« Tilbage

Translucent glas

Sidst revideret sep 2020
Glasfakta

Translucent glas slipper lys igennem men forhindrer gennemsyn.

Klart floatglas er transparent, og man har et flot gennemsyn og fuld lysgennemtrængning. I nogle situationer ønsker man, at dagslys kommer ind i bygningen, men man må ikke kunne kikke i gennem glasset.

Ved at vælge forskellige glas kan man styre i, hvor høj grad glasset skal slippe lys ind respektivt forhindre indsyn og udsyn. Der er mange forskellige varianter af translucente glas – silketrykt glas, ornament glas, sandblæst glas, matætset glas, matlamineret glas og matslebet glas.

Traditionelt anvendes translucente glas, hvor man vil have lys ind men undgå indkig. Det kan være til vinduer i entréer, baderum, toiletter, omklædningsrum o.s.v. Translucente glas kan også anvendes som et dekorativt element i glaspartier.

Ornamentglas

Ornamentglas har en præget overflade, som er valset ind i den varme glasmasse ved produktionen. Dette gør den mere eller mindre translucent afhængig af mønstret. Overfladestrukturen i ornamentglas nedsætter glassets styrke, derfor er glasset placere på den indvendige glaslag i termoruder, for at undgå temperatursvingninger.

Ornamentglas findes i mange forskellige mønstre, og i flere farver udover den klare tone som er i klart floatglas. Flere af glassene kan hærdes og lamineres, afhængig af mønsterdybde.

Ætset glas

Ætset glas er et translucent glas med meget høj lystransmittans og en jævn og holdbar overflade med glattere overfladefinish end sandblæst glas.

Det ætsede glas er let at håndtere og kan hærdes og kantslibes. Ideelt til lyse interiører med flot afskærmning. Kan være svært at rengøre og derfor velegnet til indbygning i termoruder.

Sandblæst glas

Sandblæst glas anvendes i dag stort set kun hvor glasset forsynes med mønstre ved sandblæsning gennem skabeloner eller ved at variere sandblæsningsdybden. Produceres kun efter opgave.

Matlamineret glas

Matlamineret glas består af to lag almindeligt glas som lamineres sammen med en opal folie som gør glasset translucent med sandblæst udseende. Det har op til 60% lystransmittans men forhindrer gennemsyn. Det er en god løsning til for eksempel glastag, hvor man vil have et diffust lys, afskærme for UV-stråling og det fungerer som sikkerhedsglas, der forhindrer glasnedfald. Det kan også leveres lamineret (hærdet+hærdet).

Silketrykte glas

Silketrykte glas findes i flere standardmønstre. Farven brændes fast i hærdeprocessen som forvandler glasset til et sikkerhedsglas og gør det modstandsdygtigt overfor termiske spændinger.

Silketrykte glas er lige anvendelige interiørt, til for eksempel glasvægge og glasdøre, som udendørs i facader og tag. Ved at trykke tynde rastemønstre fås translucente glas, som ser ud som sandblæst eller matlamineret glas.

Print med keramisk blæk

Brug af keramisk blæk til print på glas giver helt nye muligheder for at designe med glas. Med keramisk blæk er det muligt at printe på glas i flere farver og printe billeder i realistisk gengivelse. Den keramiske blæk brændes ind i glassets overflade, glasset bliver både ridsefast og UV-bestandigt.

Få mere viden om print på glas hos Glaseksperten.




Silketryk

Udseende: Klart eller jernfattigt floatglas med mat silketryk.
Sikkerhed: Altid hærdet 1(C)1 eller 1(C)2.
Format mm: 1500x3500
Tykkelse mm: 6-15 og 6-15 på fx jernfattigt glas
LT%: Varierer afh. af tykkelse og screen

Mønstret ornamentglas

Udseende: Mønstervalset overflade på klart eller gennemfarvet glas.
Sikkerhed: Nogle kan lamineres, nogle kan hærdes afhængig af mønsterdybden.
Format mm: 2250x3210
Tykkelse mm: 4, 6 og 8
LT%: Ca 80 (for klart glas)

Matætset

Udseende: Klart eller jernfattigt floatglas med matætset overflade
Sikkerhed: Kan hærdes og lamineres
Format mm: 3210x6000
Tykkelse mm: 4, 6, 8 og 10
LT%: 82-85

Jernfattigt matætset

Udseende: Jernfattigt floatglas med matætset overflade
Sikkerhed: Kan hærdes og lamineres
Format mm: 3210x6000
Tykkelse mm: 4, 6, 8 og 10

Matlamineret

Udseende: Lamineret klar float glas med mat laminat
Sikkerhed: 2(B)2 - 1(B)1
Format mm: 3210x6000
Tykkelse mm: 6, 8, 10, 12, 16, 20 og 24
LT%: < 60

Jernfattigt matlamineret

Udseende: Jernfattigt floatglas med opal folie
Sikkerhed: 2(B)2 - 1(B)1
Format mm: 3210x6000
Tykkelse mm: 6, 8, 10, 12, 16, 20 og 24
LT%: < 60





Andre artikler

Søgning

Her kan du søge efter specifik viden om glas

x

Modtag vores nyhedsbrev

Tilmeld nyhedsbrev