« Tilbage

DS/EN 17037 introducerer en klimabaseret dagslysfaktor

Sidst revideret okt 2019
Glasfakta
EN 17037, den fælleseuropæiske dagslysstandard for rum og bygninger, introducerer en klimabaseret dagslysfaktor, som tager hensyn til bygningens geografiske placering.

Standarden er nu udkommet i en dansk version, DS/EN 17037 og angår en af vore mest ubegrænsede og vigtigste resurser, dagslyset. Det udvider tidligere standarder om dagslys i interiører med centrale aspekter for at gøre udnyttelsen af dagslys mere tilgængelig.

Næppe nogen ressource er så ubegrænset som dagslys. Ved farvegengivelse fungerer dagslyset som et referencepunkt for kunstige lyskilder, og det forbedrer trivsel. Dagslys kan bruges til at minimere behovet for kunstige lyskilder og dermed strømforbrug ved hjælp af passende bygningsorientering, dagslysstyresystemer sammen med et veldokumenteret solafskærmnings koncept. Imidlertid er bygningsplanlæggerne ikke altid i stand til at integrere denne gratis ressource i det arkitektoniske design og udnytte passende lysplanlægning og -design.

DS/EN 17037, dagslysstandarden for rum og bygninger, introducerer en klimabaseret dagslysfaktor, som tager hensyn til bygningens geografiske placering. Det er fx ikke uvæsentligt for kravene til dagslys, om bygningen er placeret i København eller Rom.

Standarden EN 17037 har til formål at give en fælles metode på tværs af landegrænser til at dokumentere tilstrækkeligt dagslys i rum og bygninger. På den måde undgår brugerne at skulle holde sig opdaterede på landespecifikke krav. Derudover skal den give vejledning i, hvad der som minimum skal dokumenteres i forhold til:


Den nye standard specificerer måder, hvorpå det er muligt ved hjælp af naturligt lys at opnå en tilfredsstillende subjektiv oplevelse af lyshed indendørs samt at sørge for tilstrækkeligt udsyn. Der gives også anbefalinger vedrørende varigheden af sollystilførsel i opholdsrum.

Standarden indeholder information om, hvordan dagslys udnyttes til belysning indendørs, og hvordan blænding begrænses. Standarden angiver, hvilke parametre der skal anvendes til at analysere dagslysforholdene, og opstiller principper for beregning og verifikation. Ved hjælp af disse principper er det muligt at tage hensyn til dagslysets variabilitet over dagen og året.

Standarden gælder for alle rum, der regelmæssigt benyttes af personer i længere tidsrum, bortset fra rum, hvor dagslystilførsel er i strid med arten og funktionen af det arbejde, der udføres.

Fastlæggelse af belysningskrav for personer på indendørs arbejdspladser, herunder synsopgaver, er indeholdt i EN 12464-1 og er ikke en del af dette dokument.

Bygningsreglement BR18 referer ikke direkte til den nye standard, men den er grundlag for dokumentation jvf vejledningen:

BR18 § 377 Lys og udsyn.

I bygninger skal der være lysforhold, der sikrer, at der ikke opstår risiko for personers sikkerhed og sundhed, eller komfortmæssige gener. Det skal sikres, at der er tilstrækkeligt dagslys og udsyn samt tilstrækkelig elektrisk belysning i forhold til anvendelsen.
Stk. 2. Projektering og udførelse skal ske under hensyn til, at:

1) dagslyset udnyttes bedst muligt som lyskilde.
2) unødigt energiforbrug undgås.
3) unødig varmetilførsel til rummene undgås.
4) gener ved direkte solstråling kan undgås.
5) gener ved blænding minimeres.

§ 379-381 Dagslys

§ 379 Arbejdsrum, opholdsrum i institutioner, undervisningslokaler, spiserum, i det følgende benævnt arbejdsrum mv., samt beboelsesrum og køkken skal have en sådan tilgang af dagslys, at rummene er tilstrækkeligt belyste.
Stk. 2. Tilstrækkelig tilgang af dagslys kan dokumenteres ved, at glasarealet uden skyggende forhold svarer til mindst 10 pct. af det relevante gulvareal. Det angivne glasareal skal korrigeres for evt. skyggende omgivelser, reduceret lystransmittans mv., som angivet i Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens Vejledning om lys og udsyn. Alternativt kan tilstrækkeligt dagslys dokumenteres ved at eftervise, at den indvendige belysningsstyrke fra dagslys er 300 lux eller mere ved mindst halvdelen af det relevante gulvareal i mindst halvdelen af dagslystimerne. For beboelsesrum er det relevante gulvareal lig det indvendige gulvareal. For arbejdsrum mv. er det relevante gulvareal det areal, hvor der placeres arbejdspladser. Såfremt det kan dokumenteres, at rummene er tilstrækkeligt belyste, kan andre beregningsmetoder benyttes som dokumentation.

§ 380 Kravet om tilgang af dagslys kan fraviges, når opfyldelsen vil betyde en afgørende ulempe for virksomhedens drift, f.eks. hvor produktionens art ikke tillader dagslys.

§ 381 Vinduer skal udføres, placeres og eventuelt afskærmes, så solindfald gennem dem ikke medfører overophedning i rummene, og så gener ved direkte solstråling kan undgås.


Bygningsreglementets vejledning om lys og udsyn:

1.2 Dagslys (§ 379-381)

En forudsætning for at kunne udnytte dagslyset som lyskilde i en bygning er, at tilstrækkeligt dagslys når frem til bygningens lysåbninger. Bygningens placering og orientering på byggegrunden, valget af bygningsform, bygnings­dybde og indretning samt hensyntagen til skygger fra omgivelser og bygningsdele er derfor afgørende for, om der kan opnås de ønskede dagslysforhold. Derfor skal disse forhold medtages i fastlæggelse af dagslysforholdene.

Dagslysforholdene hænger nøje sammen med valget af glasarealet, valget af glas og valg af eventuel solafskærmning. Disse valg har stor indflydelse på det termiske indeklima og behov for tilført energi til klimatisering af bygningerne. Det vil derfor normalt være nødvendigt at se på disse forhold i en sammenhæng. Vinduer afskærmes både af hensyn til varmetilførsel i rummene for at beskytte mod overophedning og for at beskytte mod blænding.

I bygningsreglementet er der angivet to løsninger til dokumentation af at funktionskravet om at opholds- og arbejdsrum skal være tilstrækkeligt belyste med dagslys er overholdt, ligesom der er mulighed for at opfylde kravet ved brug af andre beregningsmetoder. De to nævnte dokumentationsmuligheder giver nogenlunde samme dagslysniveau ved samme vinduesudformning. Hvis kravet dokumenteres overholdt ved brug af andre beregningsmetoder skal et tilsvarende dagslysniveau påvises.

For relativt simple bygninger, vil det ofte være tilstrækkeligt at undersøge få udvalgte rum, hvor der kan være tvivl om dagslysadgangen, hvis der er sikkerhed for at resten af rummene overholder kravene. Her vil det som regel være enklest at benytte 10 pct. reglen. For de udvalgte rum defineres rummets afgrænsning, og gulvareal samt glasarealet for vinduerne i rummet beregnes. Det faktiske glasareal for hvert vindue skal korrigeres for forhold, som begrænser dagslysadgangen til vinduet, som beskrevet i Bygningsreglementets vejledning om korrektioner til 10 pct.-reglen for dagslys.

I boliger er der varierende dagslysbehov. Der kan derfor normalt accepteres et lidt lavere dagslysniveau i børneværelser og soveværelser, hvis glasarealet uden korrektion for skyggende forhold for de specifikke rum svarer til mindst 10 pct. af det relevante gulvareal, samtidig med at dagslysniveauet er overholdt for beboelsesrummene som helhed, dvs. summen af glasarealet med korrektioner for alle beboelsesrum udgør mindst 10 % af det samlede gulvareal for disse rum.

Glasareal og relevant gulvareal

Glasarealet i et rum beregnes som summen af glasarealer i alle rummets vinduer. Glasarealet for hvert vindue beregnes som det frie åbningsareal, dvs. hele vinduets areal minus ramme-, karm- og sprossearealer. Det faktiske glasareal for hvert vindue skal korrigeres for forhold, som begrænser dagslysadgangen til vinduet, samt for lystransmittansen af den valgte rudetype, som beskrevet i Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens Vejledning om lys og udsyn. Da ovenlys modtager væsentligt mere dagslys end lodrette vinduer, kan glasarealet for ovenlys indregnes som beskrevet i Bygningsreglementets vejledning om korrektioner til 10 pct.-reglen for dagslys.
For beboelsesrum og køkkener beregnes det relevante gulvareal i almindelighed som arealet af den gulvflade, der omsluttes af rummets vægge.

For arbejdsrum defineres det relevante gulvareal som den del af rummet, hvor der kan placeres arbejdspladser. Arealet beregnes som et sammenhængende område fra vinduesfacade(r) og til de fjerneste arbejdspladser, inklusive hele arbejdsfeltet (fx et skrivebord) for hver arbejdsplads.

Gulvareal opmåles fra inderside af vægge og udgør derfor et nettoareal i rummene. Gulvarealet i vinduesnicher skal tælles med, hvis vinduesnichen er så stor, at gulvarealet er relevant i forhold til rummets funktion. For gulvarealer under skråvægge medregnes kun det areal hvor loftshøjden er over beregningsplanet, der benyttes ved beregning af belysningsstyrker, altså 0,50 meter over gulvet for rum i boliger og 0,85 meter over gulvet for arbejdsrum.

Dagslysforholdene ved arbejdspladser længere end 8 meter fra facaden vil normalt skulle dokumenteres ved beregning af belysningsstyrker fra dagslys, da metoden med brug af glasareal ikke tager højde for meget dybe rum.

Forudsætninger vedr. beregning af belysningsstyrker

Dokumentationen af dagslyset i et rum ved beregning af belysningsstyrker fra dagslys tager udgangspunkt i den europæiske standard, DS/EN 17037 (Dansk Standard, 2018). Standarden angiver principper for, hvordan man skal beregne og dokumentere dagslysforholdene i et rum under de givne klimaforhold. Standarden indeholder også anbefalinger til, hvilke kriterier der mindst bør være opfyldt, for at et rum kan siges at have tilstrækkelig dagslystilgang.

Til beregning af belysningsstyrker defineres et vandret beregningsnet for at angive de punkter, hvor værdierne for belysningsstyrken beregnes. En randzone på 0,5 m fra væggene er undtaget beregningsområdet. Alle masker i beregningsnettet bør være lige store, og forholdet mellem mindste og største side i nettet bør være større end 0,7. Den største side i en maske afhænger af rummets dimensioner, men bør normalt ikke være større end 1,0 meter. For rum i boliger er beregningsnettet placeret i et vandret plan 0,50 m over gulvet. For arbejdsrum er beregningsnettet placeret i et vandret plan 0,85 m over gulvet.

Kravet om opnåelse af 300 lux i mindst halvdelen af rummet (det relevante gulvareal) i mindst halvdelen af dagslystimerne eftervises ved beregning af belysningsstyrken fra dagslys i alle beregningsnettets knudepunkter for alle dagslystimer i året. Som grundlag for beregningerne benyttes timeværdier for vejrdata i Design Reference Year, DRY2001-2010 (Wang et al., 2013) og det supplerende datasæt i DMI Report No. 18-20 "2001 - 2010 Danish Design Reference Year. Update and supplementary datasets.".

Dagslystimerne defineres som den halvdel af årets timer, hvor der er mest dagslys.
Det relevante gulvareal er defineret ovenfor i afsnittet Glasareal og relevant gulvareal.
Overholdelsen af kravet om belysningsstyrker fra dagslys skal gennemføres ved simulering af de kritiske rum i den aktuelle bygning. Ved simuleringerne skal der tages hensyn til rummets og bygningens udformning samt de faktiske omgivelser.





Andre artikler

Søgning

Her kan du søge efter specifik viden om glas

x

Modtag vores nyhedsbrev

Tilmeld nyhedsbrev