Glasfakta Nyhedsbrev - Juni 2026

Sommeren er her

Vi har fået ny regering, og der er kommet nye ministre til, der har med bygge- og anlægssektoren at gøre. Klimamålet for 2030 er ikke specifikt nævnt i regeringsgrundlaget. Men ifølge en rapport fra Byggeriets Handletank ser det ud til, at bygge- og anlægssektoren allerede har reduceret sin CO2 udledning med 78%. Det kan du finde mere om her i Nyhedsbrevet.

Generationsskifte og brandsikkerhed er aktuelle temaer mange steder, og to af vores gode leverandører har positive nyheder, der tager fat om de to emner. Vi har også selv taget nogle af vores artikler frem, der handler om, hvordan vi beskytter vores vinduer mod varmen, og artikler der handler om, hvordan vi beskytter os mod varmen ved at vælge det rigtige glas

God læselyst - og god sommer!
Vi er tilbage i august.

Femte generation rykker ind i ejerkredsen hos Svane Glas

1. juni 2026 blev endnu et kapitel skrevet i historien om Svane Glas, da direktør Jacob Svanes sønner, Rasmus Svane og Frederik Svane, indtrådte som medejere af den familieejede glarmestervirksomhed.

Slanke profiler forenes med høje brandkrav i Aluflams AW50-system

Store ovenlyspartier er centrale i moderne byggeri, hvor dagslys og åbenhed prioriteres – samtidig med at kravene til brandsikkerhed og teknisk ydeevne skærpes.

Pilkington Floatglas fejrer 200 års jubilæum

Pilkington Floatglas AB, en del af NSG Group, fejrer Pilkingtons 200-års jubilæum og hylder en arv af teknisk ekspertise, som har forandret måden, man bygger, rejser og lever på i verden, samtidig med at vi ser frem mod en endnu mere innovativ og bæredygtig fremtid.

CO₂-udledningerne i den danske bygge- og anlægssektor er faldet med 78 procent

Rapporten ”CO₂-aftryk i bygge- og anlægssektoren” fra Byggeriets Handletank for Bæredygtighed kortlægger bygge- og anlægssektorens samlede klimaaftryk. CO₂-udledningerne i Danmark er reduceret med 78 procent siden 1990 – og fremskrivningen peger på 89 procent i 2030 og 96 procent i 2050.

Pas på vinduerne, når der grilles!

Ikke for tæt på vinduerne. Grillen skal have afstand til glasoverflader, da strålevarmen fra grillen påvirker glasset. Bliver varmepåvirkningen for høj, kan der opstå termisk brud i glasset.

Placér ikke hynder og madrasser op ad vinduerne!

Hynder og madrasser skal ikke placeres op ad vinduet, da de kan bevirke, at varmen ophobes. Glasset udsættes for uensartet varme, og der opstår termiske spændinger; de varme områder forsøger at udvide sig, mens de koldere områder forhindrer udvidelse.

Hvordan beskytter vi os mod solen?

Indeklima skal tænkes ind allerede i planlægningen af byggerier og ombygninger. Bygningens konstruktion, valg af materialer og ventilationsforhold kan medvirke til at understøtte et godt indeklima. Solpåvirkning fra aktuel placering af ruder i facaden skal indgå. Men hvordan skærmer man mod solen?

Se nogle eksempler:


SikkerhedsBranchen, Glarmestrenes Døgnvagt A/S og Glarmesterlauget med fælles udgivelse

SikkerhedsBranchen har i fællesskab med Glarmestrenes Døgnvagt A/S og Glarmesterlauget udgivet en praksisnær vejledning med titlen ”Vejledning i udførelse af midlertidige afdækninger”.Vejledningen beskriver, hvordan afdækning kan udføres i praksis på en faglig og sikkerhedsmæssig forsvarlig måde og skildrer de tre mest typiske afdækningsopgaver af glas.

Ny version af danskbyggeskik.dk

Byggeskadefonden har lanceret en ny version af danskbyggeskik.dk, som samler det digitale bibliotek om dansk byggeskik fra perioden 1850-2000. Du finder historisk byggeteknisk viden, publikationer og 3D-modeller samlet på en platform.

Bygningsglas og brandsikkerhed

Sidst IDA inviterede til foredrag om Bygningsglas og brandsikkerhed var det en stor succes. IDA gentager nu foredraget og inviterer til det aktuelle og lærerige foredrag, hvor du bliver opdateret på de nye glastyper. Foredragsholder er Carl Axel Lorentzen fra Glasfakta.

Tirsdag den 18. august kl. 16.30 - 18.30
IDA Pakhusene, Mariane Thomsens Gade 2F, 3. sal, 8000 Aarhus C


Nye ministre med betydning for byggebranchen

Ministerierne er nu fordelt mellem den nye regerings partier. Her er de væsentlige ministre set med bygge- og anlægsbranchens øjne.

  • Erhvervs- og konkurrencekraftsminister Martin Lidegaard (R).
  • Klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa (R).
  • By-, land- og transportminister Signe Munk (SF).
  • Minister for samfundssikkerhed og beredskab Lisbeth Bech-Nielsen (SF).
  • Børne-, ældre- og boligminister Jacob Mark (SF).
  • Socialminister Monika Rubin (M) (Bygningsreglementet hører under Social- og Boligstyrelsen, styrelsen hører under Socialministeriet)

Planlagte messer og events

Afmeld nyhedsbrev her Problemer med at læse denne mail? - Klik her