Ydeevnedeklarationen
1. juli 2013 overgik Byggevaredirektivet til den nye Byggevareforordning
Forordningen medførte et krav om, at alle CE-mærkede byggevarer skal ledsages af en såkaldt ydeevnedeklaration. Ydeevnedeklarationen erstatter overensstemmelseserklæringen og indeholder de deklarerede værdier.
Størstedelen af kravene i Byggevareforordningen trådte i kraft 1. juli 2013. Overgangen fra direktiv til forordning indeholder en række ændringer og tilføjelser, som har væsentlig betydning for producenter af byggematerialer.
Byggevareforordningen
The Construction Product Regulation (CPR) er en ’regulation’ fra EU, som alle lande skal følge. I forordningen er der krav om CE-mærkning for byggevarer dvs at for alle byggevarer, hvor der findes en produktstandard, skal der udfærdiges en Ydeevnedeklaration (DOP: Declaration of Performance).
Ydeevnedeklaration
Hvis en byggevare er omfattet af en harmoniseret produktstandard, skal producenten eller importøren udarbejde en ydeevnedeklaration, DoP (Declaration of Performance) for byggevaren.
Ydeevnedeklarationen kan ses i forordningens bilag III, og skal indeholde:
- En henvisning til den varetype, som ydeevnedeklarationen er udarbejdet for
- Systemet eller systemerne til vurdering og kontrol af byggevarens ydeevne
- Referencenummeret og udstedelsesdatoen for den harmoniserede standard eller den europæiske tekniske vurdering, der er blevet brugt til vurdering af hver enkelt væsentlig egenskab
- Hvor det er relevant, referencenummeret for den anvendte specifikke tekniske dokumentation og de krav, som fabrikanten hævder, at varen opfylder.
- Byggevarens tilsigtede anvendelse eller anvendelser i overensstemmelse med den gældende harmoniserede tekniske specifikation
- Listen over de væsentlige egenskaber som fastsat i den pågældende harmoniserede tekniske specifikation for den deklarerede tilsigtede anvendelse eller de deklarerede tilsigtede anvendelser
- Ydeevnen for mindst én af byggevarens væsentlige egenskaber der er relevante for den deklarerede tilsigtede anvendelse eller de deklarerede tilsigtede anvendelser
- Ydeevnen for de væsentlige egenskaber ved byggevaren, som er knyttet til den tilsigtede anvendelse eller de tilsigtede anvendelser, idet der tages hensyn til bestemmelserne vedrørende den tilsigtede anvendelse eller de tilsigtede anvendelser, der hvor fabrikanten agter at gøre byggevaren tilgængelig på markedet.
Ydeevnedeklarationen skal følge varen i enten fysisk eller elektronisk form. Med ydeevnedeklarationen samles producentens overensstemmelseserklæring og de deklarerede værdier i ét dokument.
Ydeevnedeklaration er en forudsætning for at kunne blive CE-mærket.
Læs mere om CE-mærke, DoP og AVCP.