Glasproduktion i Danmark i historisk belysning

Foredraget har fokus på bygningsglas.

Hvor og hvornår har der været produceret glas i Danmark?

Hør om renæssancens glashytter i slutningen af 1500-tallet i Silkeborgskovene, og hvorfor produktionen flyttes til Norge.

I 1825 får vi igen glasproduktion i Danmark. Holmegaard Glasværk grundlægges, herefter glasproduktion mange forskellige steder i landet. På de gamle små glashytter blev der også produceret glas til byggeri.

Senere udvikles der mere teknisk planglasproduktion til byggeri.

Gennemgang af de forskellige industrielle produktionsformer bl.a. hvordan maskintrukket glas blev produceret i Korsør.

Siden floatglas blev udviklet i 1950'erne har innovation og teknologisk udvikling skabt mange vidt forskellige funktionsglas, der kan opfylde moderne byggeris vidt forskellige krav.

Produktion af planglas stoppede i Danmark, men der fremstilles stadig emballageglas, glasuld mm.

Hvor uddanner man sig inden for glas, og hvor kan man se udstillinger med og om glas?

Foredraget kan kombineres med en kort gennemgang af nutidens nyeste funktionsglas, som fx sikkerhedsglas, brandbeskyttende glas, energiglas og solafskærmende glas og nogle af de nyeste specielle funktionsglas.

Varighed: 1½ - 2 timer

Foredraget afholdes af:
Carl Axel Lorentzen, Diplomingeniør, M. IDA.
M: cal@glasfakta.dk
T: 2018 5239

Foredraget afholdes efter aftale hos kunden, der stiller faciliteter (projektor, lærred, evt. mikrofon mm.) til rådighed.

Foredraget aftales direkte med Carl Axel Lorentzen.

Klik for pdf-fil til print