af skiltet kan samles vand og snavs, som ikke fjernes af normalt regnvand eller ved rudevask.
Der bør kun opsættes skilte med en klæbemasse, der er kendt for ikke at smitte af eller klistre helt fast. Mærkater skal fjernes hurtigst muligt efter glassets montering og bør ikke sidde under hele byggeperioden.
Kondens
Når der installeres glas og ruder i vinduer eller facader kan der dannes kondens i overgangen mellem vinduesrammen og glasset/ruden eller på selve glasoverfladen. Årsagen til dette (dårlig ventilation, utilstrækkelig termisk isolering af væggen, ukorrekt placering af vinduet, kuldebroer, ...) kan ikke føres tilbage til glasset, men konstruktionen skal undersøges nøje i hvert enkelt tilfælde.
Læs om "Indvendig kondens på termoruder".
Mærker efter sugekopper
Ved flytning af glas anvendes normalt gummisugekopper, som i sjældne tilfælde kan afsætte mærker af enten silikone eller olieudtræk fra gummiet. Ved specielle lysbrydningsforhold ses disse meget tydeligt. Mærkerne kan som regel fjernes med et polerings- eller et svagt slibemiddel.
Læs mere i artiklen "Mærker fra sugekopper på glasset".
Uforenelighed mellem materialer
Når man bruger glas i konstruktion, især på facader, er forskellige plastsystemer (lamineret glas med mellemlag af folie, falsforseglinger af termoruden, forsegling af facadesystemet, Structural Glazing-limning osv.) ofte i kontakt med hinanden. For alt anvendt byggemateriale skal det altid sikres, at det opfylder den tiltænkte funktionalitet ved afslutningen af den planlagte levetid. Med hensyn til brugen af alle former for plast skal det kontrolleres, om de er kompatible med hinanden i kontaktområder, også hvis de udsættes for hurtigere ældning på grund af givne miljøpåvirkninger. Udtrykket "ældning" forstås som helheden af alle kemiske og fysiske processer, der nødvendigvis vil forekomme i materialet over tid.
Interaktion mellem plast forårsager normalt en ændring i volumen og materialeegenskaber (stivhed, styrke og viskositet), misfarvning og revnedannelse som ikke er ualmindelige bivirkninger. En hyppig årsag til sådanne interaktioner er optagelse af blødgører, hvilket kan forårsage skadesmønstre fra optisk forringelse til tab af bæreevne. Der skal altid spørges til kompatibiliteten mellem de enkelte materialer hos producenten.
Snavs
Desværre kan snavs, især på glastage, også forårsage skader på glasoverfladen. I tilfælde af permanent ophobning af snavs med hyppige faser af udtørring kan komponenter af snavset bogstaveligt talt ”bindes fast”.
Rengøring
Den første rengøring efter byggeriets afslutning skal altid udføres med rigelige mængder vand for at undgå ridser, forårsaget af støv, sand og mørtel. Den normale vinduespudsning udføres nemmest med klud eller børste og gummiskraber. Vask af med koldt vand tilsat en teskefuld salmiakspiritus eller lignende pr. liter vand og træk af med gummiskraber eller en tør klud. Den udvendige afvaskning bør også omfatte karm og ramme.
Hvis forholdene under den normale vinduespudsning ikke tillader, at der spildes vand, eller hvis glasfladerne er meget små, kan glasset rengøres med et almindeligt vinduespolermiddel, mens karm og ramme aftørres med en klud, opvredet i vand tilsat rengøringsmiddel. Rudemærkater på nye ruder fjernes ved at opbløde dem i vand.
Læs artiklen "10 gode råd om vinduesrengøring".
Læs eventuelt mere i BYG ERFA's erfaringsblad 210619: Skader på glas.