« Tilbage

Typer af afstandsprofiler i termoruder

Sidst revideret jan 2024
Glasfakta

Afstandsprofiler mellem glassene i termoruder spiller en væsentlig rolle i den termisk ydeevne af en termorude. Derfor er det vigtigt at afstandsprofilet er effektivt og bæredygtigt.

Termoruden

1865 blev der i USA taget patent på verdens første termorude. Men på det tidspunkt var man ikke var klar til det nye produkt. Først i 1930-erne blev der i Tyskland for alvor taget fat på at videreudvikle forskellige former for termoruder. Opfindelse af termoruden opstod da man ønskede at finde frem til en dugfri rude. At to lag glas så viste sig også at isolere bedre end et enkelt lag glas, var kun et ekstra plus.

Læs mere i artiklerne Termorudens historie  og Tidligere typer af termoruder

Afstandsprofilets primære rolle er at give et fast mellemrum mellem lagene af glas

Gennem årene har der været stor udvikling, når det kommer til materialer og teknologier, der bruges til at fremstille afstandsprofiler til termoruder. Afstandsprofilet er med til at definerer mængden af varme og kulde, der kan passere gennem glasset og kan således påvirke termorudens ydeevne.

Læs artiklen: Varmkant kantkonstruktioners betydning for vinduet

I dag, hvor kravene til energieffektive byggematerialer er store, sættes der stadig mere fokus på glasafstandsprofiler, der kan øge energieffektiviteten af termoruder.

Stort udvalg af afstandsprofiler

Afstandsprofiler fås i forskellige materialer, farver og forskellige tykkelser. Når det kommer til materiale, opdeles afstandsprofiler typisk i to hovedgrupper – aluminium, galvaniseret stål og rustfrit stål afstandsprofiler - og varm-kant afstandsprofiler.

Aluminium afstandsprofiler

Oprindeligt var aluminiumsafstandsprofiler det mest udbredte type afstandsprofil sammen med profiler af galvaniseret stål. Aluminium en meget effektiv termisk leder. Det betyder, at aluminiumsafstandsprofiler gør det nemt for indendørs varme at slippe ud udenfor. Desuden skaber de kolde glaskanter forårsaget af aluminium en temperaturforskel mellem midten af glasset og dets kanter, som gør at luften kondenserer langs kanterne af vinduet.

Varm-kant afstandsprofiler

Varm-kantteknologi har ændret vinduesmarkedet radikalt. Ikke alene hjælper det med at forhindre varmetab gennem vinduer og forbedre enhedens energieffektivitet, det reducerer også kondensproblemet.

Læs artiklen: Hvad er varm-kant

Varm-kant afstandsprofiler i rustfrit stål

Afstandsprofiler i rustfrit stål har stort set samme egenskaber som aluminiums afstandsprofiler. Rustfrit stål har dog kun en tiendedel af den termiske ledningsevne som aluminium, alligevel er afstandsprofiler i rustfrit stål mange gange mere ledende end andre varmekant-afstandsprofiler.

Plast-metal hybrid varme-kant afstandsprofiler

Denne type varmekantafstandsstykker er typisk lavet af plastmaterialer, såsom polycarbonater, polypropylen og andre, kombineret med en ultra tynd metalbelægning.

Fleksible varme kantafstandsstykker

Fleksible afstandsstykker er blevet udviklet ved hjælp af bøjelige, fleksible termoplastiske eller silikonebaserede materialer. Blandt disse skiller afstandsstykker af varm butyl uden tilsætningsstoffer sig mest ud. Og TPS® er et perfekt eksempel.

Læs artiklen: Varm-kant med TPS og TPA teknologi

Forsegling at termoruden

Kontakten mellem rudens glas og afstandsprofilet samt tæthed overfor fugt og udsivning af gas sikres med en forseglingsmasse. I henhold til den europæiske standard EN 1279 skal der benyttes en dobbelt forsegling bestående af dels en plastisk butylstreng og dels af en elastisk ydre kantforsegling af polysulfid eller polyurethan.




Andre artikler

Søgning

Her kan du søge efter specifik viden om glas