« Tilbage
Vakuumrude med getter i kanten

Afgasser/getter i vakuumruder

Sidst revideret nov 2025
Glasfakta

Vi forestiller os ofte, at faste materialer ikke kan lade gas passere, men gaspermeation forekommer i alle typer materialer. Under påvirkning af lys og temperatur opstår der overfladeafgasning i flerlagsruder. Dette medfører, at gasmolekyler passerer gennem glasset og ind i hulrummet for at forsøge at udligne tryk og koncentrationer. For eksempel kan kuldioxid trænge igennem plastvæggen i en sodavandsflaske, hvilket får drikken til at miste brus.

Vakuumruder består af to glas med et ultra smalt hulrum imellem. Hulrumsvolumenet i en vakuumrude er meget mindre end hulrumsvolumenet i termoruder generelt. En vakuumrude på 1 m² har kun et indvendigt luftvolumen på 150 ml, men et overfladeareal til afgasning på 2 m². Da opvarmning ved høj temperatur ikke fuldstændigt kan eliminere afgasningsproblemer, er det nødvendigt at placere afgassere i vakuumkammeret for at forbedre og opretholde vakuumniveauet og dermed forlænge vakuumrudens levetid.


Forstørret nærbillede af vakuumrude, hvor man kan se getteren. Illustrationen er hentet i FINEO's brochure.

Afgasseren i vakuumruder kaldes også en getter eller molekulargitter og er et reaktivt materiale, der placeres inde i hulrummet i vakuumruden for at absorbere gaspartikler. Ved at omdanne gaspartikler til inerte/passive faste stoffer sørger getteren for, at de ikke påvirker rudens effektivitet.

I almindelige termoruder er der i afstandsprofiler derimod et tørstof. Tørstoffet er en porøs form for siliciumdioxid udformet som små, lyse kugler med et stort overfladeareal, der kan absorbere den fugt, der kan opstå mellem termorudens glas som følge af kondens. Tørremidlet kendes under flere betegnelser: på engelsk desiccant, ofte omtalt som “molecular sieve”, og på tysk Trockenmittel, typisk kaldet “Silicagel”.

Se mere i artiklen: Tørremiddel i termorudens afstandsprofiler

En getter opretholder det ønskede vakuumniveau i ruden

Der findes to typer gettere:

For at sikre klarheden i vakuumruden anvendes kun ikke-fordampelig afgasser.

Hvordan ser en getter ud?

Gettere kan have forskellige former og varierer fra producent af vakuumglas. En getter kan ses som et sølvlignende eller hvidligt materiale i ruden. I nogle produkter er getteren en lille cirkel placeret i et hjørne af glasenheden, skjult i falsen. I andre produkter ligger getteren i en linje langs kanten på glassets inderside.


Størrelsen på og antal af gettere er afhængig af glasenhedens samlede areal. Jo større forhold mellem overfladeareal og hulrumsvolumen, desto større getter kræves der for at opnå den nødvendige ydeevne.



Getteren er linjen, der starter i det ene hjørne af glasset og løber med uret. Antallet af linjer og længden af den sidste linje afhænger af glassets størrelse, små ruder har kun én linje, mens større ruder kan have to, tre eller fire linjer. Getteren sidder på det inderste glas på indvendig side i hulrummet. Illustrationen er hentet i FINEO's brochure.

Læs mere i artiklen: Vakuum termoruder




Andre artikler

Søgning

Her kan du søge efter specifik viden om glas