Tidligere typer af termoruder
CUDO
I foråret 1957 påbegyndtes produktion af hermetisk lukkede CUDO-isolationsruder i et søsterselskab til Korsør Glasværk på en licens fra tyske DETAG.
Allerede i 1934 havde Sigla. GmbH udtaget et patent på to-lags ruder ”Ku-Do-Glas” (Kunzendorfer Doppelscheibe). De første ruder blev brugt af Deutsche Bundesbahn.
Efter flere års udviklingsarbejde bragte DETAG (Deutsche Tafelglas AG) i 1952 en stærkt forbedret CUDO-rude på markedet.
Konstruktionen hviler på den gamle erfaring, at bly og glas er materialer, som arbejder godt sammen. De to lag glas samledes ved hjælp af et blyprofil med flige. Blyprofilerne blev tilpasset rudens størrelse, og glassene blev skåret og kantslebet. Glas og blyprofil blev samlet ved en speciel proces, som gav både en fast og elastisk forbindelse mellem glassene, hvilket var af afgørende betydning, idet ændringer i lufttryk eller temperatur kunne give bevægelser i glassene i forhold til hinanden. Før ruderne blev samlet blev de sider af glassene der vendte indad renset og pudset meget omhyggeligt, så ruden var støvfri mellem glassene. Efter rudernes samling blev der udført en trykudligning, samt kontrol af rudernes tæthed. Den vulkaniserede samling blev hærdet i særlige varmeskabe.
CUDO blev fortsat brugt som et brand for termoruder fra Flachglas AG, indtil Pilkington’s produktnavn overtog, nu som: Insuligtht.
A: Metalforseglede eller loddede rudder (CUDO og Thermopane)
B: Helglasruder med sammensmeltede glaskanter (GADO)
GADO
I 1955 bragte DETAG en ny type termorude på markedet, som bestod af to stykker glas med 6-7mm afstand, hvor kanterne var bøjet mod hinanden og svejst/smeltet sammen. Processen var bedst egnet til lange serier med ens rudestørrelser, som med en billigere fremstillingspris blev populær til småhuse og etagehusbyggeri. Et tilsvarende produkt blev udviklet i England.
Thermopane
En tredje type termorude var baseret på det amerikanske patent fra Libbey-Owens-Ford Compagny med Thermopane også med et blybånd mellem glassene.
