« Tilbage
De buede ruder fremstilles i dag som termoruder og bruges i småsprossede vinduer, hvor man ønsker en romantisk stil.

Småsprossede termoruder med buede ruder

Sidst revideret maj 2021
Glasfakta
I 1970’erne og 80’erne så man en opblomstring i brugen af buede ruder i småsprossede vinduer. De buede ruder kunne man nu fremstille som termoruder. De blev brugt for at skabe en romantisk bondehusstemning og for at hindre indsyn, som i sin tid var den oprindelig grund til at man satte buede ruder i vinduer i byhuse.

Læs artiklen: Sprosser i energiruder og mindre vinduer.

De buede ruder blev brugt for at hindre indsyn

De buede ruder er grundlæggende fremstillet til byhuse for at hindre indsyn. Den buede form giver spejling udad, som hindrer indsyn. Samtidig har man med de buede ruder kunnet vise, at man hørte til de mere velstående, da de buede ruder har været dyrere at fremstille.

Nostalgi grund til popularitet

De buede ruder blev i første omgang fremstillet af enkeltglas og har været brugt langt tilbage i historien.

Senere blev de buede ruder indbygget i termoruder. I termoruder var de særligt populære i 1970’erne og 80’erne både i nybyggeri og til renovering af ældre ejendomme, hvor der havde været anvendt buede ruder af enkelt-lag glas. I nybyggeri så man de buede termoruder i parcelhuse, hvor man kan gætte på, at ejerne havde en hang til nostalgi og ønskede at få en romantisk stil med buede ruder i småsprossede vinduer.


Buede ruder anvendt til et byhus, hvor man har søgt et romantisk udtryk.

Den buede form giver spejling udad, som hindrer indsyn og giver et godt udsyn om dagen, men om aftenen med lys inde er det modsat.

De buede ruder er dog med årene blevet sjældnere og sjældnere. De ses meget sjældent i nybyggeri, men bliver stadig brugt nogle steder, når der renoveres ældre landejendomme eller bondehuse og de ukritisk bliver sat i samtlige vinduer.

Svære at rengøre

Der er flere årsager til, at brugen af buede ruder gik i sig selv igen. Udover at man får et forvrænget indsyn, som måske kunne være meget praktisk ud til en befærdet vej, så er det et stort arbejde at vaske vinduerne, når hver bue i de småsprossede vinduer skal håndpoleres.

Buede ruder produceres stadig

De buede ruder produceres stadig, mest af de store glasgrossister og vinduesfabrikker. De buede ruder bruges mest, når folk vil renovere landejendomme eller små huse med småsprossede vinduer, hvor de ønsker en landlig stil og noget nostalgi. I nybyggeri og i parcelhuse bruges de stort set ikke.

Besværlig produktion med håndfugning

Produktionen af buede termoruder er mere besværlig end produktion af almindelige 2-lags termoruder, man skal have specielle forme og specielle ovne. Derfor er de også dyrere end almindelige ruder. Selve buen i glasset formes ved at glasset placeres på en jernramme og opvarmes, til massen bliver blød, og tyngdekraften bevirker, at det bløde glas buer nedad. Derefter samles termoruden som øvrige termoruder, men på den gammeldags metode, med håndfugning, da det buede glas ikke kan gå ind i en termorudepresse.




Andre artikler

Søgning

Her kan du søge efter specifik viden om glas

x

Modtag vores nyhedsbrev

Tilmeld nyhedsbrev