Energieffektive Wienersprosser
Rekordstor efterspørgsel på energieffektive wienersprosser
SWISSPACER udvider sit sortiment med nye profilstørrelser og indbygget klaprebeskyttelse. Termoruder med wienersprosser fra SWISSPACER forener traditionelle former og høj energieffektivitet. Da efterspørgslen er kraftigt stigende, udvider SWISSPACER nu sit sortiment fra 9 til 13 forskellige størrelser wienersprosser. Blandt nyhederne er også et sprossekryds med indbygget klaprebeskyttelse.
Det nye SWISSPACER sprossekryds med indbygget klaprebeskyttelse i midten.
Wienersprosser fra SWISSPACER er fremstillet af det samme højisolerende kunststofmateriale som de yderst effektive SWISSPACER afstandsprofiler. I modsætning til aluminiumsprofilerne minimerer disse forekomsten af kuldebroer i termoruder. Dette bevirker at termoruder med SWISSPACER-wienersprosser giver en fremragende energieffektivitet. Dette hjælper slutkunderne med at spare på energien og reducerer dermed varmeudgifterne. Løsningen skaber tillige en behagelig temperatur, på indersiden af ruden, hele året rundt.
Wienersprosser fra SWISSPACER giver stort set ingen ændring af UW-værdien, hvorimod wienersprosser af metal har en ganske stor indvirkning på energieffektiviteten. Termorude- og vinduesproducenter kan bedst demonstrere dette, overfor kunderne, ved at benytte onlineredskabet SWISSPACER CALUWIN, der er meget enkelt at benytte. Kunderne vises derved de tydelige fordele ved de varmeoptimerede plastsprosser, frem for de traditionelle sprosser i metal. Programmet arbejder ud fra nøjagtige psi-værdier, således at man helt kan se bort fra den tillægsværdi på op til 0,3 W/(m2/k) iht. EN 14351-1, som der ellers opereres med i forbindelse med sprosser.
Den bedste energieffektivitet: Wienersprosser fra SWISSPACER er udført i højisolerende kunststof og forhandles nu i 13 størrelser.
Udover de 9 eksisterende sprossetyper på 8/10/12 x 20/24/30 mm kan man nu også få de nye modeller på hhv. 12 x 18 mm, 16 x 18mm, 14 x 24 mm og 14 x 30 mm. Disse er udstyret med indbygget klaprebeskyttelse i sprossekrydset. Alle typer er tilgængelige i SWISSPACER‘s seks standardfarver. Wienersprosser fra SWISSPACER kan nemt monteres på vinduer i alle størrelser. Sammen med slutmufferne, der passer perfekt til, skaber de et flot udseende og er desuden en supermoderne løsning til de meget efterspurgte traditionelle sprossevinduer.