« Tilbage

SWISSPACER Air - mere end en trykudligning

Sidst revideret jan 2020
SWISSPACER

Lydisolering, varmeisolering og solafskærmning - VEKA og SWISSPACER udvider anvendelsesmulighederne af den innovative SWISSPACER Air til vindueskonstruktioner


Kravene til vinduer og glaskonstruktioner stiger kontinuerligt på grund af energirelaterede lovkrav - og resulterer i stadig kortere innovationscyklusser i branchen. På FENSTERBAU FRONTALE 2020-messen i Nürnberg præsenterer SWISSPACER et nyt sæt applikationer til SWISSPACER Air, der er udviklet sammen med VEKA, specialist i vinduesprofiler.


Hvis der forekommer trykforskelle i en termoruden under transport, på grund af temperaturforskelle eller forskelle i højden mellem der hvor ruden bliver fremstillet og det sted ruderne bliver monteret, udligner SWISSPACER Air trykket. Sammen med VEKA har SWISSPACER nu udvidet anvendelsesmulighederne af den innovative komponent, lydisolering, varmeisolering og solafskærmning kan forbedres ved at bruge SWISSPACER Air.


Læs mere om SWISSPACER Air


Nye muligheder med SWISSPACER Air

Brugen af SWISSPACER Air betyder at afstand mellem glassene i termoruden kan være større uden risiko for skader forårsaget af klimatiske belastninger. Dette resulterer i et stort antal nye muligheder for kombinationer.



PVC-profilsystemet VEKA ARTLINE 82 kan anvendes til ruder, der er op til 60 mm i tykkelsen, og er derfor især velegnet til nye applikationer med SWISSPACER Air - uden at gå på kompromis med ydeevnen i vinduerne og komforten indenfor. Således blev store vinduespartier, med trykudlignet 4-lag glas og med indbyggede persienner, testet på VEKA med succes for deres modstand mod vedvarende regn, vindbelastning og temperaturforskelle. På Rosenheim Institute for Window Technology (IFT) blev lydreduktionsindekserne for forskellige tryk-udlignede 3-lag og 4-lag ruder testet og evalueret.


Afstanden mellem glassene har stor indflydelse på lydreduktionen i vinduer. Med SWISSPACER Air er det nu muligt at øge afstanden - uden risiko for skader forårsaget af klimabelastninger.


Forbedret lydisolering

Lydisolering er blandt de vigtige krav til vinduer. Her ser VEKA et stort potentiale for SWISSPACER Air. På grund af den øgede afstand mellem glassene, kan støjen i bygningen reduceres med cirka 20 procent - med en ellers ækvivalent glaskonstruktion. Lydisoleringsindekset for det isolerende glas forbedres med op til 3 dB.


Et større hulrum mellem ruderne med SWISSPACER Air har yderligere fordele for vinduesproducenter. Med konstant lyd og termisk isolering er brugen af tyndere glas mulig, hvilket fører til en lavere vægt, hvilket igen mindsker belastningen på de øvrige dele af vinduet og gør dem lettere at montere og lettere i selve anvendelsen. I andre tilfælde kan det dyre lydisolerende mellemlag i det laminerede sikkerhedsglas undgås. For eksempel har producenterne flere muligheder for, hvordan man optimalt implementerer de forskellige efterspørgelser.


Ideel til solafskærmning i hulrummet mellem glassene

Konstruktioner, der kræver en stor afstand mellem ruderne, kan også drage fordel af SWISSPACER Air. Komponenter som udvendig solafskærmning er mere og mere udsatte på grund af stadig mere ekstreme vejrforhold, og omkostningerne ved rengøring af dem er betydelige. Med SWISSPACER Air kan solafskærmning implementeres lettere og sikkert i hulrummet mellem glassene. SWISSPACER Air sikrer, at glasset ikke bøjer ud eller ind, selv når det udsættes for alvorlige klimabelastninger, en sådan indbøjning kan ellers forhindre at den indbyggede solafskærmning kan reguleres og opfylde sin funktion. Den store fordel er, at det er muligt at anvende 3- og 4-lag ruder med indvendige solafskærmning, og at de opfylder de højeste krav til lydisolering og varmeisolering.


Disse eksempler viser, at SWISSPACER Air er meget mere end en trykudligningskomponent. Den innovative komponent udvider anvendelses mulighederne for vinduesproducenter til at imødekomme deres kunders individuelle behov effektivt.




Andre artikler

Søgning

Her kan du søge efter specifik viden om glas