« Tilbage

UV-stråling

Sidst revideret jan 2015
Glasfakta

UV-stråling fra solen gør at vi kan blive solbrune, men fremmer også ældning og falmning af materialer

Solstrålingen ved jordoverfladen ligger i bølgeområdet fra 300 til 3000 nm (10-9 m) og kan opdeles i tre dele, nemlig ca 6% ultraviolet (UV) stråling, ca 50% synlig stråling og ca 44% infrarød (IR) stråling. Synlig stråling har den egenskab, at den generer et synsindtryk i hjernen, når øjet rammes af den.

Almindeligt glas tillader kun direkte transmission af stråling i bølgeområdet fra 300 til 3000nm.
Bortset fra den ultrakorte stråling, som røntgenstråling og den meget langbølgede stråling, som radiobølger, er glas udenfor området 300 til 3000nm helt uigennemtrængeligt: strålingen, som rammer glasset, absorberes eller reflekteres.


Elektromagnetisk stråling

UV-stråling

Ultraviolet (UV) stråling har bølgelængder mellem 100 og 380nm.
Stråling med bølgelængder kortere end ca 200nm absorberes næsten fuldstændigt af almindelig luft og i atmosfæren, så vi regner normalt med det ultraviolette spektrum som bølgeområdet 200-380nm.

I medicinsk sammenhæng inddeles UV området i delområder UV-C 200-280nm, UV-B 280-315nm og UV-A 315-380nm.

Solbruning

Den mest kendte hudskade forårsaget af UV-stråling er solskolning, fremkommet ved UV-B eller UV-C stråling i tilstrækkelig dosis.

UV-A stråling kan kun i meget stor dosis forårsage solskolning.

UV-B stråling er kendt for sin brunende (pigmenterende) effekt fra solens stråler og fra solarier. Skader der skyldes UV stråling sker i det øverste hudlag, i overhuden, idet UV stråling ikke trænger dybt ned. Hudkræft skyldes først og fremmest UV-B stråling.

Lys og IR stråling trænger dybere ned i huden og kan udnyttes terapeutisk, men det er også det der giver smerte ved termisk effekt for eksempel ved brand – forbrænding.


UV-stråling fra solen

Transmission af UV-stråler kan reduceres afhængig af hvilken glastype der anvendes

I almindeligt byggeri skal der i dag af hensyn til varmeisoleringskravet i Bygningsreglementet normalt altid bruges energiglas hvilket betyder: UV ca 20%.

Lamineret glas reducerer meget effektivt UV-transmittansen, så i en 2-lags energirude med laminat er der næsten ingen UV-transmission.


Tabel 1. Transmission af UV-stråling i forskellige almindelige glastyper.

Ved at bruge specielt støbelamineret glas kan UV-transmissionen totalt fjernes, og endda en del af den første del af det synlige lys.


Transmission gennem forskellige glastyper

UV-reduktion med lamineret glas

Lamineret glas anvendes i dag først og fremmest af sikkerhedshensyn, for at forhindre skæreskader. Frontruder i biler og inderglas i glastage skal i dag være lamineret glas. Samtidig med personsikkerheden får vi altså ved at bruge lamineret glas også en effektiv reduktion af UV-stråling netop de steder, hvor solen kan bage nådeløst ned på os.

Undgå solfilm

Ved klæbning af plastfilm på almindeligt glas kan der absorberes UV-stråling, og transmissionen kan reduceres. Man skal dog være opmærksom på, at garantien på termoruder normalt bortfalder ved denne foranstaltning. Ved påklæbning af solfilm på energiruder ses der ofte termisk brud i glasset.

Stor UV transmission

I særlige tilfælde kan det være interessant at få så stor UV-transmission som muligt. Det kan være i badelande, hvor man ønsker at fremme muligheden for solbruning.

I disse tilfælde anvendes ’extra hvidt glas’ (jernfrit glas) som transmitterer betydeligt mere sollys og UV-stråling.


Tabel 2. Eksempler på transmission af UV-stråling i jernfattigt glas, måles iht DS/EN 673.

I byggeri anvendes jernfattigt glas i solfangere og som frontglas til solceller, for netop at få mest mulig sollys og dermed solergi ind i konstruktionen.

Falmning

Det kan medføre misforståelser at relatere UV-transmittansen til anti-falmningnings kvaliteter i glasset, da transmissionen over resten af spektret, især den blå andel i det synlige spekter, spiller en vigtig rolle.

Et glas med lav UV-transmittans men høj blå-lys transmittans, kan nemt være mindre effektiv mod falmning, end et glas med relativ høj UV-transmittans men med lavt indhold i det synlige lys. I museer, kunstgallerier og i almindelige butikker kan der foretages forskellige forholdsregler:

  1. Reducer det generelle lysniveau, både dagslys og kunstlys og undgå specielt direkte solstråling. Brug afskærmninger, gardiner, solafskærmende glas og kontroller kunstig belysning og retning.
  2. Reducer tiden hvor emnet er udsat for lys. Groft sagt: halv tid belyst, halverer lysintensiteten. Brug gardiner, lyskontrol på belysningen.
  3. Reducer temperaturen. Alle ændringer i falmningsproceduren sker hurtigere ved høj temperatur. Undgå overophedning, fra f.eks. lamper. Ventiler vinduets opstilling, udstillingen o.lign.
  4. Reducer specielt UV og den blå andel af spektret. Brug bedste glas og/eller kunstlys.
  5. Undgå ensidig belysning. Selv om det ikke nødvendigvis reducerer falmningen, kan det sommetider reducere effekten, f.eks. et par sko udstillet falmer på den ene side og bliver dermed usælgelig, fremfor de havde været roteret og falmet ens.
Referencer:
SBI-anvisning 192: Glas i byggeriet. Carl Axel Lorentzen. 1999.
AMI-rapport 31/1990: Lys, ultraviolet og infrarød stråling



Andre artikler

Søgning

Her kan du søge efter specifik viden om glas

x

Modtag vores nyhedsbrev

Tilmeld nyhedsbrev