Udvendig kondens på vinduer
Danmark skal reducere udledningen af drivhusgasser i 2030 med 70 pct. i forhold til niveauet i 1990. Det har medført stramninger i Bygningsreglementet og for at nye bygninger kan leve op til kravene i bygningsreglementet har vi set en øget udvikling i energieffektive 2- og 3-lags energiruder.
Udvendig kondens er tegn på god isolering
Udvendig kondens på ruden er et tegn på et vindue og glaskombination med gode varmeisolerende egenskaber. Jo lavere U-værdi, jo større risiko for udvendig kondens. Udvendig kondens på 3-lags energiruder vil forekomme tre gange hyppigere end på 2-lags energiruder.
Udvendig kondens er et naturligt fænomen og en klar indikation af, at vinduet eller døren forhindrer varmetab fra bygningen. Kondens dannes på den udvendige overflade af glasset, når glassets temperatur falder til under udendørs dugpunktstemperaturen.
Rudens udvendige glas nedkøles i løbet af natten. Morgenens lune luft, der indeholder meget fugt, vil herefter kondensere på rudens kolde overflade og sætte sig som vanddråber på ruden.
Udvendig kondens ses kun på energiruder, da den gode isoleringsevne gør, at varme ikke trækker ud gennem det indvendige glas, og det yderste glaslag afkøles i løbet af natten.
Kondens er et naturligt fænomen
Kondens er et naturligt fænomen, som kan opstå på alle overflader, hvis overfladens temperatur falder under den omgivende lufts dugpunkt – det vil sige ved det tryk og den luftfugtighed, hvor vanddamp kondenseres og frigøres fra luften i form af små vanddråber på de kolde overflader. Eller sagt på en anden måde; Kondens opstår når fugtig luft går fra dampform til fast form (væske).
Udvendig kondens forekommer kun under visse klimatiske forhold - en variabel kombination af høj relativ fugtighed og klare kolde ude forhold, som normalt opleves i foråret og efteråret. I områder med stor luftfugtighed, som for eksempel bygninger ved vådområder eller tæt på vandområder er risikoen for udvendig kondens på glas større.
I fugtige forhold opstår kondens ved højere temperaturer. Under kolde forhold opstår kondens på trods af forholdsvis lav luftfugtighed.
2- og 3-lags energiruder
2- og 3-lags energiruder er udviklet til at reducere tabet af varme fra indersiden til ydersiden af en bygning. Vinduer med 2- og 3-lags energiruder har høje varmeisolerende egenskaber på grund af en klar belægning, der reflekterer varmen tilbage i rummet. Resultatet er at varmen indefra ikke slipper ud gennem glasset og dermed bliver det yderste glas koldere i forhold til mindre effektive vinduer. Dette kan give en tilstand hvor der dannes kondens på ydersiden af det yderste glas under visse vejrforhold. Dette er et stærkt bevis for, at varmen ikke kommer ud gennem vinduet.
Ved såvel nybyggeri som ved udskiftning af ruder og vinduer kan der benyttes energieffektive løsninger. 
2- lags energirude med udvendig kondens
Kondens ses om morgenen
Typisk ses kondens på ruden om morgenen efter en klar nat, hvor der også er blevet dannet dug på bilernes glas- og metaloverflader. Det samme sker på ruder, hvis nedkølingen fra himlen og den omgivende luft ikke kompenseres af varmetabet gennem ruden. Energiruder har en så god isoleringsevne (lav U-værdi), at der kan opstå kondens under vindstille og skyfrie nætter.
Kondensen bliver siddende i morgentimerne, men med blot lidt varme luft varmes det ydre glas nok op til at fugten fordamper ligesom en blid brise eller vind vil hjælpe. Det er ofte tilfældet, at udvendig kondens ses på nogle vinduer af en bygning, men ikke på andre, på grund af forskellige mikroklimaer forskellige steder på facaden
Kan man undgå udvendig kondens?
Udvendig kondens kan afhjælpes ved at vælge ruder med udvendige belægninger.
Lavemissionsbelægning
En effektiv løsning er at anvende en hård lavemissionsbelægning på det yderste lag glas, hvilket løser kondensproblemet for ruder med U-værdier ned til 0,5 W/m2K. Løsningen indebærer imidlertid en reduktion i rudens g-værdi.
Anti-kondens glas
En anden løsning kan være anti-kondens glas, der er en videreudvikling af lavemissions glas. Anti-kondens glas bruges som det yderste glas i energiruden og er udformet til at forsinke udvendig kondens og dermed forbedre udsynet gennem vinduet. (Glas som Pilkington Optitherm S3 AC, Anti-condensation, eller Glaseksperten, Euroglass Silverstar Free Vision T)
Hydrofile belægninger
Derudover findes der glas med hydrofile belægninger, der ikke påvirker sol- og lystransmittansen. Belægningen bevirker, at der ikke kan dannes vanddråber på overfladen, men at vandet trækkes ud over hele ruden. Kondensen vil fortsat være på ruden, men ikke som dråber og derfor kan man se ud. I hård frost vil vandet fryse og så kan man ikke se ud. Nogle typer af disse belægninger har som primært mål at mindske rengøringsbehovet. (Glas som Pilkington Activ eller SGG BIOCLEAN)
El som ved bilruder
En mulighed er opvarmning af det yderste lag glas ved brug af el enten permanent til lige over luftens dugpunkt eller om morgenen efter behov, som det kendes fra biler. Det betyder blot at der forbruges energi, hvilket energiruder jo netop skulle reducere. (Glas som SGG EGLAS)
Læs artiklen: Elopvarmet glas til glasfacader og vinduesløsninger.
Konklusion
Med nuværende teknologi er udvendig kondens tegn på god isolering. Inden for glasindustrien er man klar over de konsekvenser, den gode isoleringsevne medfører, og man arbejder på at udvikle løsninger, der kan afhjælpe det.
Læs også artiklerne:
Erstatningskrav for udvendig kondens
Se BYG-ERFA 030508: Kondens på glasflader – termoruder og energiruder
