Folie i lamineret glas sammenlignet med Film påklæbet glas
Folie
Folie indbygget i et lamineret glas dvs ”indstøbt” mellem 2 eller flere glas giver ingen væsentlig ændring i sollystransmission (LT-værdi) eller ændring i varmeisoleringen (U-værdi), hvorimod stort set alle folier i lamineret glas reducerer UV-strålingen til 0-2% afhængig af glastykkelser.
Læs artiklen: UV-stråling.
Når et glas er lamineret er det at betragte som et sikkerhedsglas (safety) jvf Bygningsreglementets vejledning, som referer til EN 12600.
Læs artiklen: BR18 og DS/EN 12600.
Lamineret glas kan også øge lydreduktionen, og i særlige opbygninger med flere lag folie kan det også være sikringsglas (security).
Læs mere i artiklen: Lamineret glas - Glastyper - Glaskanter.
Film
Film påklæbes i nogle tilfælde på færdig monterede glas, af mange forskellige årsager. Film kan have forskellig egenskaber som at reducere UV-stråling, reducere sollys, reducere solenergi, reducere varmetab, forhindre gennemsyn og lign. Film har en reduceret levetid, da overfladen, der ikke er så hård som glas, er udsat for forskellige påvirkninger som vejrliget, forurening i luften og rengøring.
Læs mere i artiklen: Selvklæbende film på glas.
Man skal være klar over, at garantien på en termorude bortfalder, hvis der påklæbes film på ruden, da der efterfølgende kan være risiko for termisk brud.
Læs mere i artiklen: Termisk brud.