Ingen PCB i termoruder efter 1977
I Danmark har PCB blandt andet været anvendt i fugeprodukter og termoruder
PCB er et miljøfarligt giftstof, der kan skade mennesker og miljø. PCB blev tidligere brugt i byggematerialer og i industrien, indtil man i 1970’erne fandt ud af, at PCB kan skade både mennesker og miljø. I dag er al anvendelse af PCB forbudt, men stoffet findes stadig i vores omgivelser.
PCB er en forkortelse for Poly-Chlorerede Biphenyler, og det er en uønsket miljøgift. PCB kan overføres til mennesker gennem kosten, ved indånding og ved hudkontakt til PCB-holdige materialer. Fødevarer er vores største kilde til PCB i kroppen for befolkningen som helhed.
PCB har været brugt i byggeriet i Danmark, men omfanget ukendt. Stoffet kan være til stede i bygninger, der er opført eller renoveret i perioden 1950 – 1977. PCB blev brugt i byggematerialer som fx fugemasse og termoruder frem til 1977 og i kondensatorer og transformatorer frem til 1986.
Byggematerialer
Miljøstyrelsen og Energistyrelsen gennemførte i 2013 en kortlægning af PCB i den danske bygningsmasse. Resultaterne viste, at PCB har været betydeligt anvendt i byggematerialer, der er brugt til at opføre bygninger i perioden 1950-1977. Der er fundet materialer med PCB-koncentrationer på ≥,1 mg/kg i mere end 75% af de undersøgte bygninger. PCB har hyppigst været anvendt i elementbyggerier (fx etageejendomme, kontorbyggerier og institutionsbyggerier). For de undersøgte etageejendomme gælder det, at ca. 90% af bygningerne indeholder PCB, mens det for de undersøgte offentlige institutioner og kontorbygninger gælder, at ca. 80% indeholder PCB. 73% af de undersøgte én- og tofamiliehuse indeholder byggematerialer med PCB.
Man kender kun delvis omfanget af PCB’s anvendelse i produkter, men man ved dog, at PCB blev benyttet i følgende produkter:
- Termoruder
- Indvendige og udvendige fugemasser
- Gulvmasser
- Maling, ved behov for særlig holdbarhed
- Gulvbelægning i vådrum, og på steder med kraftig slid
Det kan være fuger omkring vinduer - indvendige og udvendige, fuger omkring gulvafløb eller fuger, som er udført for at lave tætning af vådrum langs væg og gulv. PCB findes desuden i termoruder mellem de to lag glas, i tætningslisten mellem glasset og mellem termorudens ramme og karm. Det er mest sandsynligt at finde PCB i ud- og indvendige fuger. Vil du være sikker, skal der foretages undersøgelse af de pågældende byggematerialer for indhold af PCB.
Er der PCB i en termorude?
I perioden 1965 til 1973 blev de fleste termoruder produceret med PCB-holdigt forseglingsmasse. Som PCB-ruder betragtes de organisk (”limede”) enkeltforseglede termoruder som blev produceret i Norden i denne periode samt importerede, organisk enkeltforseglede termoruderisoler til og med 1980.
Termoruder som har en metalforsegling/loddet afstandsprofil indeholder ikke PCB. For at bestemme om en termorude er forseglet med en fugemasse som indeholder PCB, skal den aldersbestemmes. På afstandsprofilet mellem glassene findes ofte indpræget produktionsår (og producent). Hvis termoruden ikke er mærket, og det heller ikke kan afgøres, hvornår den er bygget ind i huset, skal man antage at den indeholder PCB-holdig forseglingsmasse.
Helbredsmæssige effekter
Sundhedsstyrelsen har ultimo 2013 opdateret de vejledende aktionsværdier for PCB i inde-luften, som kan relateres til forøgede helbredsrisici. Der findes ikke tilstrækkelig viden om de lavklorerede PCB-formers helbredsmæssige effekter på mennesker til, at sådanne effekter kan kvantificeres, men der er forskellig grad af evidens for en række sundhedsskadelige effekter.
Selv ved relativt moderate forekomster i indeklimaet er der observeret betydelig forekomst af de lavklorerede PCB-former i blodet, hvorimod der er begrænset effekt på mængden af de såkaldte højklorerede PCB-former i blodet. Sidstnævnte kommer primært fra kosten. Lavklorerede PCB-former forekommer stort set ikke i blodet på personer, som ikke eksponeres i indeklimaet.
Ud fra den aktuelt foreliggende viden må dagligt ophold af flere timers varighed, f.eks. i skoler, antages at medføre dokumenterbar målbart forøget indhold i kroppen af specielt lavklorerede PCB-former.
Håndtering af PCB-holdigt byggeaffald
PCB i bygninger skal identificeres og PCB-holdigt byggeaffald skal håndteres, så PCB ikke spredes i miljøet.
Regler om, hvordan PCB-holdigt affald skal håndteres, er overordnet fastlagt af Stockholmkonventionen om persistente organiske miljøgifte også kaldet POP-stoffer (Persistent Organic Pollutants), og af den såkaldte POP-forordning, som er EU´s implementering af konventionen.
Udgangspunktet er, at PCB-holdigt affald skal frasorteres andet affald og herefter destrueres. Hvis PCB-koncentrationen i affaldet er under 50 mg/kg er der mulighed for, at affaldet kan deponeres. Byggeaffald, der indeholder en så lav koncentration af PCB, at det kan betragtes som uforurenet, kan nyttiggøres. Affald, som indeholder 50 mg PCB/kg eller derover, skal klassificeres som farligt affald.
Bekendtgørelse om affald indeholder regler om identifikation af PCB i bygninger, om frasortering af PCB-holdigt affald og om klassificering af farligt affald.
Brug PCB-GUIDEN
PCB-GUIDEN er et led i regeringens handlingsplan mod PCB i bygninger fra maj 2011, og skal sammen med en hotline vejlede borgere, kommuner og virksomheder i, hvordan de håndterer PCB. Guiden er udarbejdet af fem ansvarlige myndigheder på området.
Guiden rummer målrettet information om PCB i bygninger til borgere, virksomheder og kommuner, så de kan finde den information, der er relevant for netop deres målgruppe.
Det er et fåtal, der vil opleve at stå overfor et PCB-problem i deres bygning. Men skulle det ske, tilbyder guiden handlingsanvisende information, der er kombineret med eksempler og trin-for-trin vejledninger. Skulle der stadig være ubesvarede spørgsmål, kan en tilhørende hotline give svar umiddelbart – eller indhente svar fra relevante eksperter.
