« Tilbage
Fugle kan dø i kollision med glasfacader

Sammenhængende glasfacader over 20m2 er forbudte i Hessen, Tyskland

Sidst revideret okt 2023
Tine Jensen

I nyhedsbrevet i marts skrev vi om en ny Naturbeskyttelseslov, der var på vej i delstaten Hessen i Tyskland. Et af forslagene var at forbyde glaskonstruktioner med gennemgående glasflader større end 20m2.

Hensigten med forslaget var at nedsætte antallet af tilfælde, hvor fugle flyver ind i glasfacader og dør.

Tyske glas- og facadeforeninger havde kommenteret på lovudkastet, men det blev der ikke taget højde for,

Den hessiske CDU-parlamentariske gruppe, som regerer sammen med De Grønne kunne ikke blive enige om ændringer, som glas og facadeforeninger havde opfordret til og specifikt foreslået.

Naturbeskyttelsesloven blev vedtaget og trådte i kraft i juni i år, herunder § 37 „Artenschutz bei baulichen Anlagen, Vermeidung von Vogelschlag an Glasflächen“.

I afsnit 2 i § 37 står der: "Konstruktion af store, fuldstændigt gennemsigtige eller reflekterende glasstrukturer med et sammenhængende glasareal på mere end 20 m2 er generelt ikke tilladt."

Det er ikke en god melding for glasindustrien, og loven vil sætte sit præg på fremtidens erhvervs- og kontorbygninger. *

De tyske glas- og facadeforeninger har kritiseret paragraf 37 og anser reguleringen for at være upassende, og påpeger, at der vil være behov for fortolkning af, hvornår et glasareal anses for "sammenhængende".


Læs interviewet med Jochen Grönegräs, administrerende direktør for Bundesverband Flachglas

Glas- og facadeforeningerne er helt enige i, at der skal gøres noget for at beskytte fugle, så de ikke dør i kollission med glas i facader, og man har gjort opmærksom på allerede udviklede glasløsninger som fuglebeskyttende glas, der reducerer fuglekollisioner.

Det kan man se et eksempel på i delstaten Baden-Württemberg hvor Porsche har opført Stuttgarts højeste kontorbygning med fuglevenligt glas.

Glassene er påført visuelle markeringer i et gittermønster, der gør, at fuglene kan se at de ikke kan flyve igennem glasset. Mønsteret afbryder også refleksioner i glasset så fuglene ikke ser spejling af baggrunden.

Læs artiklen Fuglevenlige glas

Fugle kan, i modsætning til mennesker, se lys i det ultraviolette område. Det nye er at anvende en UV-mønstret belægning på glas, der bryder refleksionen på glasset, så fuglen kan se, at der findes en hindring, da belægningen gør glasset mere synligt for fugle.

Se Pilkingtons AvisafeTM

*Man kan få den tanke, når man tænker på, at man fra regeringen i Hessen ikke har ønsket at tage fuglebeskyttende glas med i overvejelserne, at der måske også er et ønske om fra CDU’s side at påvirke, hvordan fremtidens byggeri skal se ud.




Andre artikler

Søgning

Her kan du søge efter specifik viden om glas