Håndtering
Transport, opbevaring og montering af glas er afgørende for glassets styrke og holdbarhed.
Som mange andre produkter skal glas og termoruder transporteres, opbevares og monteres rigtigt, for at de kan opfylde forventningerne til funktion og levetid. Det er derfor vigtigt, at Glasindustriens vejledninger og råd efterleves.
Mange fejl kan spores tilbage til forkert opbevaring, håndtering eller mangelfuld beskyttelse af termoruderne under byggeprocessen.
Stil glasset godt
Glasset skal kontrolleres ved modtagelse for synlige fejl og mangler som for eksempel brækage og kantskader. Hvis der er opstået skader, skal de straks meddeles til transportøren eller alternativt til glasleverandøren.
Glasset skal stå oprejst på et tørt og plant underlag og kun lidt på skrå, ca. 7o, på et sikkert sted – ikke på jorden uanset vejrforhold.
Der må ikke stilles flere ruder/glas uden på hinanden, end der kan stå på et stel svarende til det som glasset blev leveret på.
Termoruder bør ikke opbevares på byggepladsen længere end nødvendigt inden montagen.
Flyt det et for et
Glasset skal håndteres, så det ikke ridses og, så kanterne ikke beskadiges. Håndtering/flytning af glas bør minimeres, da det øger risiko for skader.
Ingen sol og regn
Glassene skal beskyttes for sol og regn og derfor som minimum overdækkes med farvet presenning, selvom glassene måtte være leveret med hvid el. klart plastomslag. (se Termisk brud) Termoruders kantforsegling må ikke udsættes for unødvendigt sollys. Efter montage skal kantforseglingen afdækkes med lister eller lignende.
HUSK at Glasindustriens monteringsanvisning er grundig og detaljeret, enkel at arbejde efter, og den er grundlaget for garantiordningen.
Se mere:
Glasindustriens vejledning "Håndtering og opbevaring af glas og termoruder på byggepladsen"
Artikel på Glasfakta: Rengøring af glas