Udfordrende energioptimering af Energicenter Voldparken
På den nu nedlagte Voldparken Skole i Brønshøj er Perspektiva vinduessystemet for nylig blevet energioptimeret med både dreje- og vippevinduer. En spændende og udfordrende opgave- ikke mindst fordi der ikke er flere reservedele til denne type ældre vinduer.
Voldparken Skole, som blev opført i årene 1952-57, er tegnet af professor og arkitekt Kay Fisker, og anses nu for at være et af hans hovedværker. I dag er bygningen erklæret bevaringsværdig i kategori 2. I forbindelse med den nyligt afsluttede energirenovering fik Glarmestre Snoer og Sønner til opgave at opgradere de oprindelige vinduer, så de kan leve op til en ny tids krav om energieffektivitet og anvendelighed. Til energirenoveringen leverede Glarmestre Snoer og Sønner særlige vindueskonstruktioner, der lever op til Energicenter Voldparkens mål om bæredygtighed.
Skolen er udstyret med et tidstypisk vinduessystem, ”Perspektiva”, som arkitekt og bygherre var enige om i videst mulige omfang at bevare, selvom det var en udfordring i forhold til den ønskede energioptimering. ”Perspektiva”-systemet er udført med horisontalt drejende rammer forneden og vertikalt hængslede vippevinduer foroven, og begge løsninger er svære at gøre tilstrækkeligt tætte i særdeleshed omkring hængslerne.
Udfordrende trækonstruktion
”Perspektiva”-vinduessystemet var oprindeligt udført som koblede rammer med en indvendig ramme i teaktræ og udvendig en påkoblet ramme af teak. Udfordringen var at ændre konstruktionen til enkelte, gående rammer med plads til moderne energiruder, uden at ændre vinduernes udtryk væsentligt.
Opgaven blev løst ved, at det indvendige glas blev udtaget, og den oprindelige, udvendige ramme i teak blev erstattet af et slankt profil i fyr, som blev påmonteret udvendig på de indvendige rammer i forbindelse med renovering af disse. Efterfølgende blev profilet beklædt med en specielt tildannet metalprofil i en messinglegering som med tiden patinerer brunt og ensartet. De moderne energiruder blev herefter monteret indefra og fastholdt med nye teak-glaslister.
Både de nederste rammer, som er udført som dobbelte, vertikalt hængslede drejevinduer, som mødes i en fals med kantstangslås og de øverste rammer, som er udført som horisontalt hængslede vippevinduer, bød på problemer.
I begge tilfælde var der en udfordring i form af brudte tætningslister og generelle kuldebroer omkring vippe- og dreje-punkterne, hvorfor der blev lagt en stor indsats i at få tætnet med Q-lon tætningslister, som er lagt i fræst spor, hvor det har været muligt. Ligeledes er kantstang-låsenes funktion optimeret. Der er etableret dræn fra glasfalsen og ud, ruderne er isat med EPDM-gummi og før indvendige glaslister er monteret, er der forseglet så eventuel vand ikke kan trænge ind. Sædvanen tro er der topforseglet hele vejen rundt både ud- og indvendig mellem glas og træ.
Efter renoveringen fremtræder vinduerne udefra med proportioner, som fuldt ud matcher de oprindelige, men med en overflade, som er ekstremt stærk og vedligeholdelsesfri og som fastholder det ønskede udtryk. Således fik Kay Fiskers hovedværk fra 1952 nyt liv.
