« Tilbage

Translucent glas og daglys

Sidst revideret sep 2020
Glasfakta
Der findes forskellige metoder til fremstilling af en mat overflade på glas, hvad enten det skal være på hele overflade eller den matte overflade skal danne et mønster på overfladen. De mest almindelige metoder er sandblæsning eller ætsning.

Fjernelse af små mængder glas i glasoverfladen forårsager den karakteristiske ru overflade og ugennemsigtigheden, ofte kaldet frostet glas. Glasset går fra at være transparent til at være translucent.

Transparent: Lukker lys ind og giver gennemsyn
Translucent: Lukker lys ind, men uden klart gennemsyn.


Termoruder med translucent glas

Alle typer af glas listet herunder kan indbygges i termoruder:

Ornamentglas/råglas fremstilles med prægevalser i forskellige mønstre. Ornamentglas vælges enten for at give en dekorativ virkning eller for at gøre ruden uigennemsigtig. Overfladestrukturen i ornamentglas nedsætter glassets styrke. Derfor bør glasset ikke anvendes som det udvendige glaslag i termoruder, som udsættes for stærke temperaturpåvirkninger.

Sandblæst glas har en jævn mat overflade, som er svær at rengøre og anbefales derfor indbygget i en termorude. Ætset glas er et alternativ til sandblæst glas.

Matlamineret glas består af floatglas, der lamineres sammen med en mat folie, som gør glasset translucent med sandblæst udseende. Glasset er velegnet til glastage, hvor der ønskes såvel sikkerhed som diffust lys og afskærmning af UV-stråling.

Silketrykt glas (serigrafi) er et glas, hvor farven indbrændes som en emalje under hærdeprocessen. Kan også udføres med mønstre der giver en solafskærmende funktion. Udover traditionelt silketryk findes nu en teknologi, hvorved man overfører dekorationer til glas fra digitale filer. Generelt giver de nye metoder en større frihed med flere farver og motiver. Teknik og resultat er afhængigt af den printer man anvender, men i princippet kan man trykke det motiv man ønsker. Man kan også trykke på PVB-folien, som så bliver beskyttet inde i det laminerede glas.

Dagslys

Translucent glas kan sprede naturligt lys i et givet rum. Indsigten i fordelene ved naturligt lys i et opholds- eller arbejdsområde er vokset markant i de sidste par år. Flere undersøgelser har vist at dagslys har betydning for menneskers fysiske og mentale velvære.

Ved at anvende translucent glas kan man få den optimale mængde dagslys, samtidig med at man beholder passende niveauer af komfort, privatliv for brugeren og undgår indkig eksempelvis på en hospitalsstue.

Lige den rigtige mængde

Det vigtigste er at sikre at man får dagslys, men måske ikke for meget direkte sollys i rummet. For meget naturligt lys kan betyde varme, blænding og skadelige UV-stråler ind. Brug af translucent glas gør det muligt at kontrollere disse potentielle ulemper.

En fordel ved translucent glas er ”diffusheden”, der skabes, når lys passerer gennem det translucente glas. Lyset diffunderes ensartet i rummet, så brugeren kan drage fordel af det naturlige lys uden kraftige skyggevirkninger. Translucent glas gør det muligt at få naturligt lys ind i et rum, uden en direkte solstråling og samtidig opnår man en afskærmning for indsigt.

Translucent glas er blevet brugt i vid udstrækning i bygninger, både til facaden og til indvendige vægge med det formål at optimere dagslys i bygningens rum. Innovative translucente produkter kan sikrere brugernes komfort og adgang til dagslys.

Mange mener, at transmissionen af synligt lys reduceres for meget, når man anvender translucent glas. Men den synlige lystransmittans for 6 mm klart glas med LT: 90% vil kun blive reduceret til LT: 83-85% afhængigt af den teknik, der er anvendt til at mattere glasset.

Yderligere dagslys fordele med translucent glas

Translucente glas medfører en række ekstra fordele ud over dem, der er nævnt ovenfor. I diskussionen om bedre sundhedsydelser og bedre uddannelsessystemer gør brugen af translucente glasprodukter en betydelig forskel i helbredelse og læring.

Dagslys er vigtigt for menneskers sundhed. Fordelene for patienter er kortere hospitalsophold, mindre følelse af smerter, mindre indtag af smertestillende medicin og hurtigere bedring.

Godt dagslys i klasseværelset reducerer belastningen på synet og lindrer den visuelle stress, der er forbundet med læsning, og forbedrer informationsbehandling og indlæringsevne.

Fordele for naturen

Translucente glas kan være en fordel for fuglene. Når der anvendes ætsede mønstre på indersiden af det yderste glas på facadens glas, giver det fuglene chance for at identificere glasoverfladen og undgå kollision, da der hverken er spejleffekt eller gennemsyn. Der findes en række fuglesikre glasløsninger er designet til at opfylde både miljømæssige hensyn og opnå rigeligt dagslys.





Andre artikler

Søgning

Her kan du søge efter specifik viden om glas

x

Modtag vores nyhedsbrev

Tilmeld nyhedsbrev