« Tilbage
Low carbon Oraé, SCANGLAS A/S

SCANGLAS tilbyder fra årsskiftet low carbon glasset Oraé

Sidst revideret nov 2024
SCANGLAS A/S

Fremtidens byggeri, med lavere grænseværdier, kalder ikke alene på en omstilling i glas- og byggebranchen, det kalder også på revolutionerende produkter, der kan indgå i disse byggerier.

”For SCANGLAS er det vigtigt at bidrage til omstillingen i branchen, og hjælpe vores kunder med at nå i mål med ambitiøst byggeri og energirenoveringer, og derfor ligger det helt i tråd med vores strategi at tilbyde produkter med et lavere CO2 aftryk, som vi oplever en højere efterspørgsel på”, fortæller CEO Jesper Rasmussen og fortsætter:

I 2023 tilsluttede SCANGLAS sig Reduction Roadmap initiativet om en byggelovgivning der afspejler klimavidenskaben. Reduction Roadmap har været afgørende i forhold til at ligge pres på politikerne. Nu er Reduction Roadmap blevet til en forening, som nu samtidig har udvidet fokus, så det ikke kun drejer sig om CO2 men også biodiversitet og de planetære grænser. SCANGLAS er støttemedlem af Reduction Roadmap, fordi vi ønsker at bidrage til byggeri med lave grænseværdier, og at hjælpe vores kunder med at nå i mål med deres projekter.”

64% genanvendt glas

Fra årsskiftet vil det være muligt at bestille low carbon glasset Oraé hos SCANGLAS. Oraé var det første low carbon glas på markedet, og er med sit CO2-aftryk på 6.64kg CO2 eq./m² (Cradle to Grave for et 4 mm glas), hele 42% lavere i CO2-aftryk, sammenlignet med et 4 mm PLANICLEAR glas*. Dette skyldes den høje procentdel af genanvendt glas (64%) i produktionen af Oraé, samt anvendelsen af grøn energi til fremstillingen af glasset.



”Glas er energitungt at producere og omstillingen til mindre energitung produktion har mange udfordringer. Glas er dog et fantastisk materiale, som kan genanvendes 100%, igen og igen. I SCANGLAS arbejder vi på at affaldsglas kommer retur i værdikæden, og kan genanvendes til produktionen af nyt glas, med et lavere CO2-aftryk, og på den måde begrænse brugen af jomfruelige ressourcer”, siger CEO Jesper Rasmussen.

Navnet Oraé er afledt af Horae, som i græsk mytologi symboliserer skift af tid og årstid. Saint-Gobain Glass var den første glasproducent til at lancere et low carbon glas, og valgte dette navn fordi de var overbeviste om, at dette produkt var en game-changer for glas- og byggebranchen, og et skridt nærmere dekarbonisering i branchen. Siden lanceringen af Oraé har flere af de store glasproducenter fulgt trop.

SCANGLAS tager i begyndelsen glasset på lager i 4 og 6 mm float og energiglas.


Vi er klar til at hjælpe dig i mål

Vi har miljøvaredeklarationer på Oraé glas. Samtidig har vi egne produktspecifikke miljøvaredeklarationer på 2- og 3-lags termoruder produceret på vores fabrik i Kjellerup. EPD’erne er publicerede og tilgængelige på EPD Danmarks database:epddanmark.dk/epd-databasen

EPD'erne kan også findes og downloades på vores hjemmeside, sammen med alt andet dokumentation.

Med mere end 80 års erfaring med glas, er vi klar til at hjælpe dig i mål med dit projekt.

*Der findes EPD’er for begge glastyper



Kontakt info til leverandør


SCANGLAS A/S - Se profil


scanglas|scanglas.dk
+ 45 70 33 27 00



Andre artikler

Søgning

Her kan du søge efter specifik viden om glas