Termisk brud
Man kan mindske risikoen for termisk brud i glas
Termisk brud opstår når glas udsættes for uensartet varme, og der herved opstår store temperaturforskelle i glasset. De varme områder forsøger at udvide sig, mens de koldere områder forhindrer udvidelse. Temperaturforskellen mellem midterfelt og randfelt overstiger en vis kritisk grænse, der afhænger af glastype og glaskvalitet. Følgende temperaturforskelle kan betragtes som vejledende værdier:
- Trådglas, valset glas og lamineret glas: 20 - 30°C.
- Floatglas: 40 - 50°C.
- Varmeforstærket glas: 60 - 70°C.
- Hærdet glas: 200°C.
Følgende øger risici for termisk brud:
- Slagskygger på glasfladen
- Syd- og vestvendte glaspartier
- Glasflader med en vinkel med vandret plan på 30 - 50 °.
- Glas med lavemissionsbelægning.
- Indbygget solafskærmning som persienner/rullegardiner
- Tre-lags termoruder.
- Opklæbning af folier på glasfladen
- Hel eller delvis maling af glasfladen
- Plakater og skilte
- Møbler og puder op ad eller tæt på glasset
- Ovne og varmekilder for tæt på glasset
- Solafskærmende og gennemfarvet glas
- Ubehandlede glaskanter
- Skader på glaskanten
Termisk brud er let at genkende
Et termisk brud er karakteriseret ved, at der er få brudlinier, og de forløber som jævne, rene brudlinier fra glaskanten vinkelret på denne og ind mod midten af glasset. Termisk brud er meget karakteristisk og genkendes kun på glaskanten. Bruddet er dobbelt vinkelret – ser man direkte ind på kanten skal bruddet være vinkelret på glasfladen. Samtidig skal bruddet være vinkelret på kanten, når man ser direkte ind på fladen.
Det er karakteristisk for termisk brud, at brudlinien udgår fra glaskanten, og at den danner en ret vinkel både med glaskanten og med glasoverfladen.
- Glasset opvarmes og udvider sig.
- Men opvarmningen er ikke jævnt fordelt.
- De kolde områder udvider sig mindre, hvorfor der her dannes trækspændinger i glasset. (SBi192:1999)
En skadet glaskant kan føre til et brud, der udløses af varmepåvirkning og, som ligner termisk brud, men før man kan afgøre, om det er et ægte termisk brud, skal glaskanten frilægges.
Glaskanten er vigtig
Da termisk brud starter i glaskantens svageste punkt, er det vigtigt at anvende korrekt tilskåret glas, hvor kanten fremstår jævn og skarp uden skader, Der findes forskellige kantbearbejdninger, men i forhold til termisk brud er det væsentligste, at glas med slebet kant, mat eller poleret har en betydelig mindre risiko for at sprænge ved varmepåvirkning end glas uden bearbejdede kanter. Kantbearbejdning er en ekstra omkostning, – og der er ikke mange, der vil betale ekstra for det.
Der gives ingen garanti mod termisk brud – her må ejerens forsikring dække. Vil man sikre sig bedst muligt mod termisk brud, bør man anvende hærdet glas, idet termiskhærdet floatglas tåler op til 200°C temperaturforskelle i glasset (iht DS/EN 12150-1:2015+A1:2019).
Temperaturen i glassets midterfelt
Temperaturen i glassets midterfelt afhænger af flere forskellige faktorer, de vigtigste beskrives her nedenfor.
Orientering
Glassets orientering i forhold til verdenshjørnerne er væsentlig, idet en syd- eller vestvendt rude er mere udsat for sol end en nordvendt.
Hældning
Glassets hældning har betydning, fordi absorptionen er størst, når solstrålingens retning er vinkelret på glasfladen. Ved skråt indfaldene solstråling vil en del af strålingen blive reflekteret fra glassets overflade. Den mest kritiske hældning er en vinkel med vandret på 30 - 50 °, afhængig af orienteringen i forhold til verdenshjørnerne.
Varmeabsorption
Farvet glas absorberer mere solstråling end almindeligt klart glas og opvarmes dermed mere under i øvrigt ens forhold. Glas med lavemissionsbelægning (energiglas) har ligeledes større absorptionskoefficient end klart glas.
Luftbevægelse omkring glasset
Luftbevægelse på yder- og inderside bidrager væsentligt til glassets afkøling. På vindstille dage vil glasset derfor opnå højere temperatur.
Solafskærmning
Persienner anbragt på indersiden af eller inden i en termorude tilbagekaster solstrålingen, hvorved glasset opvarmes kraftigere. Samtidig nedsættes luftkølingen, dvs. opvarmningen forstærkes.
Antal glaslag
Antallet af glaslag har betydning, idet den stillestående luft i glasmellemrummet i en termorude vil medvirke til, at glastemperaturen stiger. Specielt er det midterste glaslag i en trelags termorude udsat, idet det er omgivet af stillestående luft. Energiglas må derfor ikke anvendes som midterste glaslag, med mindre det er hærdet, for at undgå risiko for termisk brud.
Påklæbet solfilm og lignende
Påklæbede solfilm eller dekorationer kan medvirke til forhøjet glastemperatur eller uensartet opvarmning af glasset, idet filmen absorberer mere solstråling end glasset.
Temperaturen i randfeltet
Temperaturen i glassets randfelt afhænger af en række faktorer, hvoraf de vigtigste omtales her under.
Bortledning af varme fra glasranden
Hvis karm/rammesystemet har god varmeledningsevne, og der mangler isolering mellem karm og væg, kan dette medføre en afkøling af glassets rand. Dette vil specielt være tilfældet, hvis væggen består af et byggemateriale med høj varmeledningsevne og varmekapacitet som for eksempel tegl og beton.
Slagskygge
Skarpt afgrænsede slagskygger, der strækker sig mere end 100 mm ind på glasset regnet fra kanten, kan forårsage temperaturforskelle i glasset og dermed også termiske spændinger. Slagskygger kan skyldes markiser, dybe vinduesfalse, tagudhæng eller nabobygninger.
Konstruktionsudformning
Ved udformning af konstruktioner med glaspartier er det en fordel, hvis glasset placeres sådan, at delvis slagskygge på glasfladen undgås. Dette gælder naturligvis også slagskygge fra udvendig solafskærmning, nabobygninger med mere.
I byggerier, hvor der er stor risiko for termisk brud, kan man anvende varmeforstærket eller hærdet glas. Den kritiske temperaturforskel for disse glastyper er så høj, at termisk brud kun vil kunne opstå i forbindelse med brand. Facadeglas og glas i brystninger med bagved liggende isolering er særligt udsat og skal derfor altid være hærdet glas.
Mere information
Der kan søges informationer i BYG ERFA's blade BYG-ERFA 200928: "Termisk brud i glas", der gennemgår de vigtigste årsager til termisk brud, og omtaler en række forholdsregler til imødegåelse af brudrisikoen, og BYG-ERFA 051207: ”Termo- og energiruder - dugdannelser, revner og udskiftning”, der omhandler risiko for termisk brud i energiruder.
Billedet i toppen af artiklen viser et termisk brud opstået på grund af puder og måtter til leg, der har været placeret op foran vinduet.