« Tilbage

Teknikker til at påføre farver på glas

Sidst revideret feb 2024
Glasfakta

Farvepåføring med silketryk, valsning, ’vandfald’, serigrafi eller digitaltryk

Emaljefarver på glas

Ved emaljering af glas ’bages’ farvede keramiske lag (efter bemaling og tørring) ind i overfladen under fremstillingen af termisk hærdede glas. Den glaskeramiske farve (også kaldet emalje eller fritte) smeltes på glasset under opvarmningsfasen af den termiske hærdeproces og danner en stærk binding med glasset. Glasfarverne består i det væsentlige af to uorganiske komponenter: glasfluss (70 - 95%) og selve malingen (5 - 30%). I den endelige bemaling overføres glasfluss til glasset og forbindes med glasoverfladen, hvorefter det indbrændes i hærdeprocessen.

Glasfluss fremstilles af en mere eller mindre farvet eller farveløs uigennemsigtig eller transparent glasmasse. Det består normalt af bly-, kalium- og natriumsilikater, nogle gange blandet med borsyresalte, og farves ved tilsætning af metaloxider og andre pigmenter. Tidligere blev arsen, antimon, uran og andre giftige stoffer brugt i emaljeproduktion. Emalje produceret i dag er meget mindre sundhedsskadelig; ofte helt blyfri emalje. Emalje er en glas- eller glaslignende belægning, der brændes på en hård overflade (også på metaller). Der er tre typer emalje: gennemsigtig, uigennemsigtig og opal (halvgennemsigtig, ofte iriserende). Irisering (perlemorsagtigt) farvespil, regnbueglans og perlemorsglans) er en farve, som skifter farve alt afhængig af, hvilken vinkel den ses fra.

Påføringsmetoder

Af tekniske årsager udføres emaljeringen på den ene side af glasset: på glassiden (dvs ikke på tinsiden) af floatglasset hvorefter det indbrændes på glasset i hærdningsovnen. bemalingen kan afhængigt af anvendelsen udføres ved hjælp af silketryk, valsning, ’vandfald’, serigrafi eller digitaltryk. For facadeglas som enkeltglas påføres malingen normalt på indersiden (position 2 eller mere, hvis det er en termorudeløsning).

Basisglasset er i dag floatglas, hvor glassets tykkelse dannes i tinbadet, så den side der vender nedad på tinbadet er ’tinsiden’ og den side der vender opad er ’glasside’.


Se mere i artiklen: Floatglas 

Valsepåføring (Roller Coating)

I valseprocessen påføres emaljen ved hjælp af et par ruller hvor glasset der skal trykkes, passerer igennem malerrullerne? Processen er særligt velegnet til fuldtrykte glasoverflader, der anvendes til områder, hvor man ikke skal kunne se igennem glasset, - for eksempel ved brystning foran etageadskillelser og skillevægge. Fine riller i rulleoverfladen sikrer en jævn og homogen lagdannelse. Den rillede struktur er typisk synlig på malingspåføringssiden af glasset, mens fronten normalt fremstår glat. Lejlighedsvis kan der opstå mindre ufuldkommenheder i malepåføringen, som omtales som nålehuller/pinholes. Kantoverfladen forbliver normalt farvefri.

’Vandfald’ (Curtain Coating)

I bemalingsprocessen passerer glasset gennem et såkaldt ’vandfald’, som helt dækker overfladen med maling. Lagtykkelsen kan justeres ved at variere gennemløbshastigheden. Ved denne proces kan der forekomme er farveglimt på glaskanterne, som er væsentligt større end ved valseprocessen. Små ujævnheder på hældelæben kan resultere i striber af forskellig tykkelse i længderetningen (hælderetning). Ligesom valseprocessen er ’vandfald’-processen velegnet til fuld overfladebelægning af glasoverflader.

Serigrafi/silketryk (Screen Printing)

I modsætning til valse- og ’vandfald’-processen er delvis farvepåføring mulig med serigrafiprocessen. På et vandret silketrykbord påføres farven på glasoverfladen gennem en småmasket dug med en gummiskraber, hvor tykkelsen af farvepåføringen påvirkes af dugens maskestørrelse og tråddiameter. Farvepåføringen er generelt tyndere end ved valse- og ’vandfald’-processen og virker uigennemsigtig eller gennemskinnelig afhængigt af den valgte farve. Under serigrafi forbliver glassets kanter sædvanligvis fri for farve. 

Serigrafiprocessen kan anvendes til at lave flere tryk og flere farver på en glasoverflade. Der skal opretholdes tørreintervaller mellem de enkelte trykprocesser. Det skal bemærkes, at hvert printmønster kræver sin egen printdug, hvilket kan resultere i højere omkostninger. Serigrafinet til større glas kan modificeres og desuden bruges til mindre glas.

Digitalt tryk

I den digitale printproces påføres det keramiske blæk på glasoverfladen med en inkjetprinter, hvorved tykkelsen af blækpåføringen kan variere. Grundlæggende er farven tyndere end ved valse-, ’vandfald’- og serigrafiprocesser. Afhængigt af den farve der vælges, virker den uigennemsigtig eller gennemskinnelig. Processen er ideel til komplekse og flerfarvede gitterdesigns eller billeder. På grund af fremstillingsprocessen kan der forekomme små striber i udskrivningsretningen. Ved digital udskrivning forbliver glaskanterne normalt farvefri.

Lagtykkelser

Emaljens lagtykkelse afhænger i høj grad af processen. Den tyndeste påføring af maling kan opnås med digitaltryk, efterfulgt af serigrafitrykprocessen, valseprocessen og til sidst ’vandfald’-processen, som skaber de tykkeste lag maling.

Lagtykkelsen af emaljen er 10 - 100 μm, det vil sige 10 til 100 tusindedele af en millimeter. Både transparente, translucente og uigennemsigtige lag er mulige. Efter at malingen er påført, tørrer malingen på glasoverfladen.

Den keramiske maling bliver dog kun ridsefast og vejrbestandig gennem den termiske hærdeproces. Farvesystemerne er indstillet, så de binder til glasoverfladen inden for få minutter ved en glasoverfladetemperatur på cirka 600 - 620 °C. Den endelige farvning eller udvikling ses først som resultatet af den termiske hærdeproces.

Se artiklen: Glas og farver

Videre bearbejdning og brug af emaljerede glas

Emaljerede ruder kan nemt videreforarbejdes til lamineret sikkerhedsglas eller termoruder. Den trykte side er i lamineret sikkerhedsglas normalt vendt mod PVB-filmen.

Ved termoruder placeres bemalingen oftest på den allerinderste side når det er heldækkende maling til facadeglas i brystninger.

Serigrafi og digitaltryk placeres oftest med malingen mod rudens hulrum.

Afhængigt af farven kan emaljerede glas være problematiske ud fra et termisk synspunkt, da solstråling på især mørke glas, vil betyde en stor varmeophobning, som giver meget varme glas.

Det skal bemærkes, at emaljering reducerer glassets bøjningsstyrke (Se skema fra SBi-anvisning 215).


Overfladebehandling af glas. Reduktionsfaktor, ksp, i forhold til fk, float. (SBi-anvisning 215. 2. udgave 2018).




Andre artikler

Søgning

Her kan du søge efter specifik viden om glas