« Tilbage
Akson Tower, Aarhus

Akson Business Tower: Topkvalitet med fokus på miljø

Sidst revideret mar 2026
SCANGLAS A/S

Med sine 114 meter og 26 etager markerer Akson Business Tower sig som et af Danmarks højeste kontorbyggerier. Bag det markante ydre gemmer sig en kompleks indretning, hvor ingen etager er ens, og hvor kravene til fleksibilitet, funktionalitet og indeklima har været afgørende for valg af løsninger.


Høje krav til akustik og komfort

I Akson Business Tower er glas ikke blot en afgrænsning mellem rum, men et aktivt element i arkitekturen. Gennemgående glasvægge bidrager til et åbent og lyst miljø, hvor dagslyset føres dybt ind i bygningen og understøtter et funktionelt og optimalt arbejdsmiljø.

Samtidig stiller netop denne transparens store krav til funktion, særligt i forhold til lyd og privatliv. Projektet omfatter derfor en bred vifte af glasløsninger, hvor både standard- og specialløsninger er kombineret for at imødekomme de forskellige behov på hver etage.

I kontormiljøer er akustik afgørende. Derfor er der i projektet arbejdet med glasvægge og lydruder med dokumenterede lydværdier, der sikrer et godt indeklima uden at gå på kompromis med det visuelle udtryk og graden af dagslys.

Fleksibilitet i stor skala

Et centralt kendetegn ved Akson Business Tower er variationen fra etage til etage. Det har krævet løsninger, der kunne tilpasses den enkelte lejers ønsker til den pågældende etage, både i forhold til design, funktion og tekniske krav.


"I arbejdet med Akson har vi "asfalteret mens vi kørte"; vi har fået ideer til løsninger, som vi har ført ud i projektet, sammen med Hustømrerne og entreprenøren. Det har været et spændende og et udfordrende projekt, som vi er helt vildt stolte af at se det færdige resultat af.", fortæller Heine Kristensen, salgs- og projektkonsulent.

I samarbejde med Hustømrerne har SCANGLAS leveret mere end 3.300 m2 SCANWALLS og 400 døre til projektet. Samtlige SCANWALLS systemer har været i brug, kombineret med forskellige glas- og profiltyper: Alfa med 12 mm hærdet glas og 66.2 lydglas, Beta med 88.2 lydglas og Gamma med termoruder og dB 46 og 52. Til samtlige etager er væggene leveret med sorteloxeret profiler, mens udvalgte etager er leveret med SCANWALLS Wood.


Til facaden har SCANGLAS i samarbejde med Eiler Thomsen Alufacader leveret i alt 8.000 m2 energiruder. Samtlige ruder er leveret med det avancerede solafskærmende glas, COOL-LITE XTREME, som bidrager til et indeklima med maksimalt dagslys, transparens samt kraftig solafskærmning. Flere ruder er leveret med både lamineret, lydlamineret og hærdet sikkerhedsglas.


Samspil mellem design og dokumentation

I moderne, ambitiøst byggeri er det ikke længere nok, at løsningerne fungerer; de skal også kunne dokumenteres. I projektet er der lagt vægt på løsninger, hvor både ydeevne og dokumentation går hånd i hånd. Akson Business Tower forventes at blive certificeret DGNB Guld, og ved at anvende produkter med EPD’er med en lavere CO2-udledning pr. m2 sammenlignet med tilsvarende løsninger på markedet, forbedres DGNB-scoren i kriterier ENV1.1 og ENV1.2, ligesom at det samlede klimaaftryk for byggeriet reduceres.

SCANGLAS arbejder generelt med avancerede glasløsninger, hvor funktioner som energi, lyd, sikkerhed og design tænkes sammen, og hvor dokumentation som EPD’er og datablade understøtter projektets samlede krav.

Glas som strategisk valg i moderne kontorbyggeri

Akson Business Tower er et eksempel på, hvordan glas kan være med til at løfte både arkitektur og funktion i større erhvervsbyggerier. Ved at kombinere dagslys, akustik og fleksible løsninger kan glas bidrage til bedre arbejdsforhold og en mere effektiv udnyttelse af kvadratmeterne.


Samtidig viser projektet, hvordan den rette rådgivning og de rigtige systemløsninger kan være med til at sikre, at kravene rammes rigtigt første gang, teknisk såvel som æstetisk.



Kontakt info til leverandør


SCANGLAS A/S - Se profil


scanglas|scanglas.dk
+ 45 70 33 27 00



Andre artikler

Søgning

Her kan du søge efter specifik viden om glas