Nanomaterialer og belægninger på glas
Ved fremstillingen af en række planglasprodukter bruges belægningsteknologier til at give produkterne vigtige egenskaber, som varmeisolering, solafskærmning og antireflekterende egenskaber. Mange af disse glas har flere belægninger af forskellig tykkelse (1-500 nm) påført på glassubstratet. På grund af tykkelsen af belægningerne beskrives disse produkter nogle gange fejlagtigt som værende fremstillet ved hjælp af nanoteknologier.
Belægningerne er baseret på tynde lag af polykrystallinske eller amorfe materialer (metaller, oxider, nitrider osv.). De teknologier der i EU anvendes til at påføre glasset belægninger har været anvendt i mange år, det drejer sig om ”magnetronsputtering” (PVD off-line) ”chemical-vapour deposition” (CVD on-line). I begge processer er der tale om en slags fordampning af et materiale hen over glasset. Belægninger, der er påført ved at bruge disse teknologier, er fysisk forbundet med glassubstratet. De er en integreret del af produktet og falder ikke af glasset under brug.
Disse belægninger indeholder ikke nanopartikler i en ubundet tilstand, men kan anses som nanostrukturerede materialer i henhold til definitionen i ISO/TS 80004-44
Læs artiklerne:
Belægninger/coatninger med forskellige funktioner
Nanostrukturerede materialer er generelt udelukket fra EU's definition af nanomaterialer (NM), der blev vedtaget i 2011, medmindre de opfylder kriterierne for ekstern partikelstørrelse dvs. "hvis mindst halvdelen af deres bestanddele har eksterne dimensioner mellem 1 nm og 100 nm". The Joint Research Center's rapport fra 2019 forsvarer den nuværende fokuserede NM-definition ved at præcisere, at "inkludering af andre typer nanostrukturerede materialer, der ikke er omfattet af EF's NM-definition (...) ville i væsentlig grad ændre anvendelsesområdet for EF's definition af NM. Det brede anvendelsesområde for udtrykket "nanostruktureret" dækker et stort antal traditionelle materialer. Det skal dog påpeges, at der altid kan udvikles specifik lovgivning, hvis det bliver nødvendigt at behandle (specifikke) ikke-partikelfrie eller nanostrukturerede materialer på visse regulerede områder."
Så længe planglasbelægninger anerkendes som nanostrukturerede materialer og ikke præsenterer partikler med en ydre dimension mellem 1 nm og 100 nm, bør de ikke nævnes som nanomaterialer.
Belægninger tilføjer vigtige afgørende funktioner til glas, som lavemissions, solafskærmende, antirefleks og lign. og kan ikke erstattes af en anden teknologi. De er afgørende for fremstillingen af energieffektive glasprodukter, for eksempel glas til termoruder med høj varmeisolering, og danner grundlag for yderligere innovation og nye produkter.
Uddrag fra: “Glass for Europe statement on nanomaterials and glass coatings. May 2019”
