« Tilbage

Termorudeproduktion

Sidst revideret sep 2024
Glasfakta

En termorude består af flere komponenter, som sammen skaber en unik konstruktion.

Komponenterne i en termorude kan udskiftes eller ændres og hermed skabe nye funktioner.

Fakta om termoruder

Almindelige termoruder består af to eller tre glas, afstandsprofil og luft/gas i mellemrummet. Som primær tætning presse ruderne sammen med polyisobutylen (forkortes butyl) på kanterne af afstandsprofilet, som er bukket i alle fire hjørner. Som slutforsegling anvendes polysulfid eller polyuretan rundt i rudens yderkant. Termoruderne skal monteres i false da kantforseglingen skal beskyttes mod UV-stråling. 

Læs mere i artiklen "Termorudeforsegling".

Tværsnit for 2-lags og 3-lags termoruder

Afstandsprofil

Oprindeligt var det normalt at afstandsprofilet var af aluminium. Derefter kom er lang årrække med tyndt galvaniseret stål. Aluminium som har fire gange så høj varmeledning gennem randzonen. Nu er det de termisk isolerede afstandsprofiler: varm kant som bryder kuldebroen i randzonen.

Stålprofilet fås i flere bredder. Et almindeligt sortiment er 6, 9, 12, 15, 18 og 20 mm. Materiale og bredde kan variere noget mellem forskellige fabrikker. Bredden kan variere for at tilpasse termorudernes tykkelse til falsdybden, eller for at opnå den optimale U-værdi med hensyn til gassen mellem glassene.

Afstandsprofilerne fyldes med et tørremiddel, som absorberer både eventuel fugt fra produktionen og den mængde fugt, som kan diffundere gennem kantforseglingen under rudens livslængde. Afstandsprofilet findes også i farvet udførelse. Sortiment kan variere mellem fabrikkerne.

Afstandsprofilerne forsynes med en tekst som angiver producent, glaskombination, glasmål, produktionstidspunkt og at ruden er DS-mærket.

Læs mere i artiklen: Typer af afstandsprofiler i termoruder

Varm kant

Til beskrivelse af termorudens varmetekniske egenskaber i kantkonstruktionen er der indført en ækvivalent varmeledningsevne med symbolet, lambda k, som kun afhænger af rudens kantkonstruktion og som ikke må forveksles med den lineære transmissionskoefficient; psi for samlingen i vinduet mellem rude og ramme, som tidligere har været en kuldebro.

Ved at vælge en ”varm kant” f.eks. rustfrit stål opnås flere fordele. Det betyder typisk en halvering af psi-værdien afhængig af vinduessystem, hvilket kan give en forbedring af vinduets U-værdi på op til ca 0,1 W/m²K, afhængig af vinduets størrelse og kan samtidig reducerer kondensrisikoen i randzonen.

Varm kant er gastætte og kan bukkes i hjørnerne. De ser ud som almindelige profiler og garanterer en jævn tykkelse på termoruden. Varm kant profilerne fås i flere bredder fra 6 til over 20mm og kan leveres i flere farver.

Læs om varme tab og linietab i artiklen Linjetab, vinduer i henhold til BR18

Gasser

Man kan reducere konvektionen og varmeledningen i luftmellemrummet ved at bytte luften ud med en gasblanding, først og fremmest i ruder med energiglas. U-værdien forbedres betragteligt.

Argon og krypton er de mest anvendte gasser. I en to-lagsrude giver argon bedst effekt ved 15-16 mm afstand mellem glassene og krypton ved 9-10 mm.

Læs mere i artiklerne: Gas i termoruder og Hvorfor gasfyldes energiruder.

Termoruder med ”step-kant”

I visse facadeløsninger og til enkelte renoveringssystemer med koblede vinduer har man behov for termoruder med forskellige størrelser glas. Dette kaldes ”step-kant” og kan udføres på 1, 2 og 3 kanter men helst ikke på 4 kanter af termoruden.

Termorude med stepkant

Termoruder med indbyggede sprosser

Med sprosser mellem glassene er termoruderne lige så lette at pudse som almindelige termoruder. Sprossen, produceret af aluminium, er blødt afrundet og ligner traditionelle træsprosser. På afstand er det vanskeligt at afgøre om sprossen ligger mellem glassene eller om den er monteret udvendigt.

Termorude med indbygget sprosse

Sprosserne findes i forskellige bredder. Tænk på at U-værdien forringes med større sprosseareal. Sprosserne kan lakeres efter ordre i de fleste NCS og RAL farver, så de passer til vinduesrammen. Indenfor visse grænser kan sprosserne tilpasses med forskellige former.

Wiener-sprosser

Termoruden produceres med indbyggede sprosser, efterfølgende monterer vinduesproducenten udvendige sprosser, der dækker de indbyggede sprosser.

Illustrationer er fra Pilkington

Se mere i artiklerne Håndtering og Montage




Andre artikler

Søgning

Her kan du søge efter specifik viden om glas