Import af planglas i Danmark fra1920'erne til midt 1950'erne

Danmarks forbrug af planglas blev som nu dækket ved import. Men i 1937 begyndte Korsør Glasværk at producere almindeligt vinduesglas, og forbruget af vinduesglas blev i stigende omfang blevet dækket af dansk produktion. Korsør Glasværk fortsatte med at producere frem til 1982.

Læs artiklen: Maskinglas, Fourcault og float i Norden

Hvor fik vi glasset fra?

Danmarks hovedleverandør af planglas, indtil importreguleringens indførelse i januar 1932, var Belgien, hvor der tidligt var opstået en betydelig glasindustri med eksport for øje. Under importreguleringen blev importen i stigende omfang lagt over på Tyskland, der i 1939 leverede 74 procent af det importerede planglas. Belgien leverede i samme år kun 7 procent. Derudover importerede vi planglas fra Tjekkoslovakiet, Estland og England

I de første år efter afslutningen 2. verdenskrig i 1945 kom største delen af importen af planglas igen fra Belgien, men importen blev af handelspolitiske grunde bragt til ophør i 1949 og 1950. I disse år var England hovedleverandør, men derefter blev der igen importeret fra Belgien, der i 1952 leverede godt 40 procent af importerede vinduesglas og omkring 25 procent af spejlglasimporten. Importen fra Tyskland blev genoptaget i 1950-51, og i 1952 blev 35 procent af spejlglasforbruget importeret fra Vesttyskland og 23 procent af import af vinduesglas kom fra Østtyskland. Efter 1945 begyndte vi at importere en del planglas fra Frankrig, mindre mængder blev importeret fra Polen, Tjekkoslovakiet og andre lande.

Læs artiklen om Thermopane, der blev produceret til Europa af Glaver i Belgien.

Glastyper

Vinduesglas blev oftest brugt i tykkelser på 2-3 mm. Den almindeligste kvalitet var B kvaliteten, der hovedsagelig anvendtes ved boligbyggeri. Den ringere C-kvalitet, der også blev kaldt gartnerglas, anvendtes i gartnerier, til kældervinduer og i stald- og fabriksbygninger. Denne kvalitet bestod dels af frasorteret

mindre ensartet glas og dels af glas i små dimensioner, der blev til overs ved udskæring af A- og B-kvaliteterne. A-kvaliteten benyttedes til spejlbelægning til fremstilling af billigere spejle samt i stigende omfang til byggeri.

Specialglas

Tykkere vinduesglas — der undertiden også blev kaldt specialglas - anvendtes ofte som erstatning for det dyrere spejlglas. Undertiden blev det slebet og poleret og var, hvis de benyttede råprodukter var af god kvalitet, vanskeligt at skelne fra egentligt spejlglas. Firmaet Dansk Spejlglas Industri i København, der var ejet af en importør af glas, havde fra 1938 - 1949 en produktion af slebet og poleret glas i mindre dimensioner. Råvaren produktionen blev indkøbt hos tjekkiske vinduesglasproducenter, der havde en overskudsproduktion, som de ikke kunne afsætte til de almindelige priser for tykt vinduesglas, og som derfor blev solgt til en særlig lav pris under betegnelsen ”Schleifglas”. For at undgå, at den billigere pris for ”Schleifglas” skulle ødelægge markedet for almindeligt tykt vinduesglas, ætsede fabrikanterne et kryds på hver side af glasset, så det ikke kunne anvendes, før det var slebet og poleret.

I 1944 blev Dansk Spejlglas Industri ødelagt af en tysk terroraktion, og først i 1946 kunne produktionen genoptages. Ved genopbygningen var der blevet anskaffet større maskiner, så der nu kunne fremstilles ruder op til 2,70 X 4,10 m. Markedssituationen for Schleifglas havde imidlertid ændret sig, idet vinduesglasproducenterne ikke som før havde nogen overskudsproduktion. Konkurrencen med almindeligt spejlglas blev således sværere, og da der i 1949 kom et fordelagtigt tilbud om køb af maskinerne, blev maskinerne solgt og virksomheden nedlagt.

Spejlglas

Tykkelsen på spejlglas varierede mellem 3 og 8 mm Spejlglas anvendtes til butiksruder, butiksinventar samt til spejlbelægning. Spejlglas i andre tykkelser anvendes hovedsagelig i skibsindustrien.

Andet glas i tavler

Råglas, trådglas samt ornamentglas og katedralglas var de vigtigste af de varer, der gik under betegnelsen andet glas i tavler. Det kunne være helt eller delvis uigennemsigtigt (tranlucent), men dog gennemskinneligt af lys. Råglas og trådglas anvendtes, som erstatning for matterede glas, blandt andet til ovenlysvinduer og skillerum og i andre tilfælde, hvor der ønskedes en uigennemsigtig adskillelse, som uhindret lod dagslyset passere. Ornamentglas og katedralglas anvendtes som dørruder og kælderruder. Farvet ornament- og katedralglas anvendtes til glasmosaik, blyarbejder o. lign.

Under andet ’glas i tavler’ var også sikkerhedsglas (dvs hærdet glas), som fortrinsvis anvendtes i bilindustrien.

Omsætningsvejene

Planglasbranchen var som udgangspunkt kendetegnet ved en skarp funktionel opdeling, idet produktion, engroshandel og detailhandel foregik i adskilte virksomheder, som hver for sig kun beskæftiger sig med en enkelt af disse funktioner. De udenlandske fabrikker var som regel repræsenteret ved agenter her i landet, som formidlede salget til importørerne.

En del af importør-grossisterne beskæftigede sig dog ud over import og engroshandel også med planglasbearbejdning, sådanne virksomheder var så både producenter og grossister (som Dansk Spejlglas Industri) og i enkelte tilfælde også detailsælgere.

Korsør Glasværk forestod selv sit salg til grossisterne, og det samme var tilfældet med enkelte af de udenlandske leverandører.

Told og importregulering

I februar 1932 blev samtlige planglassorter underkastet offentlig importregulering. Spejlglas og andet glas i tavler, der ikke var kant- eller facetslebet, kom i marts 1950 på den regionale friliste, så disse varer nu frit kunne indføres fra alle lande inden for OEEC-samarbejdet.

I årene efter importreguleringens indførelse blev importbevillingerne i hovedsagen fordelt mellem importørerne efter de enkelte firmaers andel af importen.

Importreguleringen for vinduesglas blev, efter Korsør Glasværk var begyndt at producere planglas i 1937, praktiseret på en sådan måde, at der kun i begrænset omfang blev givet bevillinger til import af vinduesglas i de tykkelser, som Korsør Glasværk fremstillede.

Den beskyttelse mod konkurrence fra udenlandske værker, som Korsør Glasværk herigennem fik, var af noget varierende omfang, idet handelspolitiske hensyn til tider medførte en vis import i konkurrence med værkets produktion.

Kilde: Betænkning vedrørende PLANGLASBRANCHENS KONKURRENCEFORHOLD

AFGIVET AF DEN I HENHOLD TIL LOV NR. 128 af 31. MARTS 1949 NEDSATTE TRUSTKOMMISSION