« Tilbage
EPD_SCANWALLS_SCANGLAS

SCANGLAS publicerer EPDer på SCANWALLS

Sidst revideret jun 2025
SCANGLAS A/S

SCANWALLS er et komplet sortiment af glasvægge og døre, udviklet og designet af SCANGLAS. Sortimentet er udviklet med nem montage samt gode lydværdier for øje.


Nu er SCANGLAS klar med tre produktspecifikke EPDer på SCANWALLS Alfa sortimentet, for henholdsvis en glasvæg med lydlamineret glas, en glasdør med lydlamineret glas samt en almindelig glasdør – med flere på vej.


”Vi er helt vildt glade for, at vi nu kan udvide vores dokumentationspakke med produktspecifikke EPDer på SCANWALLS. Sortimentet er designet og udviklet af os selv, og der er tænkt gode lydværdier såvel som materialer med lavere CO2-aftryk ind fra starten. Det ser vi resultatet af nu, og som vi er ret stolte af.”, fortæller salgsdirektør Birgitte Rom.

SCANGLAS’ produktspecifikke EPDer viser en lavere CO2-udledning pr. m² sammenlignet med gennemsnittet af tilsvarende løsninger. SCANWALLS er således dokumenteret blandt de mest miljøeffektive løsninger på markedet for glasvægge og -døre.


Det gør SCANWALLS til et oplagt valg for både DGNB-certificerede byggerier og projekter med fokus på et lavere klimaaftryk.


SCANWALLS leveres med Reduxa aluminium, som har et lavere CO2-aftryk sammenlignet med traditionelt aluminium. Til fremstillingen af Reduxa anvendes vedvarende energi som vandkraft, hvilket reducerer CO2-aftrykket pr. kg aluminium til mindre end en fjerdedel i forhold til det globale gennemsnit*. Aluminiumen er verificeret i henhold til ISO 14064 af DNV.

EPDerne er publiceret og tilgængelige på EPD Norges database ligesom at de kan downloades på SCANGLAS’ hjemmeside.

*Aluminium Sector Greenhouse Gas Emissions



Kontakt info til leverandør


SCANGLAS A/S - Se profil


scanglas|scanglas.dk
+ 45 70 33 27 00



Andre artikler

Søgning

Her kan du søge efter specifik viden om glas