Dagslys og glas i nye konstruktioner
Sidst revideret feb 2021
Bygningsreglementet kræver at bygninger opføres, så der under den tilsigtede brug af bygningerne i de rum, hvor personer opholder sig i længere tid, kan opretholdes sundhedsmæssigt tilfredsstillende temperaturer herunder hensynet til den menneskelige aktivitet i rummene.
Omkring dagslys se BR18, kap.18 Lys og udsyn (§ 377 - § 384).
Brugen af glas i konstruktioner er med til at opfylde miljømæssige mål, som er centrale for designet af bæredygtige bygninger. De nationale og lokale beslutningstagere opfordres til at tilpasse termiske bestemmelser og lokale byplanlægningsbestemmelser for at sikre et minimum til glasarealer af hensyn til både dagslys og udsyn i nye konstruktioner og større renoveringer.
Bygningsglas har på grund af forsat innovation fra glasproducenternes side opnået meget høje niveauer af energiydelser. I samme proces er miljøpåvirkningerne gennem hele livscyklussen blevet minimeret.
Glasfacader opretholder samtidig deres oprindelige formål nemlig gennemsigtighed, som giver brugerne adgang til både naturligt dagslys og en visuel forbindelse til det omkring liggende miljø. De positive virkninger af dagslys og udsyn er veldokumenterede; de forbedrer komfort og trivsel for mennesker, samtidig med at de giver et sundere indeklima.
For at sikre den fortsatte udvikling af bæredygtige bygninger oplever Glasindustrien, at der er behov for, at bygningsreglementer og byggestandarder tilpasses de løbende forbedringer af byggematerialer, udover reglerne i BR18, kap 19, der omhandler termisk indeklima.
Derfor opfordrer glasbranchen til, at der:
- fastlægges minimumskrav til dagslys
- fastlægges minimumskrav til ruder med hensyn til energi, lys og varme (U/LT/g) – og at kravene tilpasses den enkelte bygnings anvendelse
- sættes fokus på komfort og indeklima i bygningen afhængig af bygningens indretning og funktion
Større vinduer giver sundere og mere komfortable bygninger
I dag regner man med, at vi opholder os indenfor i 80% af tiden. Vi er udviklet til at leve udendørs og dagslys spiller en afgørende rolle i kroppens synkronisering og vedligeholdelse af en stabil døgnrytme. Hvis der skal tages hensyn til dette, er det klart, at adgangen til dagslys er afgørende, og at hensynet til brugernes sundhed og trivsel bør overvejes, når der stilles krav til design af bygninger. Der er en stor videnskabelig litteratur om fordelene ved naturligt dagslys i bygninger og udsigten til omverdenen.Undersøgelser på hospitaler, skoler og kontorer indikerer følgende:
Sundhedsbygninger
Patienter med adgang til naturligt dagslys udskrives hurtigere fra hospitalet, er mindre udsat for risikoen for postoperativ depression og har brug for mindre smertelindring.
Skoler
Elever i bygninger med en stor del naturligt dagslys opnår bedre karakterer, er roligere og mere fokuserede.
Kontorer
Fraværet af vinduer har været forbundet med højere stressniveauer og øget sygefravær.
Bygningsreglementet stiller krav om at arbejdsrum, opholdsrum i institutioner, undervisningslokaler, mv. samt beboelsesrum skal have dagslys, så rummene er vel belyste. Samtidig er en anden af vinduets vigtige funktioner at skabe udsyn og kontakt til det fri.
Solindfald (g-værdi) gennem vinduerne må ikke medføre overophedning i rummene, og gener ved direkte solstråling (ST) skal undgås.
Skema herunder viser, hvor indeklima er nævnt i bygningsreglementet, hvor glasset har betydning:
De samme fordele (dvs. trivsel, livskvalitet, sundhedsmæssige fordele mv.) forventes i beboelsesbygninger, da boliger er rammen om både hvile og søvn.
Større vinduer kan forbedre energieffektiviteten
Energi- og termiske simuleringer i forskellige klimazoner har vist, at hvis glasarealet på facaden øges, kan det bidrage til at reducere bygningens samlede energiforbrug. Faktisk spiller glas allerede i mange eksisterende lavenergibyggerier i Europa en uvurderlig rolle for at opnå høje energieffektivitetsstandarder.Moderne glasløsninger bliver mere energieffektive end de uigennemsigtige materialer, da de giver mulighed for regulering af solenergi (g-værdi) samtidig med, at der sikres høj varmeisolering (U-værdi). Som følge heraf kan udvidelse af højtydende glasoverflader bidrage til at reducere energiforbruget fra både opvarmning og afkøling. Desuden forbedrer vinduerne, hvis de er korrekt orienteret, dagslysautonomi og reducerer dermed behovet for kunstig belysning (og dermed energiforbrug). Simuleringer tyder på, afhængigt af det lokale klima, at mellem 20 - 30% af glasfladerne sammenlignet med gulvarealet er det optimale for at sikre et godt niveau af dagslysautonomi og energipræstation. Det er derfor ikke overraskende, at de højeste energieffektive og mest bæredygtige bygninger, der er bygget indenfor de seneste år i Europa, har større glasflader end gennemsnittet.
Læs artiklen "Forbedrede funktionsglas giver nye muligheder".
Større vinduer kan reducere bygningers miljømæssige aftryk
Glas er et bæredygtigt materiale og bidrager til at minimere bygningers miljømæssige aftryk. Fremstilling af glas kræver ikke store mængder vand og genererer meget lidt affald. Der er dog omkostninger med hensyn til energiforbrug og CO2, da smelteprocessen kræver, at ovnen opvarmes til en høj temperaturer, 1650°C. Den CO2, der udledes i fremstillingsfasen, udlignes ved at erstatte ineffektive glas med højtydende vinduer. Derudover indeholder vinduer det mindste miljømæssige aftryk på tværs af alle LCA-indikatorer sammenlignet med andre dele af bygningens facade.Tekniske anbefalinger om ruder i boliger
Glas i bygninger er afgørende for optimeringen af den energimæssig ydeevne. Det er også et afgørende byggemateriale, når det gælder sikringen af adgang til dagslys og beboernes komfort og velvære.Nedenfor ses Glasfaktas anbefalinger ved udformning af bygninger:
- Mindst 20% glasoverflade sammenlignet med gulvarealet i boligen
- Forskellige glasløsninger med forskellige funktioner for at sikre komfort og adgang til dagslys hele dagen
- Tagvinduer for at tilføje mere naturligt lys og forbedre ventilation
- Indvendige glasvægge for at lade det naturlige lys strømme gennem bygningen
Boligen er rammen om vores fritid og rekreation, og adgangen til dagslys er afgørende for vores sundhed og trivsel, derfor bør der stilles høje krav til anvendelse af glas i boligen.