« Tilbage
Mellemlagene findes i mange forskellige typer

Lamineret glas, folietyper

Sidst revideret sep 2020
Glasfakta

Lamineret glas består af to eller flere lag glas, som er lagt sammen med mellemlag, ofte kaldet folie


De enkelte glas kan have varierende type og tykkelser afhængigt af kravene til den færdige glaskonstruktion, ligesom de enkelte glaslag kan være floatglas, varmeforstærket eller hærdet glas.



Mellemlag - folietyper

Mellemlagene findes i mange forskellige typer. Mellemlagene i lamineret glas holder sammen på bruddelene ved brud i glasset, og dermed reduceres risikoen for at skære sig (safety). Eller mellemlagene er konstrueret til at modstå et bestemt niveau for påvirkning for at opnå en grad af sikring (security: indbrud, skud, eksplosion, brand mm).



PVB-folier

PVB (PolyVinylButyral) folier er i byggeriet det mest udbredte. Folien skal pga sin temperatur- og fugtafhængighed oplagres og behandles under kontrollerede forhold. Lamineringen foregår i vacuum i en autoklave under opvarmning.

PVB har en termoplastisk (temperaturafhængig) og viskoelastisk (tidsafhængig) materialeadfærd. Afhængigt af temperaturområdet og belastningens varighed er der en mere eller mindre god samvirkning imellem lagene. Friktionskoefficinten mellem lagene sættes iht DS/EN 16612 og SBi215, samt brancheanbefalinger. Ved kortvarige belastninger (f.eks. vind) og temperaturer under 40 ° C er der en næsten fuldstændig bindingseffekt. Ved langvarige belastninger (f.eks. sne) er der en meget høj forskydningsbinding ved lave temperaturer (omkring frysepunktet), ved stuetemperatur delvis forskydningsbinding, men ved høje temperaturer over omkring 50 ° C er der næsten ingen forskydningsbinding.

Normale tykkelser for standard PVB-folier kommer fra den amerikanske bilindustri. Tykkelserne er fastlagt i amerikanske standarder som 0.015 inch, 0.030 inch, 0.045 inch eller 0.060 inch. I Europa som 0,38 mm, 0,76 mm, 1,14 mm eller 1,52 mm eller enhver kombination af tilgængelige tykkelser. De tilgængelige foliebredder er baseret på den sædvanlige produktionsbredde på 3,21 m i floatprocessen. PVB-folier fås i mange forskellige farver og kan også dekoreres ved hjælp af digital print.

EVA-folier

EVA (EthylenVinylAcetat) bruges ofte til produktion af tyndfilm-PV/solcelle-moduler. Nogle EVA-film har godkendelser til bygningsbrug og hermed samme anvendelsesmuligheder som eksempelvis PVB-folier. Fremstillingsprocessen af lamineret glas med EVA-folie kan finde sted uden autoklav. Da materialets hygroskopiske opførsel er ubetydelig, skal der ikke tages særlige klimatiske forholdsregler under laminering.

Et stort antal foliekombinationer kan produceres ved at variere vinylacetatindholdet. Til anvendelse i glaskonstruktion anvendes EVA som et såkaldt hot melt-klæbemiddel, der ud over høj samhørighed også har væsentligt højere grad af vedhæftning end PVB.

Ionomer plast

Mest kendt som Sentryglas plus (SGP) der er produktnavnet på en kompositfolie udviklet af Dupont, siden 2014 markedsføres det af Trosifol (del af Kuraray).

Folien består af en termoplast (ionoplast), der er op til fem gange stærkere og hundrede gange stivere end konventionelle mellemlag lavet af PVB. Det betyder, at lamineret glas kan gøres tyndere og lettere, da friktionskoefficienten kan sættes til lidt bedre værdi. Ikke desto mindre opfylder disse laminater de samme sikkerhedskrav som det tykkere laminerede glas med PVB-mellemlæg. Sammenlignet med SGP har PVB et signifikant lavere forskydningsmodul. Den samlede nominelle tykkelse af denne folie er mellem 0,89 og 3,04 mm.

Polycarbonat og Acryl

Jo tykkere folie eller kompositten som helhed er, jo stærkere er modstanden mod kast, skud eller trykbølger. Indbrud og skudbestandig ruder kan derfor lamineres med mellemliggende lag af polycarbonat eller polymethylmethaacrylat (PMMA, acryl eller plexiglas) for at danne en samlet komposit.

Støbelamineret glas

Støbelamineret glas (cast in place/resin/ giesshart/støbeharpiks) repræsenterer et specielt tilfælde af mellemliggende lag, der ikke behandles som foliemateriale, men hældes mellem to glas og hærder dernæst. Det ses sjældent på det danske marked i dag.

Brandbeskyttende glas

Brandbeskyttende glas som flerlagstyper findes med to typer af mellemlag, gel og vandglas:

Gel

Det er et saltlignende hydrogenlag i rummet mellem glassene, som oftest mellem hærdede glas. Det giver ved brandpåvirkning en varmeisolering ved en fordampningsprocesser og ændring af saltstrukturen til et opakt isolerende opskummet lag. Optiske forvrængninger kan ikke udelukkes med denne type på grund af gellaget.

Vandglas

En anden variant er vandglaslag anbragt på en sandwich-lignende måde (”belægning”) mellem tynde glaslag. Disse fungerer ved under en brand at afgive fugt og opskumme til et opakt isolerende lag. Hvis disse ruder ikke fremstilles ordentligt, kan der forekomme små bobler i vandglaslagene. For at forbedre glassenes UV-modstand integreres yderligere PVB-film i det laminerede glas. Disse flerlags brandbeskyttende glas har også en stor lydreducerende virkning.

Friktionskoefficienten for brandbeskyttende glas med er ikke umiddelbart den samme, som for øvrige folier.

Læs også artiklen: Laminering af glas giver glas med mange funktioner.


Basiskrav til lamineret sikkerhedsglas

De fire simple krav, som skal følges ved køb og anvendelse af lamineret sikkerhedsglas til værnkonstruktioner eller lign., hvor der er risici for nedstyrtning.

Indfrier glasset disse fire betingelser, kvalificerer glasset sig til anvendelsen i sikkerhedskonstruktioner, som f.eks. værn.



Andre artikler

Søgning

Her kan du søge efter specifik viden om glas

x

Modtag vores nyhedsbrev

Tilmeld nyhedsbrev