« Tilbage
CNC maskine i arbejde Mirit Glas

Mirit Glas fejrede jubilæum den 1. september

Sidst revideret sep 2023
Glasfakta

Den 1. september i år var der noget at fejre for Mirit Glas. Virksomheden, der har hovedsæde i Herlev og produktion i Vojens, kunne fejre 70-års jubilæum, og direktør Jens Milbrat kunne fejre, at han havde arbejdet 30 år i virksomheden.

Glasfakta var med til jubilæet, hvor vi fik en rundvisning i produktionen. Her blev vi mødt af glade medarbejdere, der i en behagelig atmosfære udførte deres arbejde med hjælp fra avancerede CNC-maskiner og robotter.


Medarbejdere ved CNC-maskine.

”Jeg var vildt imponeret af Mirits enorme ekspertise, og det var meget inspirerende at få et kig rundt i virksomheden og opleve engagerede medarbejderes samspil med robotter og ny teknologi”, Kim Aschenberg, Glasfakta.

Mirit Glas er en familieejet virksomhed og blev ved et generationsskifte i 2008 overtaget af Jens Milbrat og hans bror Johan Stenfeldt Hansen.

Mirit Glas var i 1953 Danmarks første glashærderi, og blandt hovedprodukterne var hærdet glas til tv-apparater.

I dag producerer Mirit Glas teknisk glas til en lang række industrier og erhverv fra offshore til medicinalindustrien.


Medarbejder tjekker et skueglas.

”Et kendetegn ved mange af Mirits produkter er jo, at de indgår i produkter eller i produktionsprocesser, hvor de ikke umiddelbart er synlige, men har en helt uundværlig og afgørende funktion”, Kim Aschenberg, Glasfakta.

Socialt ansvar

Mirit Glas vil være en del af lokalsamfundet, og i samarbejde med lokale jobcentre har de oprettet flexjob og voksenlærlingepladser. Med den indsats ønsker man at sikre, at virksomheden også fremover har dygtige medarbejdere og samtidig støtte personer, der ønsker at komme videre i deres arbejdsliv. Mirit Glas er et bevis på, at man kan kombinere vækst med sociale værdier. Mirit Glas har valgt at bevare produktionen i Danmark og ser de ansatte som firmaets vigtigste ressource.

Modernisering og kvalitet

Siden 2008 har virksomheden været gennem en omfattende modernisering med investering i ny teknologi. Avancerede CNC-skærere og robotter er i dag en integreret del af virksomhedens produktion.

Moderniseringen ser ud til at være lykkedes, samtidig med at man har holdt fast i virksomhedens historie og håndværket.


Medarbejder justerer en robotcelle.

Energiforbrug

En virksomhed, der bearbejder glas, har et højt energiforbrug, men med FN’s 17 verdensmål som inspiration arbejder man på at nedbringe dette forbrug. Blandt andet genbruges vand, der er blevet brugt til køling af maskiner, og farlige kemikalier er løbende blevet fjernet fra produktionen.

For at spare energi kører hærdeovnen kun på udvalgte dage.

Innovation, bæredygtighed og socialt ansvar er områder, man fortsat vil prioritere for at sikre, at virksomheden lever op til tidens krav.



Kontakt info til leverandør


Mirit Glas - Se profil


post|mirit.dk
+45 44 94 44 49



Andre artikler

Søgning

Her kan du søge efter specifik viden om glas