« Tilbage
Facade på Ishøj teater leveret af Fazade

Fazade leverer specialtilpassede facade- og dørløsninger til det nye Ishøj Teater

Sidst revideret aug 2025
Fazade A/S

Det nye Ishøj Teater slår dørene op i sensommeren 2025, hvor en helt ny teaterbygning står klar med fokus på en vision om at skabe et inspirerende og moderne teater, hvor arkitektur, natur og teater smelter sammen.

I forbindelse med opbygningen af det nye teater har vi bidraget med levering og montering af specialtilpassede glasfacade- og dørløsninger – skræddersyet til bygningens vision, som understøtter både bygningens unikke æstetiske udtryk og funktionelle behov. De karakteristiske facader er formet med bløde, organiske linjer, der spiller sammen med landskabet omkring – og som giver teatret et imødekommende og eventyrligt udtryk.


Det store glasfacadeparti ved indgangen, der måler næsten 10 meter i bredden og 5 meter i højden.

Vi har leveret og monteret glaspartier i specialfremstillede, organiske former, som er inspireret af det omkringliggende landskab og er realiseret med Schüco FWS 50.SI facadesystemet. Facaderne understøtter både det bølgede arkitektoniske udtryk og lever op til høje krav om isolering og fleksibilitet i designet.



Vi har derudover leveret døre i Schüco AWS 75.SI+/AD UP 75/ADS 75.SI – som sikrer høj termisk ydeevne og stabilitet, men som bidrager også til ensartet æstetik med de øvrige facadeløsninger.

Der er ligeledes blevet installeret skråovenlys i Schüco FWS 50-facadesystemet kombineret med opluk i Schüco AWS 57 RO, som bidrager til et smukt naturligt lysindfald i bygningen.


Fremstillingen af de organiske facader var udfordrende, grundet valsningen og størrelsen på flere af profilerne. Af den grund tog bearbejdningen og samlingen af glasfacaderne længere tid, da det krævede mere manuelt arbejde.

Montagen forløb gnidningsfrit bl.a. grundet rigtig gode arbejdsforhold på byggepladsen. Vi leverede færdigsamlede facadeelementer direkte fra produktionen, som blev kranet på plads med stor præcision. Trods projektets kompleksitet og de specialfremstillede elementer, blev både produktion og installation gennemført inden for den aftalte tidsplan.


Produktion og montage af de specielformede glasfacader

Ishøj Teater er et stærkt eksempel på vores evne til at levere teknisk krævende specialløsninger i stor skala – med respekt for både arkitektur og funktionalitet. Projektet viser, hvordan vi kan bidrage til komplekse byggerier med skræddersyede facade- og dørløsninger, som kombinerer æstetik og ydeevne.

Projektinfo:

Projekt: Ishøj Teater

Udførelsesperiode: 2024-2025

Bygherre: Ishøj Teater

Arkitekt: Wohlert Arkitekter og Svendborg Architects

Systemleverandør: Schüco Danmark

Profilsystem: Schüco FWS 50.SI, AWS 75.SI+/AD UP 75/ADS 75.SI og AWS 57 RO



Kontakt info til leverandør


Fazade A/S - Se profil


info|fazade.dk
+ 45 69 88 44 44



Andre artikler

Søgning

Her kan du søge efter specifik viden om glas