Dynamisk eller smart glas med elektrokrome virkemidler
Dynamiske glas som problemknuser
Dynamisk glas eller smart glas, med elektrokrome virkemidler har sin klare berettigelse, for fremtidens byggerier. Mange spørger ind til løsningen, der sciencefiction agtig, kan tilpasse sig behovet for solafskærmning direkte i glasset. Med dynamiske evner kan glasset klare rigtig mange af de udfordringer, arkitekten, ingeniøren eller bygherre stilles overfor i bygningsreglementet. Men det er specielt det trade off, der er i forholdet mellem naturligt dagslys, og frit udsyn på det ene side, og solblænding, varme og falmning på den anden, hvor dynamisk glas stort set løser alle udfordringerne.
Opfundet på grund af et postulat
Dynamisk glas blev opfundet i starten af 1989, ved at grundlæggeren af Sage electrochromic, John van Dyne, der kom fra en fortid som ekspert i tyndfilms solceller, postulerede at energiproduktionen ved solceller i bygningsfacaden, ikke stod mål med gevinsten ved en solafskærmning!
John van Dyne begyndte derfor at udvikle elektrokrom glas, hvor man kunne tone glasset, i stedet for at bruge eksterne solafskærmninger. Målet var at sænke nedkølingen i byggeriet, og skabe bedre komfort ved at fjerne solblændingen. Og dermed den energigevinst som postuleret. Men udover at have ret i sit postulat, var sidegevinsten, som slet ikke var tænkt ind dengang, at glasset kunne bidrage med en uhindret udsigt til det fri, uanset vejret.
Igennem 29 år er dynamiske glas blevet udviklet og forfinet, til et produkt der positivt kan bidrage til bæredygtigheds kalkulationer, når man tænker bygningsfacade.
Solafskærmningens fortræffeligheder
Glas i byggeriet er kommet for at blive, og i takt med det stigende brug af glas i byggeriet, er behovet for solafskærmning blevet et større fokusområde. Igennem menneskets historie har afskærmning for solens stråler og varme været et defineret behov, hvor mennesket har brugt alt fra grotter, markiser og skodder til jalousier, persienner og rullegardiner.
I vores moderne tidsalder er solafskærmning blevet et endnu varmere emne, dels fordi vi bruger mere glas i designet af vores byggerier. Naturligvis for at få så meget energi fra solen, og naturligt dagslys ind i bygningen, for komforten og trivslen blandt brugerne.
Med meget glas følger også en lang række gener eller problematikker, såsom solblænding, og ukomfortable varme områder. Derfor skærmer vi af for solen med enten eksterne og interne solafskærmninger, med før nævnte trade-off på frit udsyn, og dagslys.
Dynamiske glas er mere end bare glas
Dynamiske ruder bliver ofte sammenlignet med almindelige termoruder, hvilket er forståeligt, men helt forkert.
- Dynamiske glas er en del af eller er hele bygningsfacaden.
I forhold til klassiske mekaniske solafskærmninger er anlægssummen for dynamiske glas slet ikke at sammenligne, da installationen af klassiske mekaniske solafskærmninger, kommer efter installationen af termoruderne.
- Installationen af dynamiske glas fjerner denne ekstra arbejdsgang.
En klassiske mekanisk solafskærmning har en holdbarhed på mellem 10-20 år, hvor der i perioden er væsentlige vedligeholdelses omkostninger, på grund af vind og vejr og slidtage. Heri er tænkt leje af lifte og kraner mm.
- Ved dynamiske glas er alt vedligehold fjernet i hele glassets levetid typisk 28 år, dermed ikke sagt at dynamiske glas ikke kan leve længere tid. Men iflg. normen (EN 1279)
Fordele ved Dynamiske glas sammenlignet med udvendig solafskærmning
- Dynamiske glas er lydløse, hvor mekaniske solafskærmninger afgiver generende lyd, når de går op og ned.
- Mekaniske solafskærmninger fjerner udsigten til det fri, her bidrager dynamiske glas positivt til det mentale overskud, ved at give uhindret udsigt, uanset vejr og vind.
- Når vinden blæser klarer de fleste mekaniske solafskærmninger ikke vindlasterne, og går i hi ved 24 sekundmeter, men dynamiske glas påvirkes ikke af vinden, hvorfor komforten er i top. Solen kan jo godt skinne i blæsevejr, så det ville være uhensigtsmæssigt, hvis ikke man har denne mulighed.
I kystnære områder, hvor der er høj korrosion, vil nedbrud og dertil hørende vedligeholdelses omkostninger helt kunne undgås ved brugen af dynamiske glas.
De billigere alternativer
Tager man den billigere løsning med i sine betragtninger, såsom interne solafskærmninger – det være sig persienner, rullegardiner m.fl. Står mange virksomheder med en facility opgave, og brug af resurser, som kunne være brugt anden steds.
En af de væsentligste betragtninger er, at medarbejdere der er generet af solen om morgenen, trækker rullegardinet ned, og der forbliver det indtil rengøringen trækker det op igen. Dette bevirker manglen på dagslys, mørk indeklima, og måske i værste fald termiske brud på glasset.
Der er mange argumenter for dynamisk glas i facaden, og de fleste falder nok for økonomien, men set ud fra et total økonomisk perspektiv er det værd at kigge på.
Designfrihed
Der kan være visse designmæssige krav, der peger i retning af eksterne solafskærmningsløsninger, dobbelt facade mv. At disse kan bidrage negativt til vedligeholdelsesomkostningerne, og økonomien i projekterne er op til designerens frihed og samvittighed. Med dynamisk glas kan mange problemer undgås og designfrihed opnås.
Alt dette i en og samme løsning. Uden brug af gardiner, rullegardiner, persienner, coatinger, eksterne solafskærmninger uden at skulle bekymre sig om vind og vejr, og vedligehold.
Glas med dynamiske effekter - Det er designfrihed!
Se HarmonyTM fra SageGlass i funktion!