Glasvægge på padelbaner koster fugleliv
I Danmark har vi ikke så megen opmærksomhed på, at fugle dør, når de flyver ind i vinduer og glasfacader, som man har i andre europæiske lande. Men nu begynder der at være fokus på emnet, da man oplever, at en del fugle dør, fordi de flyver ind i glasset omkring udendørs padelbaner. Det er ikke en rar oplevelse for spillerne, når de kommer for at spille, at der ligger døde fugle på banerne
Indhegningen af en padelbane består delvis af glas. Enderne af en padelbane og noget af langsiderne skal være af glas, da de fungerer som en slags bander, og tilskuere skal kunne følge med i spillet.
Over en million fugle dør hvert år i Danmark på grund af kollision med glas
Store glaspartier og facader udgør en alvorlig fare for fugle. Da de ikke kan se glasset, flyver de direkte ind i det. I Danmark anslås det ifølge Dansk Ornitologisk Forening, DOF, at omkring en million fugle mister livet på den måde hvert år. Antallet på en million er lavt sat. Foreningen baserer sine vurderinger på indberetninger fra borgere landet over, og konklusionen er, at der i gennemsnit dør en fugl i hver have om året. I Danmark er der ca. 1.200.000 haver og ca. 230.000 sommerhus- og kolonihaver.
Udendørs padelbaner med glasvægge er nu yderligere en fare for fuglene, da banerne ofte står frit i landskabet.
Se artikel i Sjællandske Nyheder
For få markeringer
I nogle klubber vælger man at sætte klistermærker af rovfuglesilhuetter op på glasset. Rovfuglesilhuetter på vinduer ser voldsomt ud for os mennesker, men for fugle har de kun meget begrænset effekt.
Ofte sætter man kun et par silhuetter op på en stor glasflade. Fugle forstår ikke, at hele væggen er farlig – de ser bare nogle "sorte felter", og prøver så at flyve udenom.
Fugle vender ikke om og flygter, hvis de ser en rovfugl, i stedet forsøger de at navigere gennem det, de tror er åbne rum. Hvis der er mellemrum mellem klistermærkerne, vil de forsøge at flyve imellem dem – og rammer glasset alligevel.
For at fuglene kan registrere en glasvæg, skal der være tydelige markeringer over hele fladen, gerne i et mønster med høj kontrast. En enkelt silhouet på midten forsvinder næsten for deres øjne, især i fart.
Forskning og erfaring viser, at det kun virker, hvis hele glaspartiet dækkes med mønstre – f.eks. prikker, striber eller mønstre med max. 5-10 cm mellemrum. Derfor anbefaler ornitologer folieprikker eller andre mønstre, der dækker hele glasfladen.
En rovfuglesilhuet er mest et symbol på, at man "har gjort noget" – men det redder sjældent fugle i praksis.
