« Tilbage

Maskinglas Fourcault og float i Norden

Sidst revideret sep 2020
Glasfakta

Maskinglas

I den sidste del af 1800-tallet blev det muligt at smelte glas kontinuerligt ved en rekuperativ metode og ved en regenerativ metode. Begge metoder forgik ved at forvarme forbrændingsluften med varmen fra de varme afgasninger. Man skelner mellem rekuperative og regenerative varmevekslere.


Tidligere havde smeltet glas kun være produceret satsvis i digler/potter. Nu blev det muligt at få en kontinuerlig metode for både at forme et planglas, som havde krone- og cylinderglassets ildpolerede overflade, og som ikke behøvede at skulle slibes og poleres for at give gennemsyn og glans.

Metoden som udvikledes blev at trække glasset plant og sammenhængende direkte fra glassmelten i arbejdsdelen af smelteovnen. Glasset blev trukket i et kontinuerligt bånd vertikalt op i en såkaldt trækmaskine/-tårn, hvor glasset blev formet (tykkelsen) og afkølet. Deraf navnet maskinglas eller det noget mindre anvendte navn trukket glas, for glas produceret på denne måde.



I begyndelsen af 1930’erne havde maskinglasset helt erstattet cylinderglasset og var i de næste knap 50 år den dominerende metode til produktion af vinduesglas. Til en og samme smelteovn kunne der være tilsluttet flere trækmaskiner og sådan kunne glas med forskellige tykkelser og bredder produceres samtidigt.

Ulemper

Alle de mekaniske glasfremstilling processer har den ulempe, at der er optiske forvrængninger og bølger i glasset. Produktion af højere kvalitet planglas til spejle havde store ekstra omkostninger på grund af den nødvendige slibning og polering.

Betydelige forbedringer til de beskrevne fremgangsmåder blev gjort i løbet af tiden, men de grundlæggende ulemper kunne ikke elimineres. En ny tilgang skulle tages til at imødekomme den stadigt stigende efterspørgsel efter planglas af høj kvalitet i alle henseender. Behovet for høj optisk kvalitet var stigende både af planglas til byggeri, men også til biler, fly mm.

Fourcault processen i Norden

Danmark
Korsør Glasværk fra 1937, fra 1967 sammen med Emmaboda som Scanglas. Fra 1969 med ny produktion indtil 1982. 1976 del af Saint-Gobain.
Kastrup Glasværk A/S Fra 1847-1979. Fra 1965 sammen med Holmegaard Glasværk.

Norge
Drammen Glassverk 1873-1977. Fra 1928 med Fourcault. fra 1959 med elektrisk smelting!

Sverige
Oxelösund hos Gränges.
Emmaboda 1919. 1934 med Fourcault.

Finland
Lathi med Fourcault, senere med Float indtil 2009.

Float i Norden



Finland
Lathi 1987- 2009

Sverige
Halmstad 1976 - 2013






Andre artikler

Søgning

Her kan du søge efter specifik viden om glas

x

Modtag vores nyhedsbrev

Tilmeld nyhedsbrev