« Tilbage
Dobbelt pergola fra ShadowWindows

Pergola med lameltag og glaspaneler: Indendørs komfort ude

Sidst revideret jun 2024
ShadowWindows

Med rødder tilbage i historien symboliserer pergolaen elegance og ro, værdier som har været værdsat gennem århundreder. Pergolaen blev oprindeligt, i gamle civilisationer, brugt som et tilflugtssted til skygge og refleksion, og i dag vinder pergolaer større og srørre popularitet. En pergola giver et behageligt og imødekommende udendørs miljø, og vores pergolaer kan tilpasses det skiftende danske vejr.

Ordet pergola stammer fra det latinske ord "pergula", som refererer til en "udhængende tagkant", som ofte findes som et udvidet tag eller en buegang. De første pergolaer menes at have været brugt ved hoffet i Egypten helt tilbage til år 1400 f.Kr.

En pergola adskiller sig fra en pavillon ved, at pergolaen har et delvist dækket tag, der tillader noget sollys at filtrere igennem, mens en pavillon har en fuld tagstruktur. Derudover er pavilloner typisk fritstående, mens pergolaer også kan være tilknyttet en primær struktur som fx husmuren.


Pergola i tilknytning til bolig

Hovedformålet med en pergola er at definere udendørs rum og, afhængigt af hvilken type pergola det er, tilføje skygge til et område. En pergola med tag kan også give beskyttelse mod vind og vejr.

Pergolaer findes i et utal af variationer, lige fra enkle trækonstruktioner til mere avancerede designs med integrerede funktioner såsom lameller, markiser og belysning. Dette gør det muligt at vælge en pergola efter ens personlige smag, og de specifikke ønsker man har til sin have og udendørs område.

Pergola med tag

En pergola med lameltag har en række fordele, der løfter udendørsoplevelsen til et andet niveau. Udover at give beskyttelse mod vejrforholdene, kræver den mindre vedligeholdelse og øger værdien af dit hjem. Samtidig giver den ekstra privatliv, hvilket gør den til det perfekte rum til afslapning og underholdning udendørs.

ShadowWindows' pergola med lameller repræsenterer en innovativ og fuldautomatisk solafskærmning, udført i ekstruderet aluminium og rustfrit stål. Den består af fire åbne stolper og et tag lavet af lameller.


Pergola med fire stolper, lameltag og glaspaneler

Lamellerne kan elektronisk vippes og roteres fra 0 til 135 grader, hvilket giver komplet kontrol over temperaturen, ventilationen og solens intensitet. Denne funktionalitet gør pergolaen til et ideelt valg for moderne og multifunktionelle udendørsområder, der passer perfekt til både private hjem og erhverv.

ShadowWindows pergolaer er ikke blot designet med æstetik for øje, men også med fokus på holdbarhed og styrke.

Glaspaneler

En pergola med lameller kan også bestilles med forskellige slags sidepaneler. Dette giver mulighed for at omdanne det udendørs rum til en indendørs pavillon. Som en tilvalgsmulighed kan man med et system af glidende glaspaneler, hurtigt og nemt forvandle en terrasseoverdækning til en pavillon.

Glaspanelerne findes i en bred vifte af farvemuligheder både hvad angår glas og indramning. De moderne glaspaneler er den perfekte løsning til pergolaer, og de kombinerer optimal visuel og termisk komfort med effektiv beskyttelse mod eksterne forhold. Glaspanelerne er fremstillet af 10 mm hærdet glas og ved hjælp af unikke, innovative teknologiske løsninger, kan terrasseområdet anvendes til både private hjem og offentlig tilgængelige bygninger.

Glaspanelerne er ikke kun smukke og æstetiske, men de beskytter også mod insekter, har solafskærmende egenskaber og kan yderligere forbedres med rullegardiner. Derudover beskytter de mod kraftig vind, da de er forbedret med ekstra børster og tætningslister mellem panelerne. Med mulighed for store størrelser og et stort udvalg af glasmodeller, kan de tilpasses til alle størrelser pergolaer.

Systemet fås i 13 standardfarver, men kan leveres i alle RAL-farver. Der er 6 forskellige glastyper og farver. For ekstra sikkerhed har panelerne en låsemekanisme på det første panel. Låsemekanismen sikrer, at det første glaspanel, der åbnes eller lukkes, er forsvarligt låst. Dette øger både sikkerheden og stabiliteten af hele glaspanelkonstruktionen, forhindrer utilsigtet åbning og gør det nemmere at betjene panelet.

Systemet tilbyder 3, 4, 5 eller 6 skinner med ensidet og tosidet skydning, og en bredde fra 2.000 til 13.200 mm og højde op til 2.600 mm. Der er tre typer håndtag og to modeller af bundlister til rådighed. Glaspanelerne leveres som et komplet produkt, klar til montering med glasset limet til bundprofilerne, og med "U"-profilen som standardfunktion.

Materialer og konstruktion

ShadowWindows pergola med tag er fremstillet af aluminium og stål af høj kvalitet, med særligt fokus på præcision og holdbarhed. Der tilbydes individuel tilpasning på mål, hvilket giver mulighed for en perfekt skræddersyet pergola. ShadowWindows pergola med tag fås i alle størrelser, med en maksimal størrelse på 29,4 m² for den enkeltstående pergola og 69,3 m² for den dobbelte pergola. Modulerne kan derudover kombineres på utallige måder, så du kan opnå den ønskede størrelse pergola.

Dobbelt pergola

Den solide struktur sikrer en meget høj holdbarhed og øget modstand mod snebelastning og vindtryk. Pergolaer fra ShadowWindows er ekstra solide og stabile takket være ekstra forstærkning og stivere lag. Forstærkede dele anvendes i de fleste profiler, herunder base, lameller, tagrender og støtteposter.

Innovativt vandafløbssystem

Den unikke pergola med lameller fra ShadowWindows kombinerer UV-modstand med vandtæthed, hvilket giver effektiv beskyttelse mod regnvejr. Hver pergola med lameller er udstyret med et innovativt vandafløbssystem, der sikrer, at regnvand ledes effektivt væk. Tagrenderne er diskret integreret i konstruktionen og fører vandet ned til de fire stolper, hvorfra det ledes væk. Det er muligt at vælge, om vandet skal udledes i bunden eller på siderne af pergolaen.

Bøjninger i stolperne sikrer en tæt forsegling og eliminerer risikoen for utætheder. Systemet inkluderer integrerede dræntragte, der tillader vandafledning fra op til 8 tagrender. Alle dele er designet, så de monteres uden anvendelse af lim og skruer, hvilket gør vedligeholdelse og montering enklere.

Automatiseret styring af din pergola

Med fjernbetjeningen eller din smartphone eller tablet, bliver styringen af de motordrevne lameller enkel og problemfri. Du kan nemt tilpasse lysindfaldet på din terrasse efter behov og præferencer. Ønsker du en afslappende solbadning, kan du med et enkelt tryk åbne lamellerne og lade solens stråler varme dig. - Når det er tid til frokost, er det blot ét tryk for at lukke lamellerne delvist eller helt, og skabe en behagelig, skyggefuld oase.

Ekstra tilbehør giver ekstra komfort

Der findes et stort udvalg af ekstra tilbehør til pergolaerne. Det er muligt at vælge mellem forskellige typer lys, såsom LED-strips eller spots. Og der kan tilvælges et integrerede bluetooth-lydsystem, udstyret med to højttalere.

Pergola med lys

Ved tilkøb af et varmeapparat sikres det, at hyggen forbliver intakt selv på kølige aftener. Derudover er det muligt at tilkøbe isolering integreret i lamellerne, hvilket giver beskyttelse mod køligere temperaturer og en bedre lydisolering, ved at dæmpe eksterne lyde, fra fx regndråber.

Montering 

Det kræver teknisk ekspertise at montere en pergola med lameller korrekt. Man skal sikre at elektronikken fungerer som den skal, og der er tæthed i alle samlinger. Det er derfor afgørende at have styr på alle detaljer, lige fra fundamentet med stolperne, til opsætningen af lamellerne samt installationen af LED-lys og andet teknisk udstyr.

Derfor anbefales det at hyre en professionel montør til opsætning og installation, hvis du ikke selv besidder de nødvendige færdigheder og erfaringer på området. Dette sikrer, at din pergola monteres korrekt og fungerer optimalt, så du kan nyde dens fordele i lang tid fremover. ShadowWindows hjælper gerne med monteringen af din pergola med lameller.



Kontakt info til leverandør


ShadowWindows - Se profil


salg|shadowwindows.com
45 21 44 07 35



Andre artikler

Søgning

Her kan du søge efter specifik viden om glas