Solkontrollerende glas
Med solkontrollerende glas kan glasarealet på en bygning øges med henblik på mere naturligt dagslys, uden at gå på kompromis med den termiske komfort. Solkontrollerende glas kan reducere temperaturen i en bygning betydeligt (op til 5 grader om sommeren), så man undgår overophedning af rummet. Det betyder lavere udgifter til nedkøling og et bedre indeklima.
Solkontrollerende glas er velegnet til mange forskellige slags facader: Kontorbygninger, forretninger, hoteller, beboelsesejendomme, skoler, hospitaler mv. Glasset er især velegnet i store sydvendte facader, hvor solen ellers kan forårsage overophedning af lokalerne.
Glas med solafskærmning produceres i flere forskellige varianter. Solafskærmning kan fås via et glas, der er meget gennemsigtigt eller et, hvor der primært er udsyn og ikke så meget indsyn. Store kontorbyggerier har ofte behov for sidstnævnte, da mange gerne vil have glasfacade, men samtidig skal der være et ordentligt arbejdsmiljø både i forhold til, at der ikke bliver for varmt på kontoret og i forhold til, at folk på gaden ikke kan kigge ind.
COOL LITE XTREME er markedets mest avancerede solkontrollerende glas grundet sit høje selektivitetstal (tv).
COOL-LITE SKN er en belægning med solkontrol, der sikrer effektiv solafskærmning og bibeholder en neutral farve (th).
COOL-LITE ST regulerer mængden af lys og varme fra solen (tv).
Persienneruder sikrer et godt og behageligt indeklima, samt en optimal belysning året rundt (th).
Solafskærmningen kan også bruges aktivt i arkitekturen af bygningen via valget af solkontrollerende glas, da de fås i forskellige nuancer.
Billedet i toppen af artiklen er indgangsfacaden på Arkitektskolen i Aarhus.