« Tilbage

Klimalasten opstår i termorudens hulrum

Sidst revideret apr 2020
Glasfakta

Tidligere blev lasten på termoruder kun dimensioneret for den ydre last fra vind, sne og egenlast

Trykket fra klimalasten betegnes også 'det isochore tryk'. Bliver trykket for stort, revner glasset i et karakteristisk mønster.


Klimalastbrud. Brud begynder fra hjørner over diagonal

En termorude er en hermetisk lukket enhed

Klimalast er trykændringer i termoruders forseglede hulrum, der er forårsaget af ændringer i temperatur og atmosfæretryk i forhold til tidspunktet, hvor termoruden blev forseglet. Klimalasten bestemmes ved hjælp af det isochore tryk, (p0) dvs. trykændringen uden hensyn til glaslagenes deformation. Trykket i hulrummet vil i praksis normalt blive væsentlig mindre end det teoretiske. Det skyldes, at glaslagene deformeres. Dermed reduceres trykket, til der opstår ligevægt mellem trykket og spændingerne i glaslagene.

For at bestemme største og mindste værdi af p0 beregnes tryk under sommer-forhold for ruder produceret under vinterforhold og omvendt.

Klimalasten har større betydning i 3-lags ruder, da der er to hulrum i 3-lags ruder

For bestemmelse af hulrumstemperaturerne forudsættes kendskab til termorudeopbygningen i form af typer af glas, belægninger, glasafstande, indesluttede luftarter, indbyggede persienner m.m.

Ved normale formater og store ruder vil det resulterende tryk være beskedent, men ved små ruder og især for ruder hvor forholdet mellem sider, top og bund er store, kan klimalasten give store spændinger i glasset, da ruden kun deformeres lidt. Stor glasafstand vil øge virkningen af klimalasten, da større volumen også giver større volumenændring. I termoruder med 3 lag glas vil der ligeledes være en større effekt af klimalasten på grund af det større hulrumsvolumen i det enkelte hulrum.



Dimensionering

Valg af glas afhænger af hvilke funktionskrav som personsikkerhed, sikring, brand og støj der stilles til vinduerne. Glassets styrkeegenskaber afhænger af glastype, lastvarighed, kantbearbejdning og overfladebehandling.

Skrå glasflader

For skrå glasflader kan der, når styrkeudnyttelsen for klimalast er høj, være behov for, at klimalasten kombineres med egenvægt af glasset. Styrkeudnyttelsen for klimalast kan typisk være høj for 3-lags glas. Virkningen af egenvægt vil være til ugunst for de øverste glaslag om vinteren og for de nederste lag om sommeren.
Hvilke lastkombinationer, der skal undersøges, og hvilke partialkoefficienter, og lastkombinationsfaktorer, der skal anvendes på lasterne, foreskrives iht bygningsreglementet i Eurocode 0: Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner med tilhørende nationale annekser.

Lastkombinationer opdeles i to grænsetilstande:

De lasttilfælde, der oftest er relevante for glas, er optagelse af egenlast, vindlast og snelast samt specielt for termoruder; klimalast.

Brudgrænsetilstand

Glasset undersøges i brudgrænsetilstanden, iht. det nationale anneks (variable laster), som normalt er dimensionsgivende for glas, men det kan også forekomme, at det er lastkombination med ren egenlast.
Lastkombinationen for klimalast vil ofte blive afgørende for små termoruder (og termoruder med stort sideforhold), der bliver forholdsvis stive, når de fremstilles af 4 mm glas. Hvis sjældne svigt af det ene glaslag kan accepteres, og de øvrige laster kan optages af det andet glaslag, kan der ses bort fra lastkombinationen. I stedet skal klimalast undersøges for styrke i anvendelsesgrænsetilstanden. Ved brud i små termoruder vil hovedparten af glasset blive fastholdt af rudens forsegling, således at nedfaldsrisikoen er lille.

Anvendelsesgrænsetilstand

Udbøjning af glas i facader og tag må begrænses af hensyn til den æstetiske opfattelse af bygningens fremtoning. Store udbøjninger (som ses ved at refleksioner er forvrængede) kan opfattes som ubehagelige af bygningens brugere, selv om de ikke er farlige.

Udbøjningen gælder for den hyppige kombination af laster. Den hyppige last er en last, der optræder flere gange årligt. Den hyppige værdi af en variabel last bestemmes for vindlast og snelast.

For glasfacader og større glastage må udbøjnings-kriterierne fastlægges i projektmaterialet. Her vil udbøjningen af den konstruktion, der understøtter glasset, også være væsentlig at specificere. Hvis klimalasten ikke eftervises i brudgrænsetilstanden, skal det vises, at klimalasten ikke giver spændinger større end styrken for klimalast. (Dette betegnes den karakteristiske kombination i Eurocode 0, der anvendes for irreversible grænsetilstande). Det anbefales at anvende den regningsmæssige styrke ved eftervisningen.





Andre artikler

Søgning

Her kan du søge efter specifik viden om glas

x

Modtag vores nyhedsbrev

Tilmeld nyhedsbrev