Facadesystem anvendt til forsatsvinduer i Kødbyen
Kreativ brug af udvendigt facadesystem til indvendige forsatsvinduer, da fredet bygning blev energirenoveret i Københavns Hvide Kødby
Den Hvide Kødby er et karakteristisk og fredet anlæg i København. Her skulle et antal shedlys isoleres med forsatsvinduer i forbindelse med en energirenovering. Der blev taget højde for anlæggets fredning, da Glarmestre Snoer og Sønner sikrede at bygningens 16 shedlys kom til at leve op til den nutidige energimæssige standard.
Hvert enkelt shedlys er seks meter bredt og tre meter højt, og de består hver af ni høje ruder. Af hensyn til bygningens fredning skulle forsatsvinduerne passe til denne opbygning. Desuden skulle de kunne åbnes indad af hensyn til rengøring.
Udvendigt system til indendørs brug
GGF og Glarmestre Snoer og Sønner valgte at bruge det helt nye Schüco system FW35 samt FW50. Systemet er egentlig beregnet til udvendige vinduer, men her fungerer de altså som forsatsvinduer. Hvert vinduesfag måler 600 x 320 cm.
Idéen at bruge et udendørs facadesystem til at lave indvendige forsatsvinduer er et eksempel på den kreative tankegang som GGF og Glarmestre Snoer og Sønner er kendt for. Løsningen passer perfekt til den Hvide Kødbys særpræg af ensartede modullignende bygningselementer og materialer som ses i de industrielt fremstillede vinduer, døre, elevatorer mm.
De enkelte fag til hver ramme blev samlet på GGFs fabrik i Tåstrup, og leveret derfra til Kødbyen i København. Her blev fagene samlet til de enkelte forsatsruder og monteret i loftet, før energiruderne kom i rammerne. Et antal i hvert fag kan åbnes - et system, som Glarmestre Snoer og Sønner har udviklet til lejligheden.
Den Hvide Kødby er delt op i to lige store haller. De er blevet energirenoveret en ad gangen og har fået nye forsatsruder over en periode på fire uger. Den ene renoverede hal huser et teater, mens den anden hal fungerer som garage for en række af Københavns pølsevogne.
Om kødbyen: konstruktion, brug og arkitektur
Den Hvide Kødby er den nyeste del af Kødbyen beliggende i karreen mellem Halmtorvet, Skelbækgade, Ingerslevsgade og Kvægtorvsgade. Anlægget består af tre bygninger ud mod Ingerslevgade og et gadeforløb til Skelbækgade. Det inkluderer et stort samlet bygningskompleks plus tre mindre bygninger. Det store anlæg er i hovedtræk symmetrisk opbygget med to store bygningsenheder: Fjerkræhallen og Flæskehallen i anlæggets midterakse. Hallerne er adskilt af en stor plads, Flæsketorvet, og omgivet af en sammenhængende randbebyggelse, der kun er åben mod sydøst med et gadeforløb til Skelbækgade. Udformningen af Den Hvide Kødby er stærkt inspireret af de arkitektoniske strømninger efter Verdensudstillingen i Stockholm i 1930, og er tegnet af daværende stadsarkitekt Poul Holsøe, bistået af arkitekterne Curt Bie og Tage Rue, mens Carl Bruun og P. J. Børge var ansvarlige for ingeniørarbejdet. Byggeriet stod færdigt i 1934 og skulle skabe en samlet, velorganiseret og detaljeret plan for industriel kødproduktion. Anlægget var i drift gennem næsten 60 år, men mistede fra 1950’-60’erne sin betydning, fordi forbedrede kølemetoder muliggjorde, at slagtninger i stigende grad skete i provinsen. Desuden kom der nye skærpede krav til hygiejnen, som betød endeligt ophør af de oprindelige funktioner, hvor dyr blev slagtet og forarbejdet i Kødbyen. I 1970’erne blev den levende del af Kødbyen helt nedlagt, men forarbejdningen af kød fortsatte.
Den Hvide Kødby regnes for et tidligt hovedværk i Danmark indenfor stilretningen ’international funktionalisme’. Sammen med Den Brune- og Grå Kødby fortæller den om tre epoker indenfor animalsk fødevareproduktion i Danmark, der strækker sig over mere end 100 år. En væsentlig fredningsværdi ligger i det fælles arkitektoniske formsprog. Det ses i de kubisk inspirerede bygningskroppe med næste flade tage, de skarpe kanter, horisontale linjer og lange ubrudte murflader, vinduesbånd og enkle geometriske former som cirkler og buer. Det fælles præg skabes af ensartede modullignende bygningselementer og materialer som fx ensartede industrielt fremstillede vinduer, døre, elevatorer mm. Andre særlige kendetegn er anlæggets fine proportionering, den konsekvent gennemførte farvesætning med hvide mure, hvide og blå vinduer, døre, markiser etc. samt skiltningen over butikkerne, som sikrer et vist fællespræg gennem deres karakter, placering og farvevalg. Den Hvide Kødby er en vigtig del af kulturarven såvel arkitektonisk som kulturhistorisk. På denne baggrund blev bygninger og byrum fredet fra midten af halvfemserne. Fredningen betyder, at Kulturstyrelsen, iht, bygningsfredningslovens §10, skal godkende istandsættelser og renoveringer i alle detaljer - i såvel bygninger som byrum. Samtidig skal alle byggearbejder godkendes hos alle relevante myndigheder, som udover Kulturstyrelsen, også er Københavns Kommune.
Den Hvide Kødbys strategi og vision:
1970: Den levende del nedlægges.
1999: Hovedparten af Den Hvide Kødby fredes.
2005: Københavns Borgerrepræsentation vedtager visionen om Den Hvide Kødby som hjemsted for kreative erhverv.
2007: Kulturstyrelsen udpeger Kødbyen som et af 25 nationale industriminder, som illustrerer den danske industrihistorie i perioden den 1840-1970.
2011: Københavns Borgerepræsentation vedtager strategi for Den Hvide Kødby med visionen: ’Kød og kreativitet – en unik vision’. Blandingen af fødevareproducerende og kreative virksomheder skal gøre Den Hvide Kødby unik.
Kilde: Bygnings- og byrumsmanual for Den Hvide Kødby. Vejledning til fredningsværdier samt bygningsarbejder og anvendelse af byrum, juli 2015.
