Producenter af mellemlag til lamineret glas
Hvem producerer mellemlag/folier til sikkerhedsglas og sikringsglas?
Kuraray Co. Ltd
Kuraray Group er en ledende global producent af PVB-mellemlag og ionoplast til lamineret sikkerhedsglas til bygninger, bilindustrien og solcelleindustrien.
Kuraray Co. Ltd har registreret mærkerne: Trosifol®, SentryGlas® og Butacite®.
I Nord & Syd Amerika og Asia Pacific regionen sælger Kuraray PVB-mellemlag som Butacite®.
I Europa, Mellemøsten og Afrika sælger Kuraray PVB-mellemlag som Trosifol® og Butacite®.
Siden 2014 har Kuraray Co. Ltd. haft en eksklusiv licens til at producere varemærket SentryGlas®. ”Sentry” er udviklet af DuPont, og er det mest kendte ionomer produkt. SentryGlas® markedføres af Trosifol™, der som nævnt er en del af Kuraray Group.
Læs artiklen: SentryGlas®- ionoplast, oprindeligt udviklet til orkansikring af facader
Eastman
Eastman Chemical Company (1920) blev oprindeligt etableret for at producere råmateriale til Eastman Kodak Company.
Firmaet overtog i 2012 Solutia Inc. der producerede specielle kemikalier samt PVB, EVA og TPU (termoplastik polyurethan) til lamineret glas.
De to mest kendte produkter fra Solutia Inc er Saflex® og Vanceva® Color Studio.
Saflex® produceres til lamineret sikkerhedsglas til bil- og byggeindustrien. Derudover produceres specialløsninger til lydreduktion, sikringsglas, orkansikring, samt tyndfilm til solcelleløsninger.
Vanceva® Color Studio farvede PVB-laminater produceres som standard i NCS, Pantone og RAL farver
Læs artiklen: Lamineret glas, folietyper
Pujol Industry
Pujol Industry (1911) producerer EVA på fabrikken Evalam i Spanien. Der produceres flere typer blandt andet EVALAM VISUAL, EVALAM CRYSTAL, EVALAM 80-120 og EVALAM COLOUR.
EVALAM COLOUR er udviklet til at kunne anvendes ved op til en temperatur på 120°C uden tab af farve i kanten. Folierne Super White, White, Matt, Black og Acid anbefales til udvendig brug. Ved at blande ni basisfarver kan der opnås mere end 300 forskellige farver.
EVERLAM
EVERLAM startede i 2015, men de udnytter 25 års erfaring og omdømme fra DuPonts tidligere PVB Butacite®-fabrik i Tyskland. EVERLAM producerer EVERLAM™ CLEAR, EVERLAM™ WHITE and EVERLAM™ COLORED PVB, og til akustiske løsninger EVERLAM™ QUIET. Derudover har de EVERLAM™ SUPER TOUGH i sortimentet der er en stiv PVB-løsning.
SATINAL Group
SATINAL Group inkluderer tre brands til glasindustrien: Strato, Satinal og TK.
STRATO® er EVA folier produceret i Italien.
SATINAL producerer kemikalier og maskiner til fremstilling af frostet/matætset glas.
TK producerer udstyr til håndtering af glas og glasforarbejdning.
Bridgestone
Bridgestone, der er mest kendt som producent af dæk til bilindustrien, producerer EVA-folier til bygningsindustrien og til solcellemarkedet.