« Tilbage
Glaseksperten BIGs hovedkontor

Glaseksperten leverede glas til BIGs hovedkontor i København

Sidst revideret sep 2025
Glaseksperten

Den danske arkitektvirksomhed Bjarke Ingels Group (BIG) mener, der findes flere svar på, hvordan fremtidens bæredygtige bygninger vil se ud. Et eksempel er BIGs nye hovedkontor i Københavns Nordhavn opført i beton. Bygningen lever op til høje standarder for bæredygtighed, ressourcebesparelse og energieffektivitet – og er udstyret med termoruder med Super Spacer afstandsprofiler.


Fotograf Rasmus Hjortshøj

Da BIG præsenterede planerne for sit nye hovedkontor på toppen af Sundmolen i Nordhavn, blev de først afvist af Københavns Kommune, der mente, at bygningen anvendte et miljøbelastende materiale frem for at være et bæredygtigt design. BIG indledte herefter en dialog med myndighederne for at uddybe projektets bæredygtighedsstrategi.

BIG-teamet var i dialog med Aalborg Portland, som forsker i at CO₂-reducere deres cement. Det resulterede i produktet FutureCem, der udleder op til 30 procent mindre CO₂ end konventionel Portlandcement.

Som led i bestræbelserne på at opnå DGNB Guld-certificering og sikre den bedst mulige CO₂-balance over bygningens livscyklus, blev ca. 70 procent af den anvendte beton i projektet fremstillet med reduceret CO₂-indhold.

BIGs hovedkontor opvarmes og nedkøles udelukkende via betonkerneaktivering og passiv ventilation, hvilket udnytter FutureCems varmeakkumulerende egenskaber til at regulere temperaturen. Energipæle anvendes som varmekilde, og varmepumpen forsynes med elektricitet fra bygningens eget solcelleanlæg.

Eiler Thomsen Alufacader fremstillede glasfacaden med det lodrette og vandrette profilsystem af ekstruderet rå aluminium. Glaseksperten leverede omkring 500 fra-gulv-til-loft termoruder, der var op til 2,8 meter høje, samt en tre meter høj glasskydedør og glasbranddøre.

Super Spacer afstandsprofiler blev anvendt i termoruderne for at sikre optimal varmeisolering og reducere risikoen for kondens. Den fleksible varm-kant teknologi bidrager til bygningens samlede energiydelse og komfortniveau.

U-værdien for facaden er 0,18 W/(m²K), Ug-værdien for ruden er 0,6 og Uw-værdien for vinduerne er 0,8 W/(m²K). Den anvendte Pilkington Suncool 70/40 i termoglasenhederne er et højtydende belagt glas, som kombinerer fremragende varmeisolering med solafskærmning og høj lysgennemgang – vigtige egenskaber for de mørke skandinaviske vintre og de lange, solrige sommerdage.

Glaseksperten valgte Edgetechs Super Spacer T-Spacer Premium Plus som varm kant-afstandsprofil til projektet. Marketingansvarlig Louise Præstholm forklarer: “Super Spacer er meget effektiv i produktionen på grund af den fleksible, metalfrie sammensætning, som forenkler installationen og reducerer behovet for manuelt arbejde. Spacerens strukturelle fleksibilitet muliggør også en ekstremt præcis pasform, hvilket reducerer belastningen på glasset. Super Spacer bidrager desuden til energieffektiviteten og holdbarheden af det færdige produkt ved at forbedre den termiske ydeevne og minimere kondens.”

Uden overfladebehandling eller beklædning fremhæver bygningen den rene kontrast mellem betonkonstruktionen og glas fra gulv til loft.

Foto i toppen af artiklen er taget af fotograf Laurian Ghinitoiu.



Kontakt info til leverandør


Glaseksperten - Se profil


ordre|glaseksperten.dk
+45 98 92 19 11



Andre artikler

Søgning

Her kan du søge efter specifik viden om glas