Det krævede gode lunger at puste cylinderglas
Fremstilling af glas går 5000 år tilbage og startede formentligt i Ægypten, man fremstillede glas ved at hælde glasmassen over eller i støbeforme. Langt senere, nogle årtier før vores tidsregning fandt man i Libanon ud af at puste glas. Det blev romerne, der sikrede udbredelsen af glasset i Europa, og som skabte grobund for at tyske glasmagere i 1100-tallet kunne puste glasset ud i lange cylindre, der blev skåret op og bredt ud til plane flader.
I første omgang blev glasruderne anvendt i kirker og slotte. Først frem mod middelalderen kom der glas i vinduerne i mere almindelige huse.
Læs artiklen: Vinduesglas gennem tiderne
Samme proces gennem 900 år
Processen, man anvender til fremstilling af cylinderglas, er grundlæggende uforandret gennem 900 år, og cylinderglas er et byggemateriale, der fortsat efterspørges til særlige opgaver.
Cylinderglas fremstilles ved, at glasblæseren fanger en stor glassmelteklump fra smelten, som pustes op til en boble. Derefter roteres glasboblen, samtidig med at der blæses, i en åben form (der har form som en halv cylinder) af fugtigt træ eller poleret støbejern, så glasset får form som et cylinderrør.
Ved gentagne opvarmninger, blæsninger og samtidig pendulsving af cylinderen, får cylinderen sin endelig form og tykkelse. Bunden skæres af glascylinderen og cylinderen svinges lidt mere så åbningen får samme omkreds som resten af cylinderen. Cylinderen afkøles lidt, hvorefter den anden ende skæres af, og der skæres et længdegående sit i cylinderen. Cylinderen åbnes og bredes ud, mens den ligger i en åben ovn.
Ved at blæse og svinge glascylinderen lodret i en grav kan der fremstilles meget større glasstørrelser i og med at glascylinderen ikke rammer gulvet. Det færdige stykke glas kan med denne metode få en størrelse på omkring 1,7 x 1,2 m.
Senere blev metoden udviklet og man kunne lade cylinderen køle helt ned og skære cylinderen på langs ved hjælp af en diamant. Den afskårne cylinder blev derefter opvarmet i en strækovn og fladet ud ved hjælp af en træblok mod en glat stenoverflade.
Glaspusterens lungekapacitet var afgørende for størrelsen på cylinderen
Fremstilling af glas efter cylinder-metoden var et arbejdskrævende håndværk. Svingningsbevægelsen var det første der blev mekaniseret. Frem til midten af 1800-tallet var det glaspusterens lungekapacitet, der var afgørende for, hvor store cylinderglas man kunne fremstille. I 1853 præsenterede den engelske planglasfabrik Pilkington den første glasblæsemaskine, der kunne fremstille 9 m høje cylindre til cylinderglas. Omkring år 1900 kunne man fremstille cylinderglas, der var 12 m høje og 1 m i diameter. Det havde stadig form som en cylinder, der skulle rettes ud og gøres plan, med mindre det skulle benyttes til krumme vindues- eller butiksruder, som var meget populære på det tidspunkt.
Cylinderglas i dag
Fremstilling af glas efter cylindermetoden fortsatte frem til 1915. Enkelte virksomheder fremstiller stadig glas efter cylinderglasmetoden, glasset herfra bruges overvejende til restaureringsprojekter og kunstprojekter. En af de virksomheder er “Glashütte Lamberts“ i Tyskland.
Billederne til artiklen er taget på Glashütte Lamberts.
Se filmen om Cylinderglas på Byggefilm.dk, du kan se den her.