Eksklusiv butiksfacade til Celine Paris i København
Celine Paris, det prestigefyldte franske luksusmærke, har fået en imponerende ny butiksfacade i Illum, København, med front mod Købmagergade. Designet kombinerer elegance og moderne æstetik for at afspejle brandets eksklusive udtryk.
Fazade har stået for levering og montering af store glasfacader og indgangsdøren. Den nye facade er skabt med specialdesignede aluminiumsprofiler beklædt med spejlpoleret stål, hvilket tilfører et sofistikeret og luksuriøst udtryk. En skræddersyet displaydør og et unikt designet greb i spejlpoleret stål fuldender helhedsindtrykket og understreger Celines høje standarder.
Samarbejdet med den franske kunde krævede en særlig tilpasning af arbejdsprocessen, men vores erfarne team sikrede en gnidningsfri eksekvering. Vi arbejdede tæt sammen med kunden for at finde den optimale løsning og skræddersy løsningen ned til mindste detalje, hvor præcision og æstetik gik hånd i hånd – alt sammen leveret inden for en stram tidsramme.
Projektet blev færdiggjort i 2023 og står som et stærkt eksempel på vores ekspertise inden for eksklusive facade-løsninger.
Projektinfo:
Projekt: Celine Paris
Udførelsesperiode: 2023
Bygherre: Celine Paris
Systemleverandør: Schüco Danmark