Brandsikkerhed og æstetik går hånd i hånd hos KRONE
KRONE har siden den spæde start altid haft fuld fokus på brandsikkerheden og leverer gennemtestede brandvinduer og branddøre til byggeriets partnere. Brandelementerne lever alle op til BR18’s krav samt forener entreprenørens og arkitektens ønsker om sikkerhed og æstetik i én og samme løsning.
Hos KRONE lægger man ikke blot stor vægt på, at de danskproducerede vinduer og døre forener nuværende og kommende brandsikringskrav, men også designmæssigt skal elementerne matche det øvrige sortiment.
Vinduer og døre skræddersys altid til det enkelte projekt, hvilket betyder at virksomheden er yderst fleksibel, en standardløsning er næsten aldrig den rette løsning.
Visionære brandløsninger sammen med BIG
KRONE har leveret brandvinduer og døre til flere større og mindre projekter, men et af de større projekter er byggeriet 79 & Park i Stockholm. Her viser KRONE tydeligt, hvordan brandsikkerhed ikke skæmmer visionært design.
De store brandvinduer passer flot til bygningen, som er udformet som et landskab af små huse med store glaspartier og en beklædning af cedertræ. Brandelementerne fra KRONE blender elegant ind i arkitekturen, som den danske anerkendte arkitekt BIG har tegnet.
Vinduerne er produceret af fuldstavet egetræ i op til 2,85 meters højde, og døre og vinduer har desuden meget dybe karme, så vinduerne kan modstå vindlasten og opfylde byggeriets lydkrav.
”Vi leverede en løsning, der forhindrer brandsmitte mellem lejlighederne nedefra og op,” siger Christian Olesen, projektdirektør hos KRONE.
BIG ville undgå at brandvinduerne skilte sig ud, så brandkravene skulle opfyldes, men uden at gå på kompromis med arkitekturen. En specialdesignet vinduesløsning sikrede, at vinduerne også skulle være i træ, så de matchede det resterende byggeri.
Fleksible vinduesløsninger - testet og godkendt hos DBI
”Vores brandelementer lever op til de strengeste krav og er testet hos DBI. Vores produktionsfaciliteter er certificeret iht. EN 16034 og overholder kravene i det nye bygningsreglement, der trådte i kraft efteråret 2019,” fortæller Carsten Lanzky Jensen, fabriks- og udviklingschef hos KRONE.
KRONE arbejder konstant på at integrere både nuværende og kommende brandkrav for at være på forkant med udviklingen i byggeriet og for at sikre den vigtige fleksibilitet i det brede produktprogram. Et eksempel er, at bygherre fx kan montere vinduer i indadgående hjørner i byggeriet, uden der skal være murværk imellem for at hindre brandsmitte, et murværk som ellers i værste fald ville reducere indfaldet af dagslys.
”Ved at teste vinduerne intelligent har vi ligeledes mulighed for at skalere dimensionerne op. Det gjorde vi fx på 79 & Park i Stockholm,” siger Carsten Lanzky Jensen.
Én samlet løsning for entreprenøren
KRONE har en lang tradition for et have et tæt samarbejde med entreprenøren og bidrage med sparring allerede tidligt i processen, hvor arkitektens tegninger og ideer skal forenes med entreprenørens krav om sikkerhed og kvalitet.
”Vi ønsker at komme entreprenøren i møde, så han kan nøjes med én leverandør og altid være sikker på, at alle elementer kommer i samme udformning. Vi har kort vej fra tanke til handling, og fuld fokus på at entreprenøren kan få den samlede pakke hos os. Derfor er rådgivning og tidlig involvering i projekterne helt afgørende, så vi kan bistå såvel arkitekter som entreprenører med integrerede løsninger,” siger salgschef Rasmus Madsen.
Læs mere om KRONE’s brandelementer her.