« Tilbage

Lavreflekterende glas – Antirefleksbelagt glas

Sidst revideret feb 2020
Glasfakta
Det almindelige 4 mm enkeltglas og det jernfattige/extra klare glas har en lysreflektans på 4% for hver side, det vil sige i alt 8 %, og en lystransmittans på 91–92 %.

Hvis glassets ene overflade belægges med en softcoated lavreflekterende belægning reduceres lysreflektansen til ca. 5 % og lystransmittansen øges till 94–95 %.

Hvis begge overflader belægges, bliver lysreflektansen ikke mere end 1 % og afhængig af belægningstype måske mindre. Glasset er så godt som refleksfrit. Lystransmittansen i et 4 mm glas er samtidig steget til hele 99 %.



I en 2-lags rude med et energiglas bliver LRud ca. 11% og LT ca. 82%.
Med jernfattigt glas kan tallene ændres til LRud ca. 2% og LT ca. 87%.

I en 3-lags rude med to energiglas bliver LRud ca. 14% og LT. 74%.
Med jernfattigt glas kan tallene ændres til LRud ca 2% og LT ca 81%.

Lavreflekterende glas anvendes mange steder

Lavreflekterende glas bruges først og fremmest til billedskærme/monitorer og lignende, hvor tekster på bagvedliggende skærme skal kunne læses uden reflekser. Det lavreflekterende glas anvendes dog mere og mere til udstillingsmontre og udstillingsvinduer.

Lavreflekterende glas

I Pilkington's OptiView™-serie indgår lavreflekterende glas, belagte (både på almindelig float og på jernfattigt) til at minimere refleksion og maksimere transmission. For at opnå bedste refleksfrie effekt skal begge glasoverflader være belagte med Pilkington OptiView™- belægningen. Dette kan lade sig gøre når to stykker Pilkington OptiView™ lamineres sammen til Pilkington OptiView™ Protect. Dette glas harr alle traditionelle fordele som lamineret glas giver, såsom større sikkerhed og holdbarhed samt gode akustiske egenskaber. Glasset sikrer mod UV-stråling ved at afskærme mere end 99% af UV-transmissionen. Dette bidrager til mindre solblegning af interiør og indretning.

Antirefleksbelagt glas

Med Pilkington OptiView™ Ultra er man gået yderligere et skridt mod refleksfrie glas. Denne belægning laves off-line og altid på Pilkington Optiwhite™ ( jernfattigt glas). Med denne produktionsmetode kan der belægges et tyndt glas på den ene side for bagefter at belægge den modsatte side. Det vil sige, der kan opnås dobbeltbelagte glas uden laminering. Muligheden for at belægge den modsatte side med en lavreflekterende energibelægning findes også. Derfor kan der bygges facade eller vindue med lav U-værdi og alligevel opnå maksimal eksponering. Pilkington OptiView™ Therm er perfekt til udstillingsvinduer, biludstillinger, restauranter m.m.


U/LT/g: U-værdi W/m2K/Lystransmittans %/g: g-værdi Total solenergitransmittans
LR: Lysreflektans %, UV: UV-transmittans %
O: OptiWievProtect, w: jernfattigt/Optiwhite,
S8,8OvU: dobbeltbelagt antirefleks- og energiglas (Therm)





Andre artikler

Søgning

Her kan du søge efter specifik viden om glas

x

Modtag vores nyhedsbrev

Tilmeld nyhedsbrev