Dagslysets spektrale egenskaber i bygninger - Glasvalg
Glasvalg
Valget af glas til vinduer, facader og tag varierer meget afhængig af placering i bygningen og bygningens anvendelse; bolig, kontor, skole, hospital mm. Glasvalg afhænger af, hvilke funktioner der har størst betydning, og ofte kan et vigtigt krav eliminere ønsket om opfyldelse af andre funktionskrav.
Energiramme
Myndighedsmæssigt vægter opfyldelsen af BR’s energiramme højt og kan derfor påvirke ønsket om f.eks. dagslys. Andre funktionskrav i BR der påvirker dagslyset, er dimensioneringskrav, personsikkerheds krav, brandkrav, lydreduktion mm.
Bølgelængder
Solstråling er kortbølget i relation til stuevarme der er langbølget. Det betyder at belægninger på glas kan vælges afhængig af hvilke funktioner der ønskes: afskærme solstråling eller reflektere stuevarme tilbage. I praksis kombineres også disse to funktioner til solafskærmende-energiglas.
Solstråling
Solstrålingen der når jorden består af UltraViolet-stråling, Lys og InfraRød stråling. Lyset er ca. halvdelen.
Solstråling bliver i glasset enten reflekteret, absorberet eller transmitteret: I=R+A+T. Den totale solenergitransmittans; g-værdien er summen af transmitteret og afstråling fra den absorberede energi.
Hvis ca. halvdelen af solstrålingen er lys, kan man ikke reducere solstrålingen ved solafskærmning mere end ca. 50% uden derefter også at reducere lyset.
I ovenstående figur er det kun i det grønne område, det er muligt at vælge en kombination i en 2-lags rude.
Dette betyder i praksis, at der stort set kan vælges den g-værdi, der ønskes, men valget af g-værdi vil altid få den konsekvens, at LT bliver lavere jo lavere g-værdi. Tommelfingerregel: 2xg = max LT.
Selektivitet
Selektiviteten S for et glas angiver forholdet mellem lystransmittansen, LT og den samlede solenergitransmittans, g-værdi. S = LT/g. Se mere i artiklen: Selektivitet for glas.
Rudetyper
Rudetyper beskrives ofte med U/LT/g dvs isoleringsevnen. U-værdi (W/m2K), LT = lystransmittansen (%) og g-værdi (%) = total solenergitransmittans.
Bemærk at inden for de seneste år har alle glasproducenter ændret deres basisglas til lysere versioner, dvs med mindre grønlig farve. Samtidig er der udviklet nye belægningstyper. Det betyder at gamle data derfor ikke længere kan bruges i forhold til de glastyper der leveres i dag.
I en 2-lags gammeldags rude 4-12-4: LT/g = tidligere 82/76 nu 82/79 og for 6-12-6: LT/g = tidligere 80/72 nu 81/76. - Det vil sige ca. 1/5-del af lyset og ca. 1/4-del af solenergien kommer aldrig ind!
I en 3-lags gammeldags rude 4-12-4-12-4: LT/g = tidligere 74/68 nu 76/72 og for 6-12-6-12-6: LT/g = tidligere 72/63 nu 73/68.
For at opfylde energirammen vil der i praksis være flest 3-lags energiruder (U/LT/g: 0,5-0,6 /74/53) fremfor tidligere 2-lags energiruder (ULT/g: 1,1/82/65), men der er ingen krav om 3-lag.
Bliver der risiko for overophedning, ved stort rudeareal vælges klare typer af solafskærmende-energiglas med lav g-værdi. For 2-lag U/LT/g: fx 1,1/72/43 – 1,0/70/33 - 1,0/50/22, for 3-lag U/LT/g: 0,5-06/66/39 – 0,5/63/31 - 0,5-0,6/45/20.
Farver i glasset
Glas har i sig selv en farve, og afhængigt af glastype og glastykkelse ændres det visuelle udtryk. Lyset strømmer igennem glasset og farver rummet i en farve. Når man ser glasset udefra har det en anden farve, og når man ser på glasset indefra og ud, har det en tredje farve.
Transmissionsfarven: farven i rummet
Refleksionsfarven: set udefra
Gennemsynsfarven: set indefra og ud
Se mere om ’farvegengivelsesindekset’ (Ra) i artiklen: Der mangler et redskab til at beskrive farver i glas.
Jernfattigtglas
For at opnå mere, og mere klart lys gennem glas, specialproduceres glas med mindre jernindhold. Jernfattigt glas er et specialudviklet ekstra klart floatglas, der ikke virker svagt grønfarvet som almindelig klar floatglas. Mindre jernindhold i glas gør glasset dyrere en almindeligt floatglas. Se mere i artiklen: Jernfattigt glas giver højere niveau af klarhed og gennemsigtighed.
