« Tilbage
Himmerland Resort, SageGlass

900m2 elektrokrome glas til HimmerLand Resort fra SageGlass

Sidst revideret sep 2023
SageGlass

HimmerLand Resort er beliggende tæt ved Sjørup Sø, midt i Vesthimmerlands hjerte, kun 45 minutter fra Aalborg. På hoteldelen har man udvidet med 32 værelser. HimmerLand Resort tilbyder forskellige ophold for både private personer og firmaer, hvor der er mulighed for forskellige aktiviteter. Aktivitetsmulighederne udvides nu med en ny multihal, der indvies her i september.

Alle de 32 nye værelser på hotellet ud mod 18 hul samt hotellets 28 værelser i den renoverede del har fået installeret elektrokrome glas fra SageGlass. Da hotelfløjene påvirkes forskelligt, afhængig af solens vandring i forhold til årstid og tid på dagen, er systemet optimeret med sensorer på taget og facaden.


Foto: ©SageGlass

SageGlass' styresystem måler, hvor meget lux, der er på himlen, og glasset tones ud fra disse målinger. Det betyder, at glasset kun toner, hvis der er sol i et af fire forskellige stadier, og med fire forskellige g-værdier.

Gevinsten for HimmerLand Resort er, at de kan reducere mængden af køling på varme dage, og på kolde vinterdage lade glasset forblive klart og dermed høste på solenergien.

Hvis en hotelgæst finder solens stråler for skarpe, har projektledelsen ønsket, at hvert enkelt værelse har mulighed for at overstyre systemet og indstille toningen individuelt.


Foto: ©SageGlass

HimmerLand Resort har fået en ny Multihal, designet af AK83 Arkitekter, hvor der er mulighed for at træne golfsvinget. Derudover er der fitnessrum, diverse mødelokaler og en stor hal til boldspil, konferencer og fester mv. Her ønskede HimmerLand Resort en energioptimering, så varme fra solen blev minimeret, men at man stadig kunne kigge ud!


Foto: ©SageGlass

HimmerLand Resort ligger smukt placeret i landskabet, men megen vind gør, at det ikke er muligt at anvende udvendig mekanisk solafskærmning. SageGlass er derfor blevet installeret på hele hallens øst-, syd- og vestvendte facader. Igen med udgangspunkt i at reducere køling og skabe en behørig blænding for solen.

SageGlass har været med i flere af projektets mange forskellige faser. Der er holdt møder med projektledelsen, og projektets forskellige entreprenører. Der er planlagt indkøb af ruder, installeret SageGlass' styresystem med Control Architecture og Wiring diagram til elektriker. Som afslutning foretager SageGlass Field Operations færdig programmering og finjustering, indtil kunden er tilfreds.



Kontakt info til leverandør


SageGlass - Se profil


jacobketner.vidkjaer|saint-gobain.com
+45 42 12 79 56



Andre artikler

Søgning

Her kan du søge efter specifik viden om glas