Forsatsvinduer til Københavns Universitets bibliotek
Forsatsvinduer, æstetik og energioptimering
Biblioteket til Københavns Universitet i Fiolstræde er tegnet i 1861 af arkitekten Johan D. Herholdt. Bibliotekskommissionen ikke kunne blive enig med datidens førende arkitekt, Gottlieb Bindesbøl, om det forslag han havde udarbejdet. Derfor forsøgte man med noget nyt og udskrev en arkitektkonkurrence, hvilket var første gang, man benyttede denne metoden omkring opførelsen af et stort offentligt byggeri herhjemme. Det var så arkitekten Johan D. Herholdt, der vandt konkurrencen.
Der var sat meget strenge rammer for byggeriet. Bygningens form og placering var fastlagt og af brandhensyn blev det bestemt, at biblioteket skulle opføres i sten og jern. I overensstemmelse hermed blev den bærende konstruktion udført i støbejern. Det var landets første større støbejernskonstruktion.
Bogsalen
Biblioteket er i nygotisk stil, udført i røde tegl med store karakteristiske støbejernsvinduer. Bogsalen, med de markante 3,5 meter høje støbejernsvinduer er særligt imponerende. Hvert vindue ned gennem salen giver lys til reolnicher, som danner individuelle læserum.
Kuldenedfald og træk
De høje vinduer resulterede i kraftigt kuldenedfald. Derudover var rammer og sprosser efterhånden så utætte, at det trak meget igennem vinduerne. Kuldenedfaldet og trækken var meget ubehageligt for de specialestuderende, der ofte sad og arbejdede i mange timer. Det var derfor nødvendigt at få skabt en tidssvarende arbejdsplads for de studerende.
De nye forsatsvinduer
Det overordnede mål var, at forsatsvinduerne ikke skulle ses, men at deres effekt tydeligt skulle mærkes. Vinduerne skulle desuden være oplukkelige af hensyn til komfort og pudsning, og de skulle være solide og lette at betjene.
Forsatsvinduet består af en smal vinkelstålkarm, hvori der er indsat en smal, men stærk aluminiumsramme med tætningsliste. Glasset i forsatsrammen er 3 mm energiglas, som sammen med de nuværende vinduer nedsætter U-værdien til omkring 1,8 w/m2K.
Vinduerne i bogsalen er opdelt i 5 felter. Nederst med to sidehængte rammer, der er ca. 1400 mm høje og kan åbnes, når der skal frisk luft ind i bygningen. De øverste sidehængte rammer kan åbnes ved vinduespudsning. Øverst oppe sidder en halvcirkelformet ramme, som er bundhængslet, og kan åbnes for vinduespudsning.
Renoveringen af de store smedejernsvinduer i Biblioteksbygningen i Fiolstræde viser, at en fredet bygning kan renoveres med løsninger, der imødekommer hensynet til æstetik, bygningsbevaring og energioptimering.
