« Tilbage

Termisk buet glas til byggeri - en enkel men krævende proces

Sidst revideret mar 2024
Glasfakta

Brug af buet glas i bygningsfacader og i interiør er en praksis, der bliver mere og mere populær. Der har indenfor glas som byggemateriale været en kraftig udvikling så glas nu kan anvendes på nye måder og steder, hvor det ikke tidligere var muligt.

Vi ser nu geometrisk komplekse glasfacader, hvis udførelse ikke kun kræver flade plane glas, men også buede typer af glas, samtidig med at glasset indeholder alle de forskellige funktionsmuligheder, der i dag er i bygningsglas.

De tidligste glasfacader blev næsten opført med udelukkende plane glasfacader. Udviklingen inden for glasindustrien med nye produktionsprocesser og forarbejdningsteknikker har betydet, at buet glas med coatning kan leveres med funktioner som varmeisolering og solafskærmning.

Anvendelsesområder

Termisk buet glas bruges til bygninger både til facaden og til interiør, til bilindustrien, til skibs- og bådebyggeri og i møbelproduktion. Der stilles forskellige krav til kvalitet, tolerancer og lovkrav afhængigt af hvor glasset skal anvendes.

Fremstilling af termisk buet glas

Siden man begyndte at anvende buet glas som arkitektonisk element, i midten af det 19. århundrede, er det grundlæggende princip for fremstilling af termisk buet glas ikke ændret væsentligt. Som reglen er det udnyttelse af tyngdekraften der er princippet for bøjningen.

Fremstillingen af buet glas foregår ved, at man lægger det flade glas på en form og opvarmer det i en bøjningsovn til temperaturer på mellem 550 og 620° C afhængig af anlægstype. Ved opvarmningen blødgøres glasset og synker ved hjælp af tyngdekraften ned i formen eller, hvis formen er konveks, lægger sig over formen.

Det er den efterfølgende afkølingsfase, der bestemmer slutproduktets egenskaber. Når man fremstiller termisk buet glas, skal der foregå en meget langsom kontrolleret afkøling for at opnå et produkt, næsten uden indre spændinger, som let kan skæres og forarbejdes.

Bøjning og hærdning

Hærdet buet glas anvendes hvis glasset skal bruges som sikkerhedsglas. Bøjningen foregår som ovenfor beskrevet, dog opvarmes ovnen til 630° C, og den efterfølgende afkølingsproces foregår hurtigt. Den hurtige afkøling gør, at der opstår overfladespændinger i glasset, som øger glassets styrke op til 5 gange. Det giver et hærdet/varmeforstærket glas, som så ikke efterfølgende kan forarbejdes.

Der er sket teknologisk udvikling

Fremstillingsprocessen af varmeforstærket og termisk hærdede buede glas har dog ændret sig som et resultat af den fortsatte udvikling af maskinteknologi.

Moderne bøjningsovne til fremstilling af varmeforstærket og termisk hærdet glas fungerer med bevægelige bøjnings forme, der bringer opvarmningen op fra begge sider til det ønskede form og holder den også i denne form i løbet af hele processen evt. også med varmeforstærkning og hærdning. Bøjning og afkøling finder her sted inde i den samme ovnenhed.

Enkel men krævende proces

Selv om princippet om glasbøjning er enkelt i sig selv, så kan det i praksis være en vanskelig og krævende sag.

Imidlertid kan det siges at det generelle princip er, at mere detaljerede geometrier, såsom sfæriske bøjninger og buer, er normalt kun mulige med almindeligt ikke varmebehandlet floatglas. I de tilfælde, hvor det er buede laminerede glas eller buet laminerede sikkerhedsglas kræver det at de individuelle glas lægges sammen i bøjningsformen som floatglas i bøjningsprocessen. Af denne grund er tolerancerne af de enkelte glas for det meste betydeligt lavere end hvis det er lamineret sikkerhedsglas af varmeforstærket og termisk hærdet glas, hvor glassene bøjes glas-for-glas.

Når man fremstiller buede glas, vil der grundlæggende blive sondret mellem let buede glas med en krumnings radius på over to meter og stærkt buede glas med mindre krumnings radier. Desuden er der også en sondring mellem glas buet på en enkelt akse (cylindrisk) og glas buet på en dobbeltakse (sfærisk/dobbeltkrumme). Med den termiske bøjningsproces kan man fremstille meget små bøjningsradier.

Alle buede glas kan anvendes til termoruder og kan påføres de fleste forskellige belægninger, herunder antireflekterende, dichroic, translucente, spejl, lavemissions eller solafskærmende belægninger.

Da buet glas kræver særlige hensyn vedrørende transport og installation er det også vigtigt at sikre at f.eks. arbejdsmiljøkrav overholdes.

Læs mere om forskellige metode til fremstilling af buet glas.




Andre artikler

Søgning

Her kan du søge efter specifik viden om glas