Mærker fra sugekopper på glasset
Når ruder, vinduer og store glas partier skal på plads i et byggeri, anvender man løfteudstyr med sugekopper, hermed opstår der et vakuum så glasset holdes fast.
Mærker efter sugekopperne kan under særlige omstændigheder ses på glasoverfladen, det kan være i forbindelse med særlige lysforhold og vejrforhold, der giver kondens på overfladen.
Silikoneaflejringer
Sugekopperne er fremstillet af et materiale, der indeholder silikone. Det er aflejring af silikone, man kan se. Sugekopperne skal udskiftes jævnligt for at bevare det vakuum, der sikrer vedhæftningen. Nye sugekopper giver bedre vedhæftning på glasoverfladen, men afsætter også mere silikone end de, der har været brugt et stykke tid. Mærkerne fra sugekopperne kan ikke undgås.
Mærker fra sugekopper er ikke reklamationsberettiget
Afsætningen af silikone fra løfteudstyr til håndtering af glas er ikke reklamationsberettiget. Når det handler om afsætninger på glasoverflader, uden belægninger på ydersiderne, som vender udad og ind mod rumsiden.
Glasoverflader med en udvendig belægning kræver særlig forsigtighed. Sådanne overflader kan beskadiges ved kontakt med silikone. Derfor skal særligt egnet udstyr anvendes til håndtering og vedligeholdelse.
Se Branchevejledningen fra BFA Bygge & anlæg "Glarmestre i byggeriet".
Rengøring
Rengøringsprocesser i produktionskæden af glas og termorudernes overflader, fra råvare til færdigt produkt og montage i bygningen vil normalt fjerne evt. aflejringer af silikone. Hvis, der stadig er rester efter disse processer, vil regelmæssig og almindelig rengøring oftest fjerne resterne.
Markante mærker fra aflejring af silikone fra sugekopper kan afrenses med polermidlet Ceriumoxid, der kan gøre afrensningen nemmere.